Et brugt TV kan være et udmærket køb, hvis du ved, hvad du skal kigge efter. Her er 5 gode råd, der klæder dig på til brugtkøbet.
Et TV til stuen behøver ikke koste en formue. Slet ikke, hvis du køber brugt, hvor der lige nu er MANGE skærme at vælge igennem. Netop nu er der over 3.000 annoncer på DBA for brugte LCD TV-skærme samt mange andre skærmtyper.
Uden noget forhåndskendskab er alle skærme bare en sort kasse, der viser et billede. Men det er ganske lidt, du behøver at vide, før du kan gøre et godt brugtkøb.
For at give dig den bedste viden på området har jeg rakt ud efter TV-eksperten Rasmus Larsen, der inden for TV-skærme er et orakel af viden. Siden midten af 00’erne har Rasmus haft websiten Flatpanels.dk, der følger udviklingen inden for dette område.
Sammen med Rasmus Larsen har jeg sammensat denne brugtkøbs-guide.
Herunder går vi ombord i de vigtigste ting, du skal vide, når jagten på et nyt (brugt) TV sættes ind.
Samsung er en af de største TV-producenter. Her er et udvalg af skærme på Samsung, der netop nu sælges på DBA.
1. billedkvaliteten:
Gå efter en skærm med en god billedkvalitet. Opløsningen skal som minimum være Full HD. Det svarer til 1.920 x 1.080 pixels. Læs anmeldelser af den model du vil købe, så du får lidt grundviden om kvaliteten af det visuelle.
Hos sælgeren skal du se skærmen tændt med levende billeder på. Lever billedet op til dine forventninger?
Tjek betragtningsvinklen ved at sætte dig skævt for skærmen. Slørres farverne og billedet? Betragtningsvinklen er vigtig, hvis du i stuen har siddepladser, der ikke er lige foran skærmen.
Se også efter pixelfejl. Altså om en eller flere pixels bare lyser konstant i én bestemt farve eller ikke fungerer.
Husk:
2. smart-TV: Glem alt om, hvorvidt du køber et såkaldt smart-TV eller ej.
Smart-TV er et udtryk for en softwareplatform, som producenten lægger ind i skærmen for at kunne tilføje eksempelvis apps. Platformene og apps vedligeholdes kun i 1-2 år fra lanceringen. Herefter begynder funktioner og apps at ”dø”.
De eneste, der synes, smart-TV er rigtigt smarte, er sælgerne i butikkerne. I virkeligheden har det ikke noget særligt stort fokus fra TV-producenternes side, og de skifter jævnligt hele platformen ud. Dermed lægges de gamle versioner i mølposen.
Det er MEGET vigtigere, at billedkvaliteten er god.
Her kan du se de TV på DBA, som rummer mere end 41 tommer. Hvis du mere er til størrelserne 22-28, så klik her.
3. Undgå rygerhjem: Hvis skærmen har stået i et rygerhjem, så skal du droppe købet. Røg nedsætter levetiden på skærmen markant.
Tobakken kan lægge en hinde på indersiden af skærmens frontglas og belægningen. Derudover lugter skærmen dårligt, når den bliver tændt og varm.
Ingen elektronikprodukter har godt af røg. Det gælder også, hvis du køber en brugt PlayStation, computer, smartphone og så videre.
4. Tjek transportkassen: Det er et ekstra plus, hvis sælgeren har gemt transportkassen til skærmen. Transport af en skærm er altid forbundet med en stor risiko. Der skal ingenting til, inden det går galt. Kanten af en dør, som skærmen rammer, kan være nok til at gøre uoprettelig skade.
De store skærme skal helst stå op under transporten.
5. De rigtige inputs: I sagens natur er det vigtigt, at du køber en skærm med de stik og inputs, du har brug for. Det kan være, du er afhængig af et digitalt output til en soundbar. Du kan også have særlige behov i forhold til antallet af HMDI- og USB-indgange.
Køber du en 4K-skærm, skal du sikre dig, at den understøtter formatet HEVC, der er afløseren for den nuværende MPEG4-kodning.
Fakta:
Sony er en af de store, velansete skærmproducenter. Generelt holder japanske produkter en smule bedre på den lange bane. Her finder du et udvalg af Sony-skærme på DBA.
Der findes ikke en ”iPhone inden for TV”. Du finder altså ikke ét produkt, der vil få kontinuerlige opdateringer i flere år. Når et TV er solgt, er det solgt. Den gamle hardwaretankegang præger stadig branchen. Netop også derfor er smart-TV-delen håbløst uinteressant.
Gå efter et TV fra en kendt producent. Eksempelvis Sony, Samsung, LG, Philips og Panasonic.
Fejlraten er, ifølge Flatpanels.dk, lidt mindre på japanske mærker som Sony og Panasonic, men generelt holder skærmene ikke så længe, som det var tilfældet med de gamle billedrørsmodeller.
Du skal gå helt uden om TV-skærme i lavbudget-klassen samt mindre velrenommerede mærker. Disse produceres typisk under licens, hvor logoet sættes på en standardvare. Her er det de absolut laveste kvalitetskrav, der gælder.
Fakta:
Hvis du er på jagt efter et TV på DBA, fordi du vil have solgt dit nuværende, så tjek denne prisguide, hvor jeg guider dig til, hvad du kan tage for dit TV.
Du kan også nørde med os, tilbage til fortiden. I denne artikel kigger vi på de gamle spil, som du helt sikkert kan genkende fra din barndom eller ungdom (kommer jo an på, hvor gammel du er).