Billedgalleri
LP, Kim Larsen And Jungledreams - Sitting On A Time Bomb
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Forvirringen og opstandelsen var stor i Danmark da Kim Larsen, fast besluttet på at slå igennem - over there, igen drog til USA. Det var nemlig kort efter hans soloalbum fra 1979 kendt som Personnummerpladen, der ellers havde indfriet alle forventninger om Kim som dansk sangskriver og var en stor succes. Han slog sig ned i en beskeden lejlighed i New York og begyndte at skrive sange på engelsk. Han fandt sammen med den amerikanske keyboardspiller og producer Joe Delia og sammen skrev de materiale til de to albums "Jungle Dreams" fra 1981 og "Sitting On A Time Bomb" fra 1982. Begge albums er med amerikanske musikere, der som band blev kaldt Jungledreams. Som bekendt blev det ikke til et gennembrud i USA for Kim. Det ændrer dog ikke ved, at der så absolut er fine numre på de to albums. På "Sitting On A Time Bomb" er der f.eks. "Thin Ice", "Fly Away Into The Night" og "Red Lights" og så er der såmænd også en interessant coverversion af Bob Dylans ”Tangled Up In Blue”. Fra et musikhistorisk perspektiv er de to albums fra perioden også interessante, der er meget synthesizer og ofte en minimalistisk lyd. Da Kim vendte tilbage til Danmark og indspillede EP'en "5 Eiffel" og "Midt Om Natten" albummet er der ingen tvivl om, at han har gjort flittigt brug af sine erfaringer fra tiden med Jungledreams, netop når det gælder denne lyd.
Vinylen har overfladestreger og småmærker. Et par steder høres lidt lave kliklyde, men stadig fin stand med kun ganske lidt knitren og ren og klar lyd hele vejen igennem. Coveret har lidt ringwear på forsiden, ellers fin stand med kun ganske lidt kant/hjørneslid.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 24.5.2025 kl. 10:00 ・ Annonce-ID: 10157973