Håndværkertilbud: Folkevognsrugbrød sat til salg for 10.000 kroner
MotorSjov

Håndværkertilbud: Folkevognsrugbrød sat til salg for 10.000 kroner

Julie Schoen
Julie Schoen

- Hvis bilen kunne tale, ville den snakke ørerne af dig – med alt det, den har oplevet og set, fortæller Troels, der tidligere har ejet folkevognsrugbrødet og gjort det i stand.

I en mørk lade i Stenlille på Sjælland står et slidt folkevognsrugbrød og venter på at få en ny ejer. En nostalgisk bil, der har været en hel del igennem.

Bussen tilhører 34-årige Jimmy Hauerberg, der fornyligt fik bilen med som en del af en anden bilhandel. Han ved ikke helt, hvad han skal stille op med den, og derfor har han nu sat den ikoniske bil fra 1968 til salg på DBA til 10.000 kroner.

På DBA er der indimellem folkevognsrugbrød til salg, men langt de fleste er i en pæn og nydelig stand. DBA Guide har derfor undersøgt, hvorfor Jimmys rugbrød er blevet så slidt. Hvad har vognen været igennem? Det får du svaret på herunder!

Veteran-folkevogne til salg på DBA:

VW Polo

TDi 75 BlueMotion2010 ∙ 326.123 km ∙ Manuelt ∙ Diesel
20.000 kr.
GræstedPrivat

VW Golf IV

2,0 Comfortline 5D2001 ∙ 145.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
35.900 kr.
Køge ∙ Sjælland AutohusForhandler

VW Golf III

Avantgarde Cabriolet1996 ∙ 304.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
36.500 kr.
KrusåPrivat

VW Golf III

GTi Edition1994 ∙ 291.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
79.000 kr.
KjellerupPrivat

VW UP!

60 Move Up! BMT2016 ∙ 164.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
45.000 kr.
HedehusenePrivat ∙ Service

Her kan du se alle de VW, der lige nu er til salg i DBAs veteran-kategori.

Bilens første ejer

Jimmys folkevognsrugbrød tilhørte i ”sine unge år” en elektriker, som altså kunne kalde sig bilens allerførste ejer. Det var tilbage dengang, hvor reklamerne på bilerne blev håndmalet på. I dag sidder der stadig en rest af firmalogoet på bilen.

Ejeren af elektrikerfirmaet kørte i vognen i omkring 17 år - fra den var helt ny, indtil bilen ikke kunne mere.

Han solgte bussen videre til en mand, der efter få år solgte folkevognsrugbrødet til sin kammeraet, Troels.

- Jeg købte bilen, fordi jeg drømte om at eje en bus. Idéen var, at jeg skulle sætte den fuldstændig i stand, så jeg skilte den ad og bankede den fri for rust, fortæller 40-årige Troels Onslow fra Lolland.

LÆS OGSÅ: Til salg på DBA: Folkevognsrugbrød fra 1969 … med øjne

Bilen er fra 1968 og er en VW Transporter. Sådan ser den ud i dag
Bilen er fra 1968 og er en VW Transporter. Sådan ser den ud i dag

Troels satte bussen delvist istand

Da Troels købte den nostalgiske bus, var den sandblæst og kun lidt slidt. Og så manglede den en motor. Troels fik sat en del af bilen i stand, og han fik endda sænket taget.

Bussens tagkonstruktion er i særklasse. Det er en konstruktion, som der er lagt 300 timer i. Jeg havde på det tidspunkt aldrig lavet sådan et projekt før, så det var en meget stor opgave, men der er ikke sparet på detaljerne

fortæller Troels.

Men efter en fyring, nogle forliste kæresteforhold og en flytning havde Troels ikke længere overskuddet til sit folkevognsrugbrød. Troels forelskede sig samtidig i en jagtvogn, som han gik i gang med at sænke taget på.

- Bussen endte over i hjørnet i min lade. Så stod den bare dér i baggrunden og kiggede på, mens jeg kastede mig over min anden bil, fortæller Trols, der nærmest bliver helt trist til mode af at fortælle om, hvordan han forfordelte sin jagtvogn.

- Det er vitterligt en overset og en forsømt bil, tilføjer han.

Folkevogne til salg på DBA for 10.000 kroner eller mindre:

VW Polo

1999 ∙ 96.730 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
9.000 kr.
København NVPrivat ∙ Service

VW Golf III

1997 ∙ Manuelt ∙ Benzin
10.000 kr.
GivePrivat

VW Bora

1999 ∙ 250.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
9.800 kr.
Esbjerg VPrivat

VW Golf III

Vr6 syncro 4x41996 ∙ Manuelt ∙ Benzin
5.000 kr.
BørkopPrivat

VW Golf IV

Volkswagen golf 2,01991 ∙ Manuelt ∙ Benzin
8.500 kr.
SkibbyPrivat

Her kan du se de 194 VW’ere, som du lige nu kan købe på DBA til 10.000 kroner ikke mindre. 8 af dem har kørt mindre end 25.000 kilometer.

Bilen blev solgt til en mand, der gjorde det modsatte, end han havde lovet

Troels solgte bilen, der altså på daværende tidspunkt var i en ok-fin stand, men dog uden motor, videre til en fyr, der ifølge Troels lovede at lave bilen færdig. Men Troels fortæller, at der skete lige det modsatte:

- Ham jeg solgte bilen til, splittede den ad i atomer. Han solgte alle delene fra, og derfor ser den ud, som den gør i dag.

Da Troels ser billederne af, hvordan bilen ser ud i dag, udbryder han:

- Åh det lille pus (folkevognsrugbrøddet, red.). Hvad der dog er sket med den! Det er ærgerligt. Det svarer til, at man har haft en dejlig kæreste, som man ikke kunne finde ud af at leve sammen med, og så ser man hende senere, hvor hun slet ikke ligner sig selv – på den dårlige måde.

Hvis den bil kunne tale, ville den snakke ørerne af dig – med alt det, den har oplevet og set

fortæller Troels.

LÆS OGSÅ: Christian købte sin funktionsdygtig brandbil fra 1959 ved et tilfælde

Bilen mangler ikke bare en kærlig hånd. Den mangler nok en kærlig blæksprutte – altså én med mange hænder, for ifølge den nuværende ejer, Jimmy, mangler bilen ALT. Billederne her viser, hvordan bilen så ud, da Troels havde den i sin varetægt. Han skilte den ad og satte den samme igen
Bilen mangler ikke bare en kærlig hånd. Den mangler nok en kærlig blæksprutte – altså én med mange hænder, for ifølge den nuværende ejer, Jimmy, mangler bilen ALT. Billederne her viser, hvordan bilen så ud, da Troels havde den i sin varetægt. Han skilte den ad og satte den samme igen

Sådan er bilens tilstand i dag

Bilens dele blev solgt fra af ejeren efter Troels, og herefter blev den i nogle få år solgt videre til forskellige ejere, indtil den i dag er landet i hænderne på Jimmy.

- Bilen mangler… jamen nærmest alt. Lygter, motor, ruder, gearkasse, dæk, løse agter, forbro, bagbro, indrømmer Jimmy ærligt, der dog understreger, at ingen kan tage nostalgien ud af bussen.

LÆS OGSÅ: Her kan du se den dyreste bil, der er til salg på DBA

Jimmy har, siden han for kort tid siden, satte folkevognsrugbrøddet til salg på DBA, fået en del henvendelser på bussen, men de fleste springer fra på grund af det sænkede tag.

Hvis du ikke er skræmt væk – hvis du måske er den redning, bussen har brug for, så kan du gå til annoncen her og via den komme i kontakt med Jimmy.

OPDATERING: Jimmys folkevognsrugbrød er 21. oktober blevet solgt til Lars. DBA Guide forsøger at følge op på historien om, hvordan det går bussen i fremtiden.

Lastbiler og busser til salg på DBA:

Morris Andre

Super Pickup1969 ∙ Manuelt ∙ Benzin
94.900 kr.
Ålbæk ∙ MCGARAGENForhandler

Jaguar XJS

V12 Coupé1981 ∙ 91.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
170.000 kr.
Ålbæk ∙ MCGARAGENForhandler

Mercedes CLA200

Amg Line shooting brake2013 ∙ 195.000 km ∙ Automatisk ∙ Diesel
169.000 kr.
VanløsePrivat ∙ Service

Skoda Fabia

1,2 TSi 110 Active Combi 5D2016 ∙ 236.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
64.800 kr.
Harlev J ∙ Højbjerg AutoForhandler

Her kan du se alle de lastbiler og busser, der er til salg på DBA lige nu. Transporterens historie Jimmys folkevognsrugbrød går også under navnet 'Transporteren', og bilen med de mange navne er den ukronede konge af de lidt større varevogne. Det var Ben Pon, som var Hollands Volkswagen-importør, der fik idéen til bilen.

I 1946 besøgte han folkevognsfabrikken i Wolfsburg, hvor han fik øje på et lastkøretøj, der flyttede gods på fabriksområdet. Det fik ham til at tænke over, at det måtte være muligt at basere et erhvervskøretøj på de allerede gennemprøvede komponenter, som man havde anvendt i 'boblen'. I 1949, efter en række prototyper, kunne Volkswagenpræsentere den første model, og året efter fik de første kunder deres vogne.

Rugbrødet har altså samme motor som 'boblen', altså den kendte, firecylindrede luftkølede boxermotor på beskedne 1.131 kubikcentimeter og en ydelse på 24 hestekræfter. Motoren har en meget karakteristisk lyd. De forskellige "Rugbrødsudgaver" Bilen er produceret i adskillige varianter. I starten blev den designet som en lukket varevogn, men siden er den også blevet konstrueret som en kombi, med sideruder i lastafdelingen og en sæderække monteret inde i vareafdelingen. I 1951 var Volkswagen klar med den charmerende de luxe-udgave, som hedder 'Samba'. Her har T1'eren vinduer hele vejen rundt inklusiv i tagkrumningen.

LÆS OGSÅ: Video: Sådan vækker du motoren på en old gammel Puch Maxi

Troels har sat lidt af bussen i stand. Blandt andet har han sænket dens tag. I dag ser bussen dog sådan her ud
Troels har sat lidt af bussen i stand. Blandt andet har han sænket dens tag. I dag ser bussen dog sådan her ud

Hvis du har fået varme følelser for Jimmys folkevognsrugbrød eller en anden bil fra fortiden, så læs vores guide til, hvad du bør vide, når du køber en veteranbil. Du kan også læse om Hans’ Opdel Kadett fra 1978, som han har svært ved at få solgt af en helt særlig – og lidt finurlig – årsag.

Klik her for at læse om et tidligere grønt folkevognsrugbrød, der har været til salg på DBA. Bussen var så flot, at den blev brugt i reklamer, men den gav ejeren dårlig nattesøvn. Her kan du læse, hvorfor.

Relaterede artikler