Billedgalleri
Kolonihave uden bopælspligt sælges
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Kolonihave i haveforeningen Skovhøjen, Næstved sælges
På grunden som er 375 kvm, ligger et hyggeligt og charmerende hus på 30 kvm. Huset indeholder lille køkken med helt nyt køleskab, 2 kogeplader, vask og div. skabe. Herudover er der en fin spisekrog med udsigt til terrasser og have. Fra stuen er der adgang til lille badeværelse med campingtoilet og opbevaring. Bag huset er der værkstedsrum og halvtag med mulighed for opbevaring af haveredskaber m.v.
Huset er udstyret med solceller fra Viva. Opvarmning sker via fastmonteret gasovn. Der er i 2025 indkøbt ny batteripakke. Anlægget trækker nemt køleskab, lyskilder, opladning af telefoner, batterier til el-værktøj m.v.
Haven er velholdt med både græsplæne, urtehave, staudebede og store æbletræer, som bærer overdådigt hvert år. Der er flere skønne hyggekroge, både i fuld sol og på skyggefulde pletter, ligesom der findes et lille havebassin med springvand.
I haven står et lækkert nyt drivhus på 9,9 kvm indrettet med trægulv, møbler og gardiner til afskærmning på solrige dage.
Der er ikke indlagt vand på grunden, men der er vandhaner langs vejene, som man kan tappe fra. Herudover er der en fælles toiletbygning med 2 toiletter samt udendørs udslagsvask til tømning af campingtoilet. Der er affaldsordning bla. med ugentlig tømning af husholdningsaffald, stor havecontainer ca. 6 gange i sæsonen.
Med i handlen følger alt inventar, havemøbler + hynder, parasoller, haveredskaber, græsslåmaskine, trillebør osv.
Havelejen betales 2 gange årligt og ligger i omegnen af 850 kr pr gang.
Pris: 149.000, Herudover skal der indbetales 2000 kr til foreningen i forbindelse med godkendelse af hussalg og indmeldelse i haveforeningen
Det anbefales at gå ind på foreningens hjemmeside Skovhøjen4700 og læse mere om bl.a. regler og vedtægter.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.6.2025 kl. 19:14 ・ Annonce-ID: 10738040