
Kalenderen siger forår, og forhåbentlig kan vi snart tilbringe mere tid ude end inde. Derfor er det på tide at få indrettet og udsmykket din terrasse og altan med praktiske og flotte ting, som du kan købe billigt brugt eller endda lave selv.
Det er tid til, at vi skal have vores haver, terrasse, altaner og andre udearealer fyldt op med ting og sager. Der er cirka 20.000 annoncer i havekategorien, og du får meget mere for pengene, hvis du køber det, du mangler til dit uderum, brugt! Vi guider dig også til, hvordan du kan skabe tingene selv ud af genbrugsmaterialer.
1. Plankebord til dem med meget plads Har du ofte gæster, og har du en terrasse med pladsen dertil, jamen så er det da helt oplagt med et kæmpestort plankebord! Når du søger på DBA, skal du være opmærksom på, om det er lavet af materialer, der kan holde til at være udenfor. Søg eventuelt efter 'plankebord' i kategorien ‘havemøbler_’._
Er du skrap til det håndværksmæssige, kan du selv bygge et af planker. Så kan du tilmed selv vælge størrelsen på bordet. På den måde kan du selv med en lille terrasse eller altan få plads til dit eget plankebord!
2. Drivhuse - store som små Det er så super moderne at anlægge drivhuse og dyrke lækre grøntsager på økologisk vis. Der findes lidt af hvert på DBA. Du kan både finde små, der kan stå op ad vægge og er praktiske med lidt plads. Men du kan også gå all in med et kæmpe drivhus, hvor der er plads til de helt store tomatplanter. Hvis du er rigtig kreativ, kan du jo også købe gamle vinduer og bygge et selv. Lige nu er der omkring 4.000 gamle vinduer til salg på DBA, så der er vinduer for enhver smag.
3. Plantekasser Som alternativ til drivhus eller krukker kan du fylde din terrasse eller have med fine plantekasser. Du kan finde alt fra folks fine, hjemmelavede, dyre, snedkerede versioner til de helt simple løsninger. Så der er altså lidt til en hver smag.
Du kan også lave plantekasserne selv. Vi har for eksempel plantekasser lavet af pallerammer. En løsning der er både billig og fin!
4. Krukker til alt det grønne På en terrasse kan du ALDRIG få for mange krukker med planter. I stedet for at købe dem fra ny, kan du finde fine, patinerede krukker på DBA. På den måde kan du også samle lidt forskellige og måske endda finde nogle, der er lidt særlige. Der er faktisk over 700 annoncer, når du søger på ‘krukker’ under kategorien ‘have og byg’, så mon ikke du kan finde noget!
5. Kurvemøbler til de hippe Altså, det kan godt være, det er sådan lidt kolonihave-hipt, men vi synes altså, de her bambus/kurvemøbler er ret cool! Især hvis du har en altan, der måske er lidt kønsløs og kedelig. Du kan hurtigt peppe det op og skabe lidt god stemning med bambus. Og for at det ikke bliver alt for 'mormor', så bland det med et par fede puder. Både nye, enkle, men måske også nogle kelim puder. Og selvfølgelig også masser af planter omkring og lyskæder! Så er hyggestemningen i hus!
Her var et par idéer til, hvad du kan købe til haven på DBA. Der findes tonsvis af sager, så det er bare med at surfe rundt i hele havekategorien! Hvis du derudover har mod på selv at bygge noget til haven, så kan du give dig i kast med en hængekøje - du finder vores guide til, hvordan du laver den selv, lige her.