
Den er fra 1974, den har 450 hestekræfter, den er nysynet, og så kan taget tages af. Hvis du drømmer om at drøne rundt i en bil, der afføder misundelige blikke og mange blitz, så er Anders' bil lige noget for dig.
Det plejer at være kendisser, som folk styrter begejstret hen til i håbet om at få et billede med dem. Samme scene udspiller sig hver gang, Anders og konen er på havnen. Her er det blot Anders’ bil, der indtager rollen som den kendte:
- Der er rigtig mange, der tager billeder af bilen. Typisk stiller damen sig hen foran den, og så tager deres mænd et billede, griner 62-årige Anders Nørgaard fra Jelling.
Han ejer den mørkerøde veteranbil, Chevrolet Corvette, fra 1974. En bil, han har ejet, passet og plejet i otte år, men nu er det slut. Anders har valgt at sætte bilen til salg på DBA.
LÆS OGSÅ: Nu kan OL Guld-cykelrytterens racercykel blive din
Bilen er den model, man dengang brugte til at køre Le Mans med, men det er ikke det eneste, der gør bilen helt speciel:
- Min Corvette er en ’Big Block’. Det betyder, at den har 450 hestekræfter i stedet for de ”kun” 350. Motoren er nemlig en 6,3 liters, mens de normale Corvette-motorere er på 5,7 liter, forklarer Anders.
Med sådan en motor forsikrer han, at bilen altid er den hurtigste til at komme op i omdrejninger, når lyssignalet skifter fra rødt til grønt.
Bilen kan gå fra 0 til 200 kilometer i timen på få sekunder. Det er helt vildt. Ligesom en flyvemaskine. Det er de færreste biler, der kan det
Der er lige nu 176 Corvette-biler til salg på DBA.
Bilens to, store udstødningsrør sørger dog for, at bilen også skiller sig ud på anden vis. Den larmer nemlig ifølge Anders ’ånsvagt meget’. Mere end andre biler. Men Anders mener, bilen har en ’fed lyd’, selvom han erkender, at Corvetten larmer i sådan en grad, at han ikke orker at køre langt i den. Anders har dog været i Tyskland med bilen, hvor den kørte omkring de 200 kilometer på motorvejen.
Bilens rungen er så slem for Anders’ bedre halvdel, at hun forsøger at undgå den.
Hun vil kun køre med, hvis vi skal noget spændende, så jeg plejer at kombinere en tur i bilen med, at vi skal ned på havnen og spise på restaurant
Han forklarer, at rungen fra motoren er mindst, hvis man tager taget af bilen. Motorens lyd har dog ikke skræmt konfirmanderne i familien fra at få en tur på deres store dag. Anders forklarer nemlig, at han kun bruger bilen, når vejret er godt, eller når den skal køre specielle ture som for eksempel at hente konfirmanderne i familien fra kirken og kører dem til festlokalet.
SE OGSÅ: Fra roderum til ’man cave’ – Klik her og se det færdige resultat
LÆS OGSÅ: Kendt musiker sætter sin smukke Mercedes-Benz Cabriolet til salg
- Der findes ikke mange af sådan en her bil. Min Corvette udmærker sig desuden ved, at jeg har udskiftet køleren på bilen med en aluminiumskøler. Normalt er sådanne biler svære at køle ned, men med den nye køler er der to blæsere på, og de er elektriske frem for mekaniske, siger Anders, der fortsætter:
- Du undrer dig jo nok over, hvordan det kan være, at jeg taler så varmt om bilen, men samtidig har valgt at sælge den. Svaret er, at jeg gerne vil have en ny Corvette. En af dem, de fremstiller i dag, svarer Anders.
Han regner med at skulle give omkring 1,4 millioner for en ny Corvette, så de 229.900 kroner, han håber at få for sin gamle bil, vil i den grad lune i pengepungen.
I alt er der mange forskellige veteranbiler til salg på DBA lige nu.
- En ny Corvette er anderledes at køre i, fordi den har en meget god afjedringer. Den vil også larme mindre, sådan så jeg nok kan få lokket konen med i den, siger Anders forhåbningsfuldt.
Han har fået flere interesserede opkald på bilen, men indimellem fornemmer Anders også, at henvendelserne i højere grad drejer sig om, at folk bare gerne vil køre sig en tur i bilen.
- Der har været nogle unge drenge, der ikke lød seriøse omkring at ville købe den, men de ville gerne prøvekøre den. Det gik jeg ikke med til. Så må de få en tur i bilen, mens jeg sidder i førersædet, og ellers skal de altså være mere seriøse, siger Anders.
Opdatering: Siden artiklen blev skrevet har Anders fået solgt sin bil
Der er omkring 20 amerikanerbiler til salg på DBA.
Hvis du synes, det er spændende at læse om specielle biler, så læs om denne personbil, der af de fleste opfattes som en motorcykel, her.