Norsk Pram, Mikkel Pagh Bådebyggeri, årg. 2020, 12 fod
Mangler du en lille ro- og sejlbåd til 1-2 personer, er denne lille, traditionelle klinkbyggede jolle et godt valg.
Jeg byggede båden i vinteren 2019-2020, og siden da har den kun været på vandet 5-6 gange. Det er en båd, som fortjener at bruges, så derfor vil jeg nu lade den gå videre.
Det er en let bygget båd i gran, med mast og årer i fyr og knæ og spanter i ask og eg. Båden er kobbernittet, alle skruer er i bronze, og alle beslag er i bronze eller messing. Stag og vant er i stålwire. Sejlet er i bomuld og håndsyet hos Sejlmager Hansen i Nyhavn. Båden er malet med linoliemaling og lakeret med Le Tonkinois linolielak.
Båden egner sig fortrinligt som robåd, men hvis man isætter sænkesværdet og monterer riggen, er det også en rigtig sjov lille sejlbåd.
Båden har altid været opbevaret under tag. Den har lette brugsspor, men står generelt i super flot stand.
Der går bunker af arbejdstimer i sådan en båd, og en tilsvarende båd på bestilling vil koste mindst 150.000. Så dette er din chance for at få en virkelig fin og næsten ny, håndbygget træbåd til en fantastisk pris!
- Type
- Norsk Pram
- Mærke
- Mikkel Pagh Bådebyggeri
- Årgang
- 2020
- Størrelse (fod)
- 12