Billedgalleri
Deres private investeringer i værdipapirer, Jens Christophersen, emne: økonomi
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Deres private investeringer i værdipapirer, Jens Christophersen, emne: økonomi, De senere år har vist en stigende interesse hos private til at investere i værdipapirer, men denne øgede opmærksomhed har ikke været ledsaget af et tilsvarende kendskab til værdipapirinvesteringens problemer. Der er derfor for den private investor et klart behov for netop denne bog, som søger at give et bedre grundlag for at planlægge og styre investeringer i værdipapirer. Den er den første af sin art på dansk, idet den beskæftiger sig med investeringsovervejelserne inden for det privatøkonomiske område og ikke blot giver en traditionel gennemgang af alle de tekniske træk ved de forskellige værdipapirtyper.
Bogens bærende idé er, at de private investeringer i værdipapirer må have et grundlag, på hvilket de kan planlægges og styres. Den enkelte må gennem en helhedsbetragtning over for sine investeringer nå frem til at foretage mere velovervejede og fornuftsbetonede værdipapirinvesteringer. Bogen diskuterer, hvorledes udgangspunktet må tages i nogle grundlæggende investeringsbehov, hvortil investeringen må tilpasses. De grundhensyn, som bogen koncentrerer sig om, er især risikovillighed, likviditetsgrad, løbende afkast, værdifasthed, sikkerhed, kursstabilitet, vækst, inflationsrisiko, tidshorisont og skat.
I tilslutning til dette gives en indføring i de vigtigste værktøjer og teknikker, som den private investor må kende. Bogen afsluttes med et afsnit om forskellige muligheder for at anlægge et helhedsbillede på den private investering. Endelig giver bogen en række konkrete eksempler, samt et appendix om kapitalpension.
Bogen henvender sig ikke kun til den professionelle investor i værdipapirer, men til enhver, der enten påtænker at investere for første gang, eller som allerede har foretaget en investering, men ønsker en omplacering af denne.
…
Børsens Forlag 1986. Hæftet, 186 sider. Stand: **** (4 af 6 stjerner).
Lidt slitage på omslaget, som også har fået et lille buk. (cs/lit).
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 18.4.2025 kl. 16:46 ・ Annonce-ID: 1072243