Månedens 5 udvalgte biler fra DBA – september
Motor

Månedens 5 udvalgte biler fra DBA – september

Simon Hallenslev
Simon Hallenslev

Er du træt af at glo på naboens kønsløse familiecontainer på fire hjul? Tilfør lidt kant til villavejen med en atypisk og iøjnefaldende bil i carporten – vi finder 5 af dem her.

September er gået, og du ved, hvad det betyder! Det betyder, at det igen er tid for mig til at vise dig et udpluk af de skøre, skæve og seje biler, jeg er faldet over på DBA i månedens løb.

Hvis dette er dit første bekendtskab med ‘månedens 5 udvalgte biler fra DBA’, så velkommen! Jeg hedder Simon, og jeg arbejder som motorjournalist på DBA og søstersiden Bilbasen.

Timevis af annoncetrawling er en naturlig del af mit arbejde, og gudfaderbevares hvor er der meget af det samme. Kedelige crossovers og flade familieøser i 50 nuancer af grå… MEN! Der er jævnligt lyspunkter i form af atypiske biler, der skiller sig ud og fanger mit øje.

Det er præcist dem, jeg udvælger til dig her. I denne uge får du verdens grimmeste bil, en lang flyder, en karrygul tjekke, en kendisbil og verdens fedeste familiebil. Verdens grimmeste bil: Fiat Multipla

Kærlighed kommer indefra. Denne Fiat Multipla er den perfekte familiebil, og den kan blive din for 26.800 kroner.
Kærlighed kommer indefra. Denne Fiat Multipla er den perfekte familiebil, og den kan blive din for 26.800 kroner.

Det er ikke mig, der er ond, når jeg kalder denne Fiat Multipla for verdens grimmeste bil. Det er nærmest et bredt accepteret faktum, at Multipla er en af de allergrimmeste. Men foruden ikke at have udseendet med sig, så er Fiat Multipla helt genial.

Folk har glemt, at Fiat Multipla blev kåret som Årets Bil i Danmark i år 2000 – og som Car of the Year af magasinet Top Gear samme år. Multipla blev også udstillet på museet MoMa i New York som et visionært eksempel på fremtidens transport.

Fiat Multipla er kort, bred og høj, hvilket giver absurd gode pladsforhold. Der er plads til tre mennesker på forsædet samt tre på bagsædet. Der er massivt med opbevaringsplads i kabinen, og de kæmpe vinduespartier giver et altid godt udsyn.

Fiat Multipla er den perfekte familiebil; men designet gjorde, at den blev latterliggjort og dens genialiteter blev glemt. I dag er 00’ernes kynisme lagt bag os, og i dag skal vi omfavne os selv og hinanden uanset udseende – så måske Fiat Multipla egentlig fortjener en chance til? Giv den en chance for 26.800 kroner lige her, hvis ikke den er solgt.

Kunne det friste med en Fiat? Se dem til salg på DBA:

Fiat 500

Diesel edition2004 ∙ 150.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
35.000 kr.
HelsingørPrivat

Fiat 850

sports coupe1969 ∙ 123.456 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
28.000 kr.
OtterupPrivat
Sol og bjerge

Fiat 500

0,9 TwinAir 65 Lounge 3D2013 ∙ 129.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
44.995 kr.
Horsens ∙ SG AUTOGROUP ApSForhandler

Fiat 500

0.9 Pop2013 ∙ 115.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
34.000 kr.
ValbyPrivat ∙ Service

Fiat Grande Punto

Dynamic2009 ∙ 137.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
6.500 kr.
GrevePrivat

Lige nu er der 562 Fiat til salg på DBA – 308 af dem koster under 50.000 kroner.

Lang flyder: Cadillac Fleetwood

Køb villavejens længste luksusliner i denne Fleetwood fra 1986. Den sælges af Martin i Hvalsø for 249.000 kroner.
Køb villavejens længste luksusliner i denne Fleetwood fra 1986. Den sælges af Martin i Hvalsø for 249.000 kroner.

Hvis du har lavet for mange børn til en almindelig stationcar, og den førnævnte forstoppede frø af en Fiat Multipla ikke er i din smag, er her et mere stilet (og meget dyrere) alternativ. Det er en Cadillac Fleetwood 75 Limousine, der står til salg for 249.000 kroner.

Det er næsten et nul mere på prisen fra Multipla, men så får man også de fedeste flydersæder beklædt i tykt læder, bløde tæpper og oceaner af benplads. Ulempen ved at købe denne bil er, at dine børn når at udvikle fine fornemmelser alene på vej til institutionen. Snart kræves der mere kaviar og mindre leverpostej i madpakken.

Sættes spøg til side er her et usandsynligt velholdt eksemplar af en ærkeamerikansk flyder, der står i opvarmet hal med kun 110.000 kilometer på klokken. Den er som en tidslomme og et blik ind i de rige og berømtes befordring i 80’erne. Hvis ikke den er solgt, kan du se bilen her.

Find amerikanerbiler til salg på DBA:

Citroen C1

2013 ∙ 181.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
24.999 kr.
ViborgPrivat

Fiat 500

Diesel edition2004 ∙ 150.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
35.000 kr.
HelsingørPrivat

Toyota Avensis

1,8 VVT-i Sol 5D2007 ∙ 244.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
32.800 kr.
Odense NV ∙ BF BilerForhandler

Nissan Almera

Comfort2000 ∙ 138.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
19.800 kr.
DannemarePrivat ∙ Service

Toyota Avensis

D-4D Sol stc.2008 ∙ 285.133 km ∙ Manuelt ∙ Diesel
17.500 kr.
HerfølgePrivat

Cadillac er amerikanerbilernes konge, og der er 15 af dem til salg på DBA.

Karrygul tjekke: Skoda Felicia Pickup

Uanset hvilken vinkel du betragter denne Felicia fra, er den unik. Den sælges af Conradsen Biler i Kerteminde for 50.000 kroner.
Uanset hvilken vinkel du betragter denne Felicia fra, er den unik. Den sælges af Conradsen Biler i Kerteminde for 50.000 kroner.

En gang imellem giver minus og minus bare plus. Skoda Felicia er en budgetvenlig minibil fra 90’erne, og er i sig selv virkelig ikke spændende. Segmentet af såkaldte pickups i Danmark er forsvindende lille og er som udgangspunkt noget, vi overlader til amerikanerne.

Smider man den tjekkiske økomodel ned i en cocktail med den amerikanske pickup-tendens, og tilmed tilfører farven karrygul, får man et stykke automobilt kunst, der er så kitsch, at man kun kan holde af den. Denne Skoda Felicia Pickup er forfærdelig fantastisk, og den kan blive din for kun 50.000 kroner.

Hvis du tror, at det ikke kan blive mærkeligere, så er den også en form for cabriolet, hvor de to bagsædepassagerer kan få højt til loftet. Det er en minibilspickupcabriolet, og den er faktisk ret sjælden. Der er nemlig ikke produceret mere end 4.016 eksemplarer i verden! Du kan se den underfundige Skoda Felicia Pickup lige her, hvis ikke den er solgt.

På udkig efter en mindre skør Skoda? Find den her:

Skoda Fabia

TDi 75 GreenLine Combi2010 ∙ 313.000 km ∙ Manuelt ∙ Diesel
26.599 kr.
VejenPrivat
Sol og bjerge

Skoda Fabia

1,0 MPi 75 Active 5D2018 ∙ 112.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
89.995 kr.
Horsens ∙ SG AUTOGROUP ApSForhandler

Skoda Citigo

60 Ambition GreenTec2013 ∙ 248.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
32.000 kr.
LyngePrivat ∙ Service

Skoda Octavia

2,0 TDi 150 Style Combi DSG 5D2021 ∙ 98.000 km ∙ Automatisk ∙ Diesel
229.900 kr.
Randers SØ ∙ Randers Bilhus ApSForhandler

Skoda Fabia

1.22008 ∙ 247.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
12.500 kr.
København NPrivat

Hvis denne Skoda er lidt for... speciel til dig, så har vi 1.215 aktive Skoda-annoncer af mere almindelig karakter.

Kendisbil: Peugeot 504 Cabriolet

En fransk skønhed som denne er ikke gratis. Du må af med 255.000 kroner til forhandleren Skuggan Holding, hvis den skal blive din.
En fransk skønhed som denne er ikke gratis. Du må af med 255.000 kroner til forhandleren Skuggan Holding, hvis den skal blive din.

Du får elegancen garanteret, hvis du køber denne Peugeot 504 Cabriolet. Den er designet af Pininfarina, der velsagtens er et af de mest anerkendte designhuse i verden. Derudover står dette eksemplar i en udsøgt stand og er løbende vedligeholdt til en grad, der gør mig blød i knæene. Jeg mener, se lige den cognacfarvede kabine!

Det er ikke kun mig, der er faldet pladask for bilen her. Det er der en perlerække af danske kendisser, der også er før mig. Bilens historie tæller forretningsmand og tidligere løve fra Løvens Hule, Peter Warnøe, der siden sælger den til Bubber.

Bubber sælger den til produktionsselskabet bag filmen De Grønne Slagtere, hvor bilen også optræder med Mads Mikkelsen bag rattet i rollen som Svend Sved. Efter tiden på det store lærred køber filmproducenten bilen til sig selv, hvorefter den altså lander hos nuværende forhandler.

Og nu kan den så blive din! Kendis eller ej, så har du muligheden for at købe noget af det smukkeste, der er rullet ud af Frankrig. Den koster 255.000 kroner, og du kan se den her, hvis ikke den er solgt i mellemtiden.

Find brugte Peugeot til salg på DBA:

Peugeot 308

THP 156 Sportium2011 ∙ 204.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
45.000 kr.
VejlePrivat

Peugeot 107

Active2011 ∙ 118.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
33.000 kr.
MørkePrivat

Peugeot 208

BlueHDi 100 Envy Sky2017 ∙ 133.000 km ∙ Manuelt ∙ Diesel
65.000 kr.
SilkeborgPrivat ∙ Service

Peugeot 208

VTi Excite2015 ∙ 196.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
29.900 kr.
BagsværdPrivat

Peugeot 308

e-HDi 112hk stc.2011 ∙ 300.400 km ∙ Manuelt ∙ Diesel
14.900 kr.
RoslevPrivat

Der er bare noget ved gamle, franske biler – og vi har mange til salg på DBA. Se bare her.

Verdens fedeste familiebil: Ferrari FF

Du får det bedste af begge verdener: Udsøgt luksus og knivskarpe køreegenskaber. Prisen er 749.900 kroner uden afgift.
Du får det bedste af begge verdener: Udsøgt luksus og knivskarpe køreegenskaber. Prisen er 749.900 kroner uden afgift.

Jeg startede ud med en af verdens grimmeste biler – hvorfor så ikke slutte med en af verdens fedeste? Med modellen FF tog italienske Ferrari fusen på de fleste, ved at bygge en stationcarlignende superbil med 12-cylindre, 659 hestekræfter og firehjulstræk.

Ved lanceringen 2011 kaldte Ferrari deres FF-model for ‘verdens hurtigste bil med fire sæder’, og Ferrari var da også gået langt for at sikre rigtigheden af dét postulat. Ferrari FF var nemlig ikke alene den første Ferrari-model med firehjulstræk – den var også udstyret med den største motor, som Ferrari nogensinde havde smidt i en personbil.

Den 6,3-liter store V12-motor skubber denne Ferrari FF fra 0 til 100 km/t på svimlende 3,7 sekunder, og nålen i speedometeret stopper først med at løbe, når man når 335 km/t. Det er decideret vanvittigt i en bil, hvor man både har plads til børnesæder og dagens indkøb bagtil.

Den formidable Ferrari FF kan blive din for 749.900 kroner, og det er vel at mærke uden dansk afgift. Se bilen her, hvis ikke den er blevet solgt i mellemtiden.

Hvis en Ferrari bliver for dyr, kan en Porsche også noget:

Porsche Taycan 4S

Performance+ 4D2024 ∙ 28.000 km ∙ Automatisk ∙ El
849.700 kr.
Herning ∙ Autopunkt.dk A/SForhandler

Porsche Panamera 4

2,9 E-Hybrid Executive PDK 5D2022 ∙ 136.000 km ∙ Automatisk ∙ Hybrid benzin
849.900 kr.
Horsens ∙ Aksel.nu ApSForhandler

Porsche Cayenne S

4,8 Tiptr. 5D2010 ∙ 218.000 km ∙ Automatisk ∙ Benzin
389.900 kr.
Randers SØ ∙ Randers Bilhus ApSForhandler

Porsche Taycan

Performance+ Sport Turismo 5D2022 ∙ 47.000 km ∙ Automatisk ∙ El
679.900 kr.
Vejle ∙ Carmark ApSForhandler

Porsche 944

S-model med 16 ventiler og 190 hk1987 ∙ 232.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
175.000 kr.
Vejle ØstPrivat

Drømmer du om italiensk hingst? Vi har 8 Ferrari til salg på DBA lige nu.

Tro det eller lad være. Hvis blot man ved, hvad man skal kigge efter, er der ret mange spændende biler til salg på DBA. Så mange, at jeg har kunne udvælge 5 hver måned i snart halvandet år! Se de tidligere udvalgte biler lige her.

Der er også så mange biler, at vi i et stødt tempo kan producere fede videoer med de spændende biler i fokus. I videoen nedenfor besøger vi Brian, der har en meget sjælden bil til salg.

Relaterede artikler