iPhone 8 er en langt bedre investering end iPhone X. Læs her hvorfor og sæt 4.400 kroner ind på din opsparing som følge af besparelsen.
Den splinternye iPhone X drager dig hen til udstillingsbordet. Men inden du siger ”bare på beløbet” og har betalt i omegnen af 10.000 kroner for en smartphone, så stop lige op. Der findes et alternativ, som du bliver næsten lige så glad for.
iPhone 8 er svaret!
På DBA er der lige nu langt over 100 annoncer for stort set nye iPhone 8 smartphones. Markedsprisen er aktuelt 4.500 kroner for en brugt iPhone 8 med 64 GB hukommelse. Det er en besparelse på 1.700 kroner, hvis du handler via DBA.
Oven i besparelsen kommer garanti- og reklamationsret, da denne ikke er udløbet på produkterne, fordi de stadig er stort set fabriksnye.
Naturligvis er der forskel på iPhone 8 og iPhone X. Læs videre og bliv klogere på forskellene.
Der er lige nu omkring 70 iPhone 8 til salg på DBA med 64 GB hukommelse.
Enheder, vi hele tiden har i hånden, lever livet farligt. Risikoen for, at du laver en dyr skade på iPhone X, er overhængende, da det er Apples hidtil mest skrøbelige smartphone. Det viser en test, som forsikringsselskabet Squaretrade har foretaget.
I testen er telefonerne udsat for blandt andet fald direkte ned på skærmen. De bliver tabt på hjørnerne. Udsættes for vand, bøjes og tumbles i en roterende kasse.
Skalaen går fra 0 til 100 point. 100 point er lig med størst risiko for at gå i stykker, mens 0 er lig med mindst risiko.
iPhone 8 fik en samlet score på 67 point. iPhone X fik hele 90 point.
Ved fald direkte på skærmen, siden eller bagsiden fik iPhone X 100 point. Altså en næsten totalgaranti på, at telefonen ved sådanne fald, VIL få brud på glasset. iPhone 8 klarede disse udfordringer med et gennemsnit på 63 point. iPhone 8 er altså betydeligt mere holdbar.
Topudgaven af iPhone 8 har 256 GB hukommelse. Så har du plads nok til det hele.
Når jeg foretager hastighedsmålinger på iPhone 8 og iPhone X, er resultaterne stort set ens. Du vil derfor ikke opleve, at iPhone 8 er langsommere end iPhone X i dagligt brug.
Processoren er Apple A11 Bionic i både iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X. Årets aktuelle iPhones har altså præcis den samme motor, der yder lige meget på alle modellerne.
Hvis du i dag har en ældre iPhone, vil du i det fleste tilfælde opleve en forbedret hastighed ved at købe iPhone 8.
LÆS OGSÅ: Gamle bip-bip spil er nostalgi for alle pengene
På marginalerne har iPhone X et bedre kamera end iPhone 8. Men det er altså på målfoto. I dagligt brug kommer langt de fleste gennemsnitlige brugere aldrig til at opleve en forskel ved at købe iPhone 8.
Hvis du vil tage portrætfotos, hvor baggrunden er sløret (kendt som bokeh-effekt), kan du ikke nøjes med iPhone 8. I stedet skal du have iPhone 7 Plus, iPhone 8 Plus eller iPhone X, da disse telefoner er de eneste med den ekstra linse, der gør bokeh muligt.
Du kan også finde en god iPhone 8 Plus på DBA. Du skal regne med omkring 5.400 kroner for en brugt iPhone 8 Plus med 64 GB hukommelse. I forhold til nyprisen kan du dermed spare omkring 1.700 kroner.
LÆS OGSÅ: Sådan kan du købe en iPhone X udenom ventelisterne
Klik her for at se alle de smartphones, der lige nu er til salg på DBA.
Alt det fancy mangler
iPhone X er banebrydende på flere punkter. Særligt Face ID, hvor telefonen låses op, når du kigger på den, er unikt, og noget ingen andre mobilproducenter har løst lige så godt.
På iPhone X er der ingen hjemknap, da hele fronten er én stor skærm. Hjemknappens funktioner er i stedet indbygget i softwaren, hvor et swipe op fra bunden gør det ud for et hjem-tryk.
Jo! Dette er da hamrende fedt, men du skal overveje, hvor meget ekstra, du er villig til at betale for disse funktioner.
Lidt forenklet sagt har du sparet 4.399 kroner ved at købe en næsten ny iPhone 8 på DBA fremfor en funklende ny iPhone X i en detailforretning.
Og husk!
Vil du spare endnu mere på en ny iPhone? En iPhone 7 er stadig et godt køb. Her får du 7 grunde til, at iPhone 7 stadig er værd at gå efter.
Hvis du også er på udgik efter en computer. Eksempelvis en med både tastatur og touch-skærm, så læs her, hvad du skal være opmærksom på, når du køber en brugt 2-i-1 laptop.