Kolonihave, 73 m2 bolig, 446 m2 grund, 2000, Grænsen, årlig haveafgift kr. 3400, el indlagt, vand indlagt, toilet, køleskab, kloakering
Skøn stor kolonihave på Frederiksberg tæt omkredset af gamle frugttræer, buske, blomster og Grøndalsparkens smukke, høje og tætte træer. En oase midt i byen, med Flintholm og KB Hallens station blot få hundrede meter væk, og dermed blot 10 min. fra fx Nørreport.
Haven er på 446 kvm. og har en flot stor græsplæne, hvor der er rigelig plads til både solvogn og fodboldspil, og også en stor dejlig terrasse med granitfliser.
Hovedhuset er formentligt fra 70´erne og rummer med sine 63 kvm. en stor stue, soveværelse og et nyere køkken med opvaskemaskine, køl/frys, ovn og keramisk kogeplade. I stuen er der både brændeovn og varmepumpe, som gør det muligt også at få glæde af kolonihaven i vinterperioder.
Ved siden af hovedhuset ligger den charmerende toiletvogn med håndvask, toilet, bruseniche, vaskemaskine, ny olieradiator og ny 60 liters vandvarmer.
Der er indlagt el og vand til både hovedhuset og toiletvognen, og der er vand hele året. Der er også kloakeret i foreningen. Den årlige haveafgift er på 3400 kr. Derudover er der forbrug for el og vand. Alt i alt en kolonihave, der er meget billig i drift, når man først har den.
Det er tilladt at bruge haven hele året (man må dog jf. kolonihaveloven ikke anvende kolonihaver til helårsbeboelse).
Kolonihaverne i foreningen er fra 1931 og ligger på lejet grund med en kontrakt, der løber til år 2099. Udlejer er DSB. Derudover er grunden fredet.
Jeg har selv været vældig glad for haven, men får desværre ikke brugt den nok til, at det giver mening at beholde den.
- Boligtype
- Kolonihave
- Boligkvm.
- 73
- Grundkvm.
- 446
- Postnr.
- 2000
- Haveforeningens navn
- Grænsen
- Årlig haveafgift
- 3400
- Fakta
- el indlagt, vand indlagt, toilet, køleskab, kloakering