Billedgalleri
Skønne bengaler kattekillinger
Varebeskrivelse
Alder: 12 uger
Disse lækre og uimodståeligt søde små væsner er nu over 13 uger gamle og klar til at finde deres nye familier.
Det er ikke en nem beslutning, men da vi ikke kan beholde hele kuldet selv, søger vi nu kærlige og engagerede hjem til nogle af vores killinger.
De er vokset op som indendørskatte i et kærligt familiehjem, hvor de har haft deres omsorgsfulde mor hos sig hele vejen.
Kuldet består af både søstre og brødre, og de er vant til børn (4-12 år), en lille hund på 5 kg, samt hverdagens travlhed og lyde.
De er nysgerrige, intelligente og meget sociale, som det hører sig til for deres race – bengaler.
Far er renracet bengaler, mens mor er en skøn blanding af bengaler og huskat, så de har ikke stamtavle, men udviser tydeligt de karakteristiske egenskaber fra bengaleren:
Smuk, glansfuld pels med tydelige pletter/marmoreret mønster, høj energi, og en legesyg og kælen natur.
Bengalere er kendt for at være meget menneskeglade, og vores killinger elsker at være midt i det hele – hvad end det er leg med legetøj eller rengøring.
De har fra starten været vant til:
At blive håndteret dagligt og nusse med både børn og voksne.
At kende grænser (de må fx ikke være på spisebordet og sover i et separat værelse om natten).
At høre støvsuger, højlydte grin, travle hverdagsmorgener og andet typisk familieliv.
At lege med både søskende, mor, hund og os mennesker – ofte i fuld fart.
De sover sammen om natten og får adgang til det meste af huset i dagtimerne. De er modige og opsøgende og har en naturlig nysgerrighed, som gør dem perfekte til hjem med aktivitet, opmærksomhed og gerne andre kæledyr.
Med killingerne medfølger
Kattetoilet
2 poser kattegrus
Et tæppe med duft fra mor og søskende
7 kg Kingsmoor killingefoder
Måske mere
Jeg er ved at tage kontakt til dyrlæge vedr. neutralisering, vaccine og registrering.
Hunkilling kan først fraflytte efter hun er neutraliseret.
Hankillingerne kan overtages inden, forudsat at de at ny familie selv ordner dyrlægebesøg.
Ved indgåelse af en aftale om køb betales et depositum på 800 kr., som bekræfter reservationen.
Depositum tilbagebetales ikke ved fortrydelse.
Er du klar til at byde en legesyg, kærlig og smuk bengalblanding velkommen i dit hjem?
Så send en besked og fortæl lidt om dig selv og hvilket hjem, du kan tilbyde.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- og forbeholder os retten til at vælge fremtidigt hjem til disse guldklumper ❤️
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.6.2025 kl. 14:52 ・ Annonce-ID: 10175410