Lær at spille på instrumenter med en iPad
Tech

Lær at spille på instrumenter med en iPad

Elektronista
Elektronista

Der er ikke ret mange andre end musikere, der tænker over det. Men en iPad er faktisk også et musikinstrument. Flere og flere musikere bruger en iPad i deres musik-setup, og der er et hav af apps, der kan lære dig at spille. Eller i hvert fald sætte dig i gang, så du selv kan gå videre med et instrument på egen hånd.

Det mest nærliggende er at lære at spille et tangentinstrument på iPaden, da du kan få et klaviatur direkte op på skærmen på iPad’en. Så behøver du ikke engang investere i et keyboard til at begynde med. Keyboards er bestemt ikke det eneste instrument, hvor iPad’en kan hjælpe. Du kan også lære at spille guitar – alt sammen med ting, der kan findes relativt billigt i brugtmarkedet.

1. Start med iPad’en Hvis du ikke har en iPad i forvejen, skal du en tur på brugtmarkedet efter den. Afhængig af, hvordan du vil bruge den, kan du overveje en almindelig iPad, en stor iPad Pro eller en lille iPad mini.

Hvis du har tænkt dig at gå direkte over til rigtige tangenter, som beskrevet herunder, kan du nøjes med en iPad mini. Ellers skal du nok op i en almindelig iPad eller den store 12.9-tommers iPad Pro. Der skal nemlig være plads til dine fingre på skærm-klaviaturet, hvis det overhovedet skal give mening.

På DBA er der lige nu 1.013 iPads til salg
På DBA er der lige nu 1.013 iPads til salg

Hvis du går efter en almindelig iPad, kan det godt betale sig at købe en iPad 4, som der lige for tiden er 77 til salg af på DBA. Så er du sikker på, at den holder mindst et par år, og man lærer jo ikke at spille på en enkelt dag. De fås fra omkring 1.600 kroner og opefter brugt. Vil du gerne have mere plads til fingrene, kan du bruge en 12.9-tommers iPad Pro, men så skal du op over 5.500 kroner i brugtpris. Lige nu er der 91 iPad Pro til salg på DBA, og du kan se udvalget, her.

Find en iPad på DBA

2.000 kr.

iPad 2022 10.9

Thyholmto timer siden
Privat
Lastbil i bevægelseFiks færdig
600 kr.

iPad 5

Værløseto timer siden
Privat

Når du har fået fat i iPad’en, skal du downloade en app, der viser dig, hvordan du spiller. Det kan for eksempel være ’Little Big Piano’-app’en eller ’Piano’ fra Yokee. Disse lærer dig at spille populære sange ved at vise dig, hvor på keyboardet, du skal sætte fingrene.

2. Tilføj et keyboard Når du er klar til at prøve kræfter med rigtige tangenter, skal du have fat i et keyboard. Når du allerede har iPad’en, er der ingen grund til at investere i et keyboard, der har lyde indbygget. I stedet kan du købe en såkaldt ’MIDI controller’ eller et MIDI-keyboard, der blot er et ”tomt” keyboard. Tangenterne styrer i stedet klaverlyde (og synthesizere, orgel med mere) inde i iPad’en. De fleste apps, der lærer dig at spille, kan bruges sammen med sådan et keyboard.

Udover iPad og keyboard har du brug for et USB-kabel
Udover iPad og keyboard har du brug for et USB-kabel

Hovedparten af MIDI-keyboards får strøm fra USB og sættes samtidigt til iPad’en med et USB-kabel, som du også kan købe på DBA. Det betyder, at du kan tage keyboardet og iPad’en med dig overalt og øve på stranden eller i skoven, hvis du skulle have lyst. Det hele kører på iPad’ens batteri.

iPad’en skal dog bruge en adapter, før du kan sætte et almindeligt USB-kabel mellem iPad og keyboard. Du skal bruge den såkaldte ’USB Lightning Camera Adapter’ fra Apple. Den er en sjælden gæst i brugtmarkedet, men ellers koster den omkring 2.500 kroner fra ny.

Udover iPad'en skal du bruge et keyboard. Lige nu er der 305 keyboards til salg på DBA
Udover iPad'en skal du bruge et keyboard. Lige nu er der 305 keyboards til salg på DBA

Endelig er der selve keyboardet, og det kan du også købe på DBA, hvor der lige nu er 305 til salg. De kan både være dyre og billige, afhængig af, hvad de skal kunne. Til dit begynderbehov kan du godt nøjes med et af de billige. MIDI-keyboards med USB og 49 tangenter fås helt ned til 400 kroner i brugtmarkedet. Kan du finde et brugt Samson Carbon 49, er det et kig værd, for det har en smart rille, du kan sætte iPad’en i.

Når først du har alle tre dele, kan du enten fortsætte med de ovenfor nævnte apps, eller du kan prøve OnlinePianist-app’en, der indeholder virtuelle klaverlærer-lektioner.

Køb dit Keyboard på DBA

250 kr.

Keyboard

Viby Jtre timer siden
Privat
Lastbil i bevægelseFiks færdig
5.500 kr.

Yamaha cs-5

København NVfire timer siden
Privat

3. Eller prøv med en guitar Hvis du i stedet vil bruge din iPad til at lære at spille guitar, er det også en mulighed. Du kan for eksempel købe en billig, brugt, akustisk guitar med stålstrenge (også kaldet en Westernguitar). Du skal nok forberede dig på at give omkring 1.000 kroner eller mere for den, for ellers risikerer du at købe noget, der hverken lyder særlig godt eller er nemt at spille på. Lige nu er de 489 Westernguitarer til salg på DBA.

Der er lige nu 883 akustiske guitarer til salg på DBA
Der er lige nu 883 akustiske guitarer til salg på DBA

Herefter kan du give dig i kast med apps som ’Beginner Guitar Songs’, der hjælper dig i gang med det nye instrument. Men der er i virkeligheden et hav af apps, du kan gå i gang med. Og skulle du have problemer med at stemme guitaren, findes der også guitar-tunere som apps. Så der er i virkeligheden ingen undskyldning for ikke at gå i gang.

Køb din guitar på DBA

500 kr.

Fender

Vildbjergtre timer siden
Privat

Måske ejer du allerede en guitar, men hvis du er en smule træt af dens udseende, er der også hjælp at hente. Her får du en nem guide til, hvordan du giver din guitar en overhaling.

Relaterede artikler