Billedgalleri
NÆRKONTAKT AF TREDJE GRAD (Special Edition) (Box-set med 2 Discs)
Varebeskrivelse
Originaltitel: Close Encounters Of The Third Kind.
Instruktør: Steven Spielberg.
Science-Fiction/Drama/Helaftensfilm. Fra 1977. Spilletid: 2 timer og 12 minutter. Med masser, masser af ekstra materiale.
Med bl.a. Richard Dreyfuss, François Truffaut, Teri Garr, Melinda Dillon, Bob Balaban, J. Patrick McNamara, Warren J. Kemmerling, Roberts Blossom, Philip Dodds, Cary Guffey, Lance Henriksen og Carl Weathers.
Beskrivelse:
Vi er ikke alene.
En aften, da Roy Neary er på arbejde, bliver han vidne til ankomsten af væsener fra en anden verden. Han ser en UFO, men denne gang er han ikke den eneste. Hele verden bliver vidne til den egentlige ankomst, og mens myndighederne forsøger at holde sandheden skjult, er der - som Roy - en række mennesker rundt omkring på kloden, der er blevet specielt udvalgt til at følge de fremmede til en anden verden. Dette er grundhistorien i Steven Spielbergs banebrydende science-fiction film fra 1977, der på én gang markerede genrens genfødsel og intelligente fornyelse.
I 1980 udgav filmselskabet i samarbejde med Spielberg filmen en gang til, denne gang i en special-udgave, der rent faktisk er 2-3 minutter kortere end originalen. Spielberg klippede 16 minutter ud, indsatte 7 minutter med ubrugt materiale fra 1977 udgaven og tilføjede 6 minutters helt nyt materiale - blandt andet følger man til sidst Neary helt ind i moderskibet.
Siden er der lavet dels en speciel TV version, der er længere, dels en LaserDisc-version, der er en sammenblanding af det hele.
Specielt om denne udgivelse:
I denne, den tredje og ultimative version fra 1998, er man gået tilbage til den oprindelige version, men med tilføjelse af fem nye scener. Desuden er der tilføjet klip fra filmens oprindelige tilblivelse, interviews og andet ikke-tidligere offentliggjort baggrundsmateriale. En klassiker blev født i 1977. Dette er den ultimative dokumentation.
Med danske undertekster.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 22.5.2025 kl. 22:13 ・ Annonce-ID: 10123487