
Det kan godt være, de er små, tynde og egentlig bare lavet af papir. Alligevel er de så meget værd, at det måske ikke helt er til at forstå. Hvis du samlede på Magic-kort som barn og ikke har gemt dem, kan det være du ærgrer dig nu. De kan vise sig at være mange tusinde kroner værd i dag.
Pelle samler på Magic-kort, og det har vist sig at være en rigtig god ide. Han har mere end hundrede tusinde kort i sin kælder derhjemme, og de senere år har han oplevet, at Magic-kortene virkelig er steget i værdi. Faktisk har han aldrig købt et kort, han ikke kunne tjene penge på at sælge videre. Men som det er med mange samler-genstande, er nogle mere populære end andre. Og dermed er nogle også dyrere end andre.
Og du tænker sikkert, at sådan nogle kort ikke kan være meget mere end nogle hundrede kroner værd, men det kan de faktisk – sagtens endda. Alle kort fra Magic: The Gathering på denne liste, koster i dag mere end 4.000 kroner. Og nogle er endda oppe og runde de 10.000 kroner, og det er vel at mærke kun for ét kort.
Læs med her, hvor du bliver meget klogere på, hvor meget de forskellige Magic-kort er værd i dag, og dermed hvordan kortene kan vise sig at være en god investering. Du kan også se videoen øverst i artiklen, hvor Pelle viser sin enorme samling frem.
Her kan du finde alle Magic-kort til salg på DBA lige nu.
Vi lægger hårdt ud på listen med et kort, der er steget med mange tusinde kroner, siden Pelle købte kortet.
Kortet er et ’Gaea’s Cradle’-kort, og det er faktisk et, han har købt som en god investering. Og sådan er det med alle kortene i Pelles samling. Derfor giver han også mange penge for dem, for han er ofte sikker på at kunne få meget mere for dem senere.
Han har givet 8.000 kroner for kortet, og i dag vurderer han at kunne sælge det for hele 16.000 kroner.
LÆS OGSÅ: Pokémon Go er baseret på en aprilsnar
Det er ikke kun større beløb, Pelle giver for kort. Han køber kort hjem i flere prisklasser, som alle har til formål at stige i værdi, så de kan sikre hans økonomi senere hen. Her kommer to kort, hvor det ene er blevet mere end to gange mere værd, og det andet er blevet hele fem gange mere værd.
Det første kort er et ’Sol Ring’ Magic: the gathering-kort, som Pelle har givet 2.000 kroner for. Dette kort mener Pelle at kunne få 4.500 kroner for i dag.
Det andet kort er et, Pelle mener at kunne få hele 5.000 kroner for i dag. Kortet hedder ’Nether Void’, og han har givet 1.000 kroner for kortet, som dermed er blevet fem gange mere værd.
Du kan se kortene på billederne herunder.
SE OGSÅ: Mike har været computernørd, siden han var fire år
Kortet, der er det mest værdifulde i Pelles samling, er efter hans vurdering, det alle samlere stræber efter at eje. Kortet har titlen ’Black Lotus’, og regnes for at være det ypperste at have. Og derfor er Pelle også rigtig glad for at have det i sin samling.
- Det er den hellige gral indenfor Magic-verdenen, fortæller Pelle.
Måske er det også derfor, Pelle selv har givet, hvad de fleste ville tabe kæben over. Selv har han i 2020 givet 50.000 kroner for det. Og du tror måske, der er et nul for meget på det tal, men det er der ikke.
I dag mener Pelle dog at kunne få væsentligt mere for Magic-kortet. Faktisk lige præcis dobbelt så meget. Han vurderer nemlig at kunne få svimlende 100.000 kroner.
LÆS OGSÅ: Genbrugshandlen boomer hos unge
Vi har undersøgt DBA for at finde ud af, hvilket kort der i skrivende stund topper som det dyreste til salg. Der er flere hundrede annoncer med Magic-kort, og de bliver alle slået af et ’Chaos Orb’-kort, som Peter fra København sælger.
Kortet er i skrivende stund det dyreste enkelt-kort til salg på DBA. Du skal af med hele 30.000 kroner, hvis det skal være dit.
Find alle Pokémon-kort til salg lige nu på DBA, her.
Har du ingen Magic-kort liggende, men derimod en masse Pokémon-kort der gemmer sig i kasser på loftet? Så skal du læse med her, hvor du kan blive klogere på, hvad du skal kigge efter, hvis du skal finde ud af, om dine kort er penge værd.
Det er ikke kun Magic: The Gathering, der er en stor opmærksomhed og hype omkring, når det handler om dyre samlerkort. Pokémon-kort stiger i disse år med værdi, som ingen skulle have troet, da de for tyve år siden sad i skolegården og byttede dem med vennerne. Du kan i videoen herunder opleve DBAs dyreste Pokémon-kort.
Du kan læse mere om DBAs dyreste Pokémon-kort i artiklen, her.