Gå til annoncen

Du er her

Autocamper og campingvogn/Autocampere/Ford

Billedgalleri

(1/26)
Kalundborg

Ford Transit 300M Van

Modelår

2012

Kilometertal

139.808 km

Geartype

Manuelt

Drivmiddel

Diesel

Pris

140.000 kr.

Kontakt

Få mere information om køretøjet eller aftal en testkørsel.

Beskrivelse

JC - vores elskede campervan, skal have nye ejere. Vores familie er vokset sådan at JC’s 3 sæder ikke er nok. Vi har overvejet, om vi hellere skulle sende et af børnene videre.

 

JC er en nysynet Ford Transit, vi har opbygget som campervan og omregistreret, så der er betalt fuld afgift, sådan at han er på hvide plader.

 

Han er bygget med kærlighed. Da vi købte ham i 2018, havde vi alt ude, og hver en lille plet er gennemgået. Han er blevet isoleret med træfiber isolering og er overalt beklædt med træ - og han dufter til stadighed af træ. Alle plader i karosseriet blev inderst beklædt med alubutyl som lydisolering, og han blev undervognsbehandlet.

 

JC er udstyret med 2 x 150 W solceller på taget, smartcharger, 200 Ah batteri, og udtag til både USB, 230V og 12V i kassen. Vi har aldrig manglet strøm! Derudover, har han oliefyr i kabinen (og varme i forruden.)

 

JC er en kort, men høj kassevogn det vil sige, at der er flot ståhøjde i kassen, men at bilen er tilpas lille til, at den er nem og rar at køre. Han har Fords slidstærke 2.2-liters TDCi-dieselmotor og 100HK. Han er en lille men stærk bil, og som vores mekaniker sagde, han kommer ikke nødvendigvis først op ad bjerget, men han skal nok komme op. Han starter hver gang.

 

JC startede sin tilværelse som arbejdsbil, og derfor har han blink på taget, udover at give ham karakter gør det, at vi har kunnet holde totalt uforstyrret rundt omkring i Europa. Han ligner nemlig ikke en camper. Derudover har han også i sin tid fået siderør, hvilket er monteret for at beskytte mod parkeringsskader ol. men de fungerer som perfekte trin til let ind- og udstigning.

 

JC har vindue i den ene side af kassen, hvilket betyder at man som regel kan parkere sådan, at man får udkig, men ikke indkig. Derudover har han vindue i taget, så man kan sove med vinduet åbent og dørene låst, men allermest så man kan se på himlen, mens man ligger i sengen. Han er desuden udstyret med 2 udluftningsventiler, sådan at der altid er god luftudskiftning i kassen.

 

Da vores gamle bil skulle skiftes ud, endte vi med at bruge JC som vores primære bil og kan derfor fortælle, at det er verdens bedste bil at have børn med i. Der er blevet skiftet utallige bleer på bordet, barnevognen kan løftes hel ind, også klapvognen, som kan stå ved siden af. Der er blevet spist enormt mange madpakker og mange badeture er endt med snacks med bagdørene åbne. Derudover lyser alle børn op, når man kører forbi med blinkene tændt, og der er ikke noget hyggeligere, end at sidde hele familien på samme række og køre ud på eventyr. Problemerne opstår først ved barn nr.2.

 

JC viste sig også at være den perfekte bil at køre til bryllup, fødselsdage osv. i. Vi havde altid selv overnatningen med, og ingen skulle køre hjem. Vi har været til bryllup og lagt vores barn til at sove i bilen, indtil vi selv skulle i seng. Hos familie uden gæsteværelse, har vi haft vores eget med. Han har fungeret som anneks til vores eget hus og alle børn vi kender har elsket at lege i kassen.

 

JC er blevet forsømt de sidste 1,5 år, han trænger til at komme ud på nye oplevelser igen. Hvis man, som vi gjorde, drømmer om at bygge sin egen campervan og kun lave alt det sjove, er her en oplagt mulighed. Vægge, isolering, strøm, tagvindue, motor osv. fungerer perfekt, og møblerne er lige til at pille ud. Som han ser ud nu, er der et lille køkken med gasblus og spisebord og bænke der kan laves om til en 160 x 200 seng. Selvom han er lille, er der plads til det hele.

 

Det er med tungt hjerte, at vi sætter JC til salg, men han er bygget af drømme og lavet til eventyr. Han har givet os mange eventyr, forhåbentlig er der andre, der kan få glæde af ham.

Specifikationer

Stand
Brugt
Mærke
Ford
Modelår
2012
Type
Van
Karroseritype
Kassevogn
Drivmiddel
Diesel
Effekt
100 Hk
Geartype
Manuelt
Drivline
Forhjulstræk
Længde i cm
486 cm
Totalvægt
3.025 kg
Nettovægt
1.930 kg
Nyttelast
1.095 kg
Registrerede sæder
3
Sovepladser
3
Sengtype
Dobbeltseng
Autocamperen står i
Danmark
1. registrering
10.10.2012
Annoncetype
Til salg

Udstyr

  • ABS
  • Airbag, fører
  • Alarm
  • Centrallås
  • Dieselpartikelfilter
  • Ekstra varme (f.eks. Webasto)
  • Elektriske vinduer
  • Fartpilot
  • Klimaanlæg førerhus
  • Køleskab
  • Radio/CD
  • Røgfri

Placering

4400 Kalundborg
Informationscirkel
For at se kortet skal du først acceptere markedsføringscookies. Det kan være nødvendigt at genindlæse siden efterfølgende.

Annonceinformation

Annonce-ID

21981686

Opdateret

5. jun. 2026, 22.21

Anmeld annonce

Annoncen kan være mangelfuld. Fuldstændige salgsinformationer og oplysninger iht. oplysningspligten kan fås direkte fra sælger.

Ford
Van