Billedgalleri
RESERVERET Stor hvalp - Esmeralda søger ny familie
Varebeskrivelse
Alder: 7 måneder
Vores Margot fik 10 hvalpe i midten af oktober 2024. Vi valgte at beholde lille Esmeralda. En vidunderlig dejlig hund.
Men, vi bliver nødt til at finde et andet hjem til hende.
Og grunden? Jo, den er ene og alene, at det alligevel bliver for omfattende for os med 2 hunde, og vi synes, at Esmeralda fortjener sin helt egen familie, der har tid til at lære hende alt det, hun gerne vil lære.
Hvordan er hun så den lille Esmeralda?
Jo, havde vi ikke allerede Margot, så ville Esmeralda helt sikkert være den hund, vi gerne ville have. Hun er klog, livlig, lærenem, legesyg, rolig, vild, blød, selvstændig, sjov og kærlig.
Er hun ude alene, så bliver hun ganske tæt på huset. Også når vi kører afsted, så bliver hun troligt hjemme og har sine hyggeligt rutiner og masser af gemmesteder med lækkerier.
Hun følger vaccineprogrammet og ved sidste dyrelægetjek, syntes dyrlægen, at hun var en ualmindelig afbalanceret, rolig, blid og omgængelig hund.
Hun er jo renlig nu, men har stadig masser af hvalpeattitude (bider for sjov, stjæler tilgængelige sko, strømper, papkasser (!) (dog slet slet ikke lige så effektiv i den disciplin, som hendes moder var).
Hendes pels er glad og blød. Halen udvikler fine lange faner. Hun er sort sort med et par hvide tåspidser og et karakterisk hvidt kryds på brystet. Hun er mindre end Margot, der vel kan betegnes som en lille schæferstørrelse.
Hun kan sidde, dække, give pote, søge spor, kigge i øjnene når hun bliver bedt om det, vente i siddende position (alt med måde naturligvis) til hun får lov at komme. Lige så fræk, hun kan være, lige så rolig kvitterer hun på omsorg og kæl. Hun værdsætter et langt kram, og ligger gerne i ske.
Hun er vandt til kat (mere ivrig efter venskab end katten dog;)), grise, børn. Hun kan som sagt rigtig godt lide at være udenfor. Hun er ok til at gå i snor, selvom hun synes, at vi konsekvent går aaaalt for langsomt og i alt for lige linje. Margot kan gå fint nu og parere ordre givet med ganske små lyde og håndbevægelser, det er kommet her ved 2 et halvt års alderen.
Prisen for hende er 5000 kr.
Vi kommer til at savne hende!!!!!! Men ønsker inderligt, at der måtte være nogen derude, der mangler en ven lige præcis som hende til at ligge i ske med.
Hun er fra midten af oktober 2024.
Mor Margot: Schæfer/border collie/malamut/husky
Far: Drentse Patrijshond
Med venlig hilsen
Marie og resten af familien
52340903
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.6.2025 kl. 10:12 ・ Annonce-ID: 10717751