Gå til annoncen

Du er her

Båd/Både/Scand

Billedgalleri

(1/28)

Scand 25 Classic

KÆRLIGHED OG KØLVAND

Kalender

1982

Båd med pile som peger i begge retninger

27 fod

Spinnende propel

Indenbords

Sæde

Ikke oplyst

Pris

150.000 kr.

Kontakt

Beskrivelse

Jeg har haft Kronborg til bagbord i silende regn, men også til styrbord i sol og med himlenes tegn. 

EMMA, verdens bedste båd, har været mit sejlende frirum og vejen til frihed. Dette har ikke kun været fritid, men kærlighedens frimodighed.

Jeg bliver bare nødt til at sælge, hvor end smerteligt det er. Men jeg er flyttet og kroppen og økonomien ikke længere til bølgerne blå.  Derfor håber (HÅBER!) jeg på, at den sejler i en anden sikker havn, hvor længslen mod det blå også er til at forstå.

Det er en velsejlende norsk kvalitetsbåd, hvor ALT er lavet/renoveret, hvorfor der ikke er nogen udgifter til vedligeholdelse de næste mange år.

Den er udstyret med ALT, og jeg invitere til at se annonce og billeder.

Motoren/hele båden blev hovedrenoveret i 2024 (se billeder), blandt andet med ny udstødning, slanger og nyt ledningsnet. I 2024 blev der lavet ’target bøjle’ i glasfiber og en håndsyet ny kaleche (se billeder). Dette ville jeg gerne have, så ståhøjden blev 200 cm i cockpittet. Ligeledes hævede jeg bordpladen, så man kan stå ret op og lave mad på de to gode gasblus, en rigtig ovn, køleskab på kompressor og med udtræk (se billeder). Det skal være behageligt og rart at sejle. Ikke en kamp med buler i hovedet og ondt i ryggen.  

Og når søvnen kalder, er der dobbeltseng med springmadras fra IKEA. Man sover, og bør sove, godt. Ligeledes er der to stik køjer som er 190 cm lange. Man kan derfor let være 4 personer på tur og sove fint. 

Der er el-anker, som betjenes fra styrepult, toilet med tank, så det kan bruges i havnen, vask på toilettet også, samt lys. Der er også brandslukker, radio med blue tooth og gasalarm.  

Båden blev i 2023 bundmalet med coppercoat, hvorfor den formentlig ikke skal bundmales igen før 2033. 

Båden er utrolig søstærk, da den er klinkbygget.

Båden kan også bruges som husbåd, hvis man er til ’tiny living’ – men EMMA er altså mest glad, når hun også er på havet!.

Gummibåd med tilhørende 4 hk 4 takt påhængsmotor (Mariner) kan medkøbes. Denne motor kan også bruges som ekstra motor til båden og der er lavet beslag til dette på badeplatformen. 

Båden er også klar til Europas floder – fra Nordsøen til Middelhavet.

 

Skriv gerne for flere billeder mere info eller fremvisning. Båden ligger i vandet i København.

Jeg synes, at det er en rigtig fornuftig/billig pris - mæglere jeg har bedt om at vurdere den sætter den en del højere.

 Jeg vil gerne, at den sejler i den rigtige og sikre havn, hos nogen, der vil opleve, udforske og udfordre. Men på tryg og behagelig vis. Og nogen, som vil passe på EMMA. 

Specifikationer

Stand
Brugt
Mærke
Scand
Model
25 Classic
Modelår
1982
Type
Styrepultbåd/Åben motorbåd
Drivmiddel
Diesel
Motor inkluderet
Ja
Motorfabrikant
BMC (British Motor Corporation)
Motortype
Indenbords
Tophastighed
11 knop
Skrogmateriale
Glasfiber
Vægt
2.400 kg
Længde i fod
27 fod
Dybgang
75 cm
Bredde
285 cm
Sovepladser
4
Farve
Hvid og blå
Båden ligger i
Danmark

Udstyr

Garmin kortplotter, VHF radio, med GPS funktion direkte til Lyngby radio, ekkolod, el-ankerspil, disel/olie fyr (varme i båden), køleskab (kompressor) 12/220v, rindende vand, komfur (2 rigtige gasblus og ovn), gas grill, gas-alarm, radio med BT og højtaler i cockpit, springmadras, natlamper, 220v landstrøm, 220v strømstik i båden, 12 volt udtag, toilet m/holdingtank, badestige, stor badeplatform, bruser på badeplatform, target bøjle (ny i glasfiber med spot, special lavet til båden), ny kaleche (speciel lavet til båden), bundmalet med coppercoat, motorhovedrenovering 2024, kikkert, nødblus, redningsvest (selvoppustede 4 stk.) brandslukker.

Placering

2100 København ØKart

Annonceinformation

Annonce-ID

11630708

Redigeret

2. jul. 2025, 20.17

Anmeld annonce

Annoncen kan være mangelfuld. Fuldstændige salgsinformationer og oplysninger iht. oplysningspligten kan fås direkte fra sælger.

Scand
Styrepultbåd/Åben motorbåd