Endelig ferie – Tips til bæredygtige vaner undervejs
Udeliv

Endelig ferie – Tips til bæredygtige vaner undervejs

Christine
Christine

Der er ingen grund til at blive skeptisk, når du hører ordet 'bæredygtighed'. Heller ikke selvom ordet sættes foran 'ferie'. Vi lover, at du ikke kommer til at mangle noget! Læs med her og find ud af, hvordan du skruer ferien sammen, så du både sparer penge, sænker CO2-aftrykket og får plads til store is.

Okay, vi indrømmer det. Bæredygtig ferie lyder måske en lille smule afskrækkende, men før du vinker farvel til tanken, skynder vi os at tilføje, at der både bliver plads til den gode mad, de store is og de fede oplevelser. Jep! Du kan faktisk holde ferie på præcis samme måde, som du plejer, og det endda helt uden at sætte sorte miljøspor på din vej.

Samtidig er bæredygtig ferie også virkelig billigt, og hvordan det hænger sammen, kan du finde ud af nu. Vi slår teltet op, finder grejet frem og tager dig med ud i de grønneste afkroge af sommerlandet.

Pak teltet til en bæredygtig ferie. Dette sælger Rune i København for 700 kroner.
Pak teltet til en bæredygtig ferie. Dette sælger Rune i København for 700 kroner.

Overrasket? Det er billigt at være bæredygtig

Det mest bæredygtige udgangspunkt for ferien er selvfølgelig at lægge sig fladt på jorden og sove direkte under den åbne stjernehimmel. I sommernætterne er det en lille smule magisk, men blæser en kølig vind, og falder der et par dråber regn, mister momentet sin magi…

Er telte for fugtige og kolde til dig, og har du lyst til at ligge bedre end på liggeunderholdet? Tjek ind på hoteller og campingpladser, der er certificeret med Green Key. Det er turismens internationale miljømærke, som gives til steder, der gør en særlig indsats for miljøet.

Skal der tag over hovedet, så du kan sove lunt og godt, synes vi derfor, du skal tage teltet med på ferie. Har du ikke allerede et, kan du købe det brugt på DBA – og det er ikke en gang dyrt at holde snuden i det grønne spor. Du kan finde flotte og solide telte, der har mange ture i sig endnu, til under 100 kroner.

Find et telt på DBA:

Lige nu kan du på DBA finde 1.181 telte, og her kan du se dem, der koster under 500 kroner.

Du har ikke brug for mere end dette

Det er billigt at være bæredygtig, for når du tager på teltferie, bliver det automatisk med en mindre oppakning, end havde du proppet autocamperen med alt fra campingstole til stangtennis.

I en god taske kan du sagtens få plads til flere ugers udstyr, for hvad har du egentlig brug for undervejs? Foruden rent tøj, toiletsager, et spil kort til de lune sommeraftener, badetøj og håndklæder er der kun et par småting, du ikke må glemme at få med.

Soveposen er uundværlig! Det er den, der holder dig varm om natten, og samtidig kan du brede den ud som tæppe, når du soler dig. Liggeunderlaget er også lækkert at have med, så du ikke sover direkte på jorden, og skal det være luksus, kan du jo opgradere til luftmadrassen.

Soveposer til salg i dag:

150 kr.

Letvægts sovepose

Gørlevseks timer siden
Privat
Køb nu
Lastbil i bevægelseFiks færdig
150 kr.

Letvægts sovepose

Gørlevseks timer siden
Privat
Køb nu
Lastbil i bevægelseFiks færdig
75 kr.

Sovepose

Aalborg SVseks timer siden
Privat
Lastbil i bevægelseFiks færdig

Har du brug for en ny sovepose, før du er klar til teltturen, kan du finde en på DBA til under 200 kroner.

Gå ikke glip af de grønne oplevelser

Jep, bæredygtige oplevelser er faktisk en ting. Cykelture og vandreture, et par timer på hesteryg eller en dag i kano eller kajak udleder ikke CO2, og samtidig får du masser af motion, oplever området og får opdaget de små, lokale steder. Det er på alle måder en rigtig fin kombination, synes vi.

Måske finder du på din vej endda en hyggelig cafe, der sælger hjemmelavede is, ligesom gårdbutikkerne og de små, fine vejboder også ofte popper op i landskabet, når du bevæger dig rundt på denne måde.

Er den aktive ferieform ikke noget for dig? Så er det heldigt, at det også er totalt bæredygtigt bare at ligge ved stranden og læse en god bog eller smide sig på et tæppe af grønt græs og stirre op i den sommerblå himmel.

LÆS OGSÅ: Sådan gør du garderoben mere bæredygtig

Med en trangia i tasken er du klar til at lave mad undervejs. Niels fra Middelfart sælger både gryder og kedel til 225 kroner.
Med en trangia i tasken er du klar til at lave mad undervejs. Niels fra Middelfart sælger både gryder og kedel til 225 kroner.

Her er det vigtigste tip til teltferien

Kan du undgå at producere affald på din ferie, er du super sej, men det er nok de færreste af os, der kan klare zero waste i fuld skala.

Men du behøver ikke have dårlig samvittighed. Det vigtigste er, at du husker at tage alt dit affald med dig, når du rykker teltpælene op.

Overnatter du i skoven, på stranden eller et andet sted i naturen, skal du huske én ting: ”Leave no trace,” som englænderne siger, og det betyder, at overnatningsstedet skal forlades så uberørt, du kan. Fjern spor efter bål, ryd pænt op og få alle dine ting med, så andre kan ankomme til samme spot uden at rydde op efter dig først.

Det er ikke kun bæredygtigt. Det er også god stil.

LÆS OGSÅ: Mindre spild med zero waste – På den rigtigt bæredygtige måde

Du får brug for en god rygsæk til ferien, og denne flotte model kan du købe af Tommy i Fårup for 350 kroner.
Du får brug for en god rygsæk til ferien, og denne flotte model kan du købe af Tommy i Fårup for 350 kroner.

Sådan bliver du masterchef på teltturen

Buffeter er noget af det mindst bæredygtige, du kan sætte til livs, men det ligger lidt i luften, at der ikke er ”all you can eat” på menuen, når du tager på teltferie. Buffeternes enorme madspild er derfor automatisk elimineret, når du selv er kok, så her kan du krydse af ved endnu et bæredygtigt punkt. Spørgsmålet er bare, hvordan du bliver masterchef på ferien?

Der er masser af skønne, lokale råvarer du kan købe undervejs – og det er bæredygtigt at spise lokalt, så fyld endelig kurven.

I sommertiden er der røde jordbær, friskopgravede kartofler, nyhøstede ærter og sprøde gulerødder både i vejboder og supermarkeder. Tag dem med tilbage til teltet, tilbered et festmåltid på trangiaen og nyd alle lækkerierne, mens sommersolen sænker sig.

Trangia til salg netop nu:

20 kr.

Tang til trangia

Græsted22. apr. 2025
Privat
Køb nu
Lastbil i bevægelseFiks færdig
75 kr.

Trangia håndtag

Ry18. apr. 2025
Privat
Fri fragtKøb nu
Lastbil i bevægelseFiks færdig

Det er hyggeligt at lave mad på en trangia, og lige nu kan du finde flere forskellige modeller på DBA.

Bæredygtig ferie er ikke det eneste, du kan gøre, hvis du vil passe godt på miljøet. Har du overvejet et købestop? Jane fra Måløv på Sjælland nøjedes ikke bare med at overveje – hun tog springet, og i dag er det syv år siden, hun sidst har købt noget. Du kan møde hende i denne artikel, hvor hun fortæller sin historie og giver dig tips til, hvordan du selv kan leve mere bæredygtigt i hverdagen.

Er du klar til festivalstemning, kolde fadøl og fed musik? Hvis du ikke forbinder festivaller med bæredygtighed, er det måske fordi, du endnu ikke har besøgt vennerne i denne genbrugscamp på Roskilde Festival. Se med i videoen herunder og hør, hvordan de har kombineret festivallivet sammen med gode, grønne vaner.

Relaterede artikler