kunstfoto, Astrid Kruse Jensen, motiv: Træer og vand, b: 30 h: 42
Astrid Kruse Jensen. Kunstfoto.
“Untitled” 2021.
Fotografiet er printet på Hahnemuhle Photo Pearl 310 g.
Nr. 168 af 175.
Oplag: 2 x 175 stk. Politiken Særtryk. Signeret og nummereret af kunstneren.
Størrelse: 30 x 42 cm.
Sælges uden ramme.
Erhvervet gennem Politikens Kunstforening.
Kan ses / afhentes på frederiksberg. Betaling via mobilepay. Byd gerne.
Om kunstneren:
Født 1975 i Aarhus.
Uddannet fra The Gerrit Rietveld Academie, Amsterdam (1998-2000) og
Glasgow School of Art, Glasgow (2000-2002).
Astrid Kruse Jensen er blevet nomineret til flere priser, bl.a. nomineret til Deutsche Börse Preis i 2014. I 2017 modtog hun Anne Marie Telmányis ærespris for kvindelige kunstnere og i 2008 modtog hun legat fra Niels Wessel Bagges Kunstfond, for at nævne nogle få. Astrid Kruse Jensen har haft soloudstilling i Danmark, Sverige, Frankrig, Tyskland, Holland, Island, Indien og flere gruppeudstillinger i Europa, USA, Canada, Rusland og Kina. Astrid Kruse Jensens værker er i flere private og offentlige samlinger, herunder George Eastman House, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Det Nationale fotomuseum, Danmark, Museet for Fotokunst, Manchester City Gallery,
Vestsjællands Kunstmuseum, Artotheque de Caen, John Kobal Foundation og Statens Kunstfond.
Tilknyttet Martin Asbæk Galleri
Astrid Kruse Jensen arbejder med fotografiet i serier af billeder, der er stemningsfulde, farvemættede og drømmeagtige. Hendes motivverden kredser om landskaber, der ofte er menneskeforladte, eller om mødet mellem natur og kultur. Hendes scenarier kan virke næsten uvirkelige og eventyrlige på grund af motivernes stærke farver og mørke områder. Måske er der mere på spil, end det der umiddelbart afsløres?
Kruse Jensen portrætterer en verden, der befinder sig et sted mellem virkelighed og forestilling. De fleste af hendes fotografier er taget om natten og viser objekter, landskaber eller steder indhyllet i mørke og forladt af mennesker. Stemningen er gådefuld, urovækkende og næsten uvirkelig
- Type
- kunstfoto
- Kunstner
- Astrid Kruse Jensen
- Motiv
- Træer og vand
- Bredde (cm)
- 30
- Højde (cm)
- 42