Pelle Erobreren, instruktør Bille August, DVD, drama
Flot skive. Cover let solfalmet på front.
Porto 17kr Bpost.
Da Bille August erobrede Hollywood...
En båd fyldt med fattige svenske udvandrere anløber Bornholm. Imellem dem er Pelle og hans gamle far, Lasse. Lasse har fyldt Pelle med eventyr om det danske paradis: man får rosiner i flæskesteg, pålæg på brødet, billig brændevin og svimlende lønninger. Da de endelig får arbejde på Stengaarden hos forvalter Kongstrup, bliver de behandlet som slaver og får et usselt røgterkammer bag kostalden. Men Lassefars håb om, at Pelle en dag erobrer den satans modbydelige, store, vidunderlige verden, svinder aldrig.
Bille Augusts vidunderlige og Oscar-vindende filmatisering af Martin Andersen Nexøs roman er en hyldest til menneskets ukuelige ånd. Smukt filmet på Bornholm med formidable Max von Sydow som Lassefar, Pelle Hvenegaard som Pelle og Axel Strøbye som forvalter Kongstrup. I andre roller ses Erik Paaske, Sofie Gråbøl og Buster Larsen.
Pelle Erobreren er en storslået og dramatisk fortælling og et af de mesterstykker, der banede vejen for dansk filmkunsts internationale gennembrud.
Tekst fra pressemateriale
Specielt om denne udgivelse:
Bille & Pelle (37 min) – program fra DR om Bille August og produktionen af Pelle Erobreren
Introduktion til filmen (1 min) – på havnen i Gudhjem
Biografier på Bille August & Max von Sydow
Fotogalleri – der vises billeder fra filmen og bag kameraet
Links – til forskellige websites omkring Pelle Erobreren og Bille August
Original biograftrailer til Pelle Erobreren + bonus trailers til følgende titler:
Babette's Gæstebud, Ballade på Christianshavn, Den store badedag, Martha, Mig og Mama-Mia, Miraklet i Valby, Poeten & Lillemor i forårshumør, Poeten & Lillemor og Lotte, Zappa
- Titel
- Pelle Erobreren
- Instruktør
- Bille August
- Medie
- DVD
- Genre
- drama