Billedgalleri
Slumdog Millionaire BLURAY
Varebeskrivelse
Instruktør Danny Boyle.
Slumdog Millionaire blev årets helt store vinder ved Oscar-uddelingen i 2008. Filmen fik statuetter for bedste film, bedste instruktør, bedste musik og er blevet hyldet af kritikere verden over som bedste film i 2008.
Nomineret til 10 Oscars, og vinder af 8 stk.
Jamal er til forhør hos politiet i Mumbai. Jamal har meldt sig til Indiens svar på Hvem vil være millionær?, hvor han kun mangler ét svar, før han kan kalde sig millionær. At Jamal, en slumdog fra Mumbais fattigste kvarter, kan svare rigtigt på alle de spørgsmål, får politiet og værten (spillet af en arrogant og ydmygende Anil Kapoor) ved showet til at tro, at han må have snydt.
For at undgå flere tæsk begynder Jamal at fortælle om sit liv, og vi ser i flashback Jamals fortid, og hvorfor han kan svare på hvert eneste spørgsmål. I centrum for hans historie står pigen Latika. Latika forsvandt, og det er hans brændende ønske om at finde hende igen, der har ført ham til dette punkt.
Slumdog Millionaire er genremæssigt en komedie, men som filmen folder sig ud, bliver den til meget mere. Med dens farverigdom skulle man tro, at filmen var instrueret af en indisk instruktør, men Danny Boyle er født og opvokset i England.
Boyle har skabt en karriere ved at lave film, der udfordrer den genre, hans film tilhører. Han er mest kendt for Trainspotting (drama om narkomiljøet i en engelsk industriby), 28 dage senere (drama-gyser) og Sunshine (science fiction) og synes derfor ikke at være oplagt til et britisk/indisk romantisk drama. Men det er måske filmens styrke – at han magter at fastholde publikums fokus på den egentlige, menneskelige fortælling. Bag Slumdog Millionaires musik og dans findes en grotesk og uhyggelig virkelighed, og fordi Boyle er en instruktør med afsæt i realistiske dramaer, er der derfor også nogle scener i filmen, der ikke er for børn og sarte sjæle. Filmens beskrivelser af de omgivelser, slum-børn må vokse op i, er barske, og i filmens første scener, hvor Jamal tortureres, kan selv den bedste få hjertekvaler. Men disse to ellers uforenelige elementer – skønheden og brutaliteten – finder sammen i Boyles hænder – til stor glæde for enhver, som ser denne film.
Den verden, vi ser gennem Jamals øjne, er en verden, hvor uskyldighed – næsten – ikke kan betale sig, hvor slum og død er hverdag, og håb om en bedre fremtid er en Hollywood-plakat. Men det er også en fejring af den farverighed og mangfoldighed, der kan findes under støvet og skidtet. Ultimativt er det Boyles kærlighedserklæring til Indien, til mennesker, som nægter at bukke under, nægter at bøje sig for omstændigheder, der synes frygtelige.
Anthony Dod Mantles billeder helt formidable og en fryd for enhver, der kan lade sig fænge af visuelle kompositioner ud over det sædvanlige. Mantle er Lars von Triers mest brugte fotograf. Det gælder i den grad også Slumdog Millionaire, der er et billedæstetisk mesterværk, hvad angår såvel kameraføring som vinkelvalg. Den tildelte Oscar kunne ikke være anderledes.
Nogle gange kan kritikere begejstres over film, som almindelige mennesker ikke forstår. Men Slumdog Millionaire er alt, hvad den er blevet hyldet for at være: Skøn og grusom, en eksplosion af farver og følelser, der følger med dig i lang tid efter, du har forladt biografen.
Pathé Celador Films, Film4 2008 - BLURAY
Danske undertekster.
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 19.5.2025 kl. 03:23 ・ Annonce-ID: 10032261