Skilsø 35 Panorama 2024, SOLGT!, Motorbåd, årg. 2024, fod 35, hk 440, Yanmar, Diesel, bredde 3.52, dybde 1.15, DENNE BÅD ER SOLGT! Vi har denne næsten nye Skilsø 35 Panorama til salg nu her i Helsingør. Båden blev leveret i foråret 2024, og har kun sejlet 41 timer. Alt er som nyt, og den er fyldt med extraudstyr. Skilsø bygges på samme norske værft som Viknes-bådene bygges på, og kvaliteten og detaljegraden er den samme velkendte. Fra det store fordæk, med adgang gennem den brede pulpit, eller den lille sidedør i skrogsiden, kommer man nemt via det nedsænkede sidedæk i styrbord side ned til sidedøren til salonen, eller videre ned til cockpittet. Båden er utrolig rummelig og veldisponeret, både nede i skroget, men bestem også oppe i salonen. Selvom det er en lukket båd, kommer der utroligt meget lys in gennem de meget store elektriske tagluger, de store vinduer, og ikke mindst bagud mod det store cockpit. Hele bagvæggen ud mod cockpittet kan foldes væk/sænkes elektrisk ned, så man har hele cockpittet og salonen som et stort rum. Og med den store sidedør i styrbord side åben, så føler man sig meget ude i det fri. Taget over cockpittet kan selvfølgelig trækkes væk ved et tryk på en knap, og kalechesiderne fjernes nemt og elegant. I cockpittet, med gråt Flexiteek, er der en lækker stor siddegruppe med gode hynder, og bordet kan sænkes elektrisk, så det bliver til en stor solseng. Gode stuverum, og selvfølgelig bruser med V/K vand. Badeplatformen er stor og har et godt stuverum og badestige. Salonen er indbydende og har mange smarte løsninger. Passagersædet kan vippes tilbage, så man sidder i sejlretningen eller så man sidder om det store nedsænkbare bord. Med bordet nede har man et vidunderligt lounge-arrangement, som indbyder til hygge og et fantastisk sted at se TV, når man hæver det op fra bagvæggen i pantryet. Og pantryet har alt man behøver. Dobbelt vask, ovn, blus og masser af stuveplads. Og selvfølgelig et stort køleskab. Styrepladsen er perfekt placeret stort set midt i båden, så man har fantastisk udsigt til alle hjørnerne. Det betyder også at man uhindret kan komme ind og ud af sidedøren, selvom der sidder en i styrestolen. Ved styrepladsen er der alt man behøver, og alt er holdt i en lække mat finish, så man ikke blændes af genskin. Videre ned i båden via den store mellemgang, kommer man til en stor, meget lys og godt indrette forkahyt, med rigtigt mange smarte løsninger. Skabe of skuffer overalt, og alt er holdt lyst og luftigt. Via gangen kommer man ud på badeværelset med masser af plads, lækket lys, brusekabine og masser af stuveplads. Midterst under salonen finder man en stor opdelt kahyt, med 3 rigtig gode køjepladser fordelt på en dobbeltseng og en enkelt. Her er der oceaner af plads, og smarte løsninger overalt. Båden er selvfølgelig udstyret med Sleipners spændingsstyret bov- og hækpropel, som sammen med den elektriske gas/gear vælger, gør manøvrering til en leg. Og med det gode overblik fra førestolen, er det ingen problem at komme ind på pladsen. Båden ligge i vandet i Helsingør, og kan besigtiges efter aftale. Båden er udstyret meget tæt på denne her på videoen. https://www.viknes.no/en/product/skilso-35-panorama/ Troels Lykke fra Minbaad har lavet et lille skriv om båden: https://motorbaadsnyt.dk/nyhed/archive/2024/14/november/article/norske-skilsoe-35-panorama-er-en-lukket-men-lys-familiebaad/
* Sidedør i skrog styrbord side
* Vinduer og døre i "limet" look
* Bovpropel 6hk spændingsstyret
* Hækpropel 6HK spændingsstyret
* Remote til bov/hæk/og hækanker
* 3 forbrugsbatterier
* 2 startbatterier
* Ebersprecher D6L Dieselvarmer
* Åbningsbare vinduer i salon
* Stor elektrisk glas-tagluge
* Plissé gardiner for tagluge
* Elektrisk toilet
* Åbningsbare skrogvinduer
* 5 cm topmadrasser i alle køjer
* USB stik i alle kahytter
* 230V udtag i alle kahytter
* LED lysskinner og lamper overalt
* Lysdæmpere i salon og agterdæk
* Gardiner
* Elektrisk skydetag over agterdæk
* Køleskab 85 liter
* ENO Gaskomfur med 2 blus
* Dobbeltvask
* Vendbart passagersæde
* Drejebar pilotstol
...