Billedgalleri
CW Eckersberg "En falden piges historie" - Dansk guldalder
Varebeskrivelse
C. W. Eckersberg. Usigneret. Pen på papir. Bladstørrelse 17,5×21,7 og med ramme 39x41 cm.
Sandsynligvis en scene fra "en falden piges historie" ca. 1808. Før Paris fra omkring 1804 arbejdede Eckersberg som en del af dansk guldalder med genrebilleder og illustrationer med små billedserier. Nærværende serie menes at bestå af fire scener, men kronologien er fortsat en gåde for eksperter.
Jesper Svenningsen fra Statens Museum for Kunst (udstillingskatalog 2016, note 7 s. 149), skriver: "Ydermere findes i privateje en tegning af pigen, der modsætter sig moderens forsøg på at afsætte hende til en ældre utiltalende mand - måske et udkast til en scene mellem afhøringen af den udkårne og hans flugt gennem vinduet".
Proveniensen på tegningen er god, da den oprinder fra Wolff-samlingen Lugt 420 (Benjamin Wolff, 1790–1866), hvor den blev erhvervet fra C. W. Eckersbergs dødsboauktion 1854 nr. 121. Herefter nedarvet i familien, hvorfra jeg erhvervede tegningen i 2018 via Bruun Rasmussen.
Stand: Papir monteret langs øverste kant på papir, herefter indrammet. Papiret er gulnet med enkelte misfarvninger.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 21.6.2025 kl. 16:07 ・ Annonce-ID: 10390363