Jeanneau 39 DS Sun Odyssey, årg. 2008, fod 39, skrogmateriale Glasfiber, bredde 3.9, dybde 1.5, Kg 8000, motor Yanmar, hk 40, hjemhavn Ishøj havn, Flot og velholdt Jeanneau Sun Odyssey 39 model dæksalon med kongeblåt fribord udbydes til salg. Båden er indrettet medaflukkelig forkahyt med god dobbeltkøje og garderobeskab. Rummelig og åben salon med stort lysindfald fra de store vinduer i kahytten. Salonen har fin ståhøjde, bred u-sofa, salonbord overfor langsgående sofa, som giver rigtig fin siddeplads til mange personer. Midtskibs i BB side er der separat navigationsbord med siddeplads. I SB side agter finder man bådens store L-formede pantry sektion med dobbelt vask, varmt vand, stor køleboks med frysesektion, samt gasovn med to blus og masser af skabs og skuffeplads. Agter i SB side er der separat aflukkelig kahyt med bred køje, garderobeskab og masser af stuve plads. Agter i BB side finder man toiletrummet med elektrisk toilet, holdingtank, samt bruseafsnit med forhæng. Bagerst i toiletrummet er der stor luge som giver adgang til et stort opbevaringsrum under cockpittet. Cockpittet er udrustet med dobbelt rat som giver god bevægelsesfrihed og direkte adgang til badeplatformen hvor der er bruser til afskylning. I midten er der teak cockpitbord med plads til mange personer og nedfældbare klapper.