Månedens 5 udvalgte biler fra DBA – januar
Motor

Månedens 5 udvalgte biler fra DBA – januar

Simon Hallenslev
Simon Hallenslev

Glem alt om elbiler, isofix-beslag og lignende fornuft. Her samler vi 5 fede, forunderlige og ufornuftige biler til salg fra måneden der gik på DBA.

Hej og velkommen! Jeg hedder Simon, og jeg arbejder som motorjournalist her på DBA samt på søstersiden Bilbasen. En af mine fornemmeste opgaver er at udvælge de fedeste fund fra måneden der gik på DBA, hvor denne udgave er den første i 2023.

De skøre og skæve biler har jeg udvalgt fast halvandet års tid nu, og jeg kan berolige dig med, at 2023 ikke ser ud til at ændre noget. Hverken krig eller corona får de mærkeligste biler til at forsvinde, selvom de til tider gemmer sig godt blandt de 19.000 primært fornuftige biler, der findes på DBA.

Fra januar får du en gejlet amerikanervarevogn, et terrænmonster, en økobil der snyder, en lastbil fra Anden Verdenskrig og en atypisk præsidentslæde. Rigtig god læselyst!

Amerikanervarevogn: Chevrolet HHR

Det er Casper fra Skibby, der sælger denne iøjnefaldende varevogn på DBA for 49.999 kroner.
Det er Casper fra Skibby, der sælger denne iøjnefaldende varevogn på DBA for 49.999 kroner.

Jeg plejer altid at skælde ud på den fornuftige masse af biler i sort og sølvgrå, der fylder i de danske carporte. Men prøv så at overvej de varevogne, vi har kørende herhjemme? Her skal øjnene knibes godt sammen for at se, om det er en Fiat, Peugeot eller VW, og hvis du ser én, der ikke er hvid, skal du næsten købe dig en lottokupon også.

Denne Chevrolet HHR nøjes ikke med at være ikke-hvid. Den er både flerfarvet og ‘airbrushed’, hvilket man kalder den type autolakerkunst, den er prydet med. Det er klaret i frihånd og er ikke noget, som en maskine eller bred pensel lige kan klare.

HHR står for 'Heritage High Roof', hvilket blot er en måde at forklare, at modellen rent designmæssigt er en hyldest til de store og bløde Chevrolet-modeller med højt tag, der solgte som varmt brød i 1940’erne og 50’erne.

Interiøret på denne Chevrolet HHR ser ud til at matche den udvendige styling, og sælger skriver, at bilen er ombygget og importeret fra USA. Alligevel kan den blive din for kun 49.990 kroner, og du kan se den her, hvis ikke den er solgt.

Find andre fede varevogne på DBA:

BMW 316d

2,0 Touring Van 5D2013 ∙ 320.000 km ∙ Manuelt ∙ Diesel
68.500 kr.
Nørre Alslev ∙ LT BilerForhandler

Mercedes Andre

175.000 km ∙ Automatisk
315.000 kr.ekskl. moms
Horsens ∙ Thaysen MaskinserviceForhandler

Mercedes Andre

247.000 km ∙ Automatisk
200.000 kr.
Horsens ∙ Thaysen MaskinserviceForhandler

Ford Transit Custom 270S

2,2 TDCi 125 Trend Van 5D2015 ∙ 172.000 km ∙ Manuelt ∙ Diesel
59.900 kr.ekskl. moms
Odense C ∙ Erhvervsbiler Fyn ApSForhandler

Toyota RAV4

1,8 VVT-i Van 5D2004 ∙ 309.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
9.900 kr.
Herlev ∙ AKT CARSForhandler

Terrænmonsteret: Nissan Patrol

Har du en grusgrav i baghaven? Udforsk den med denne Patrol, der sælges af Bjørn fra Munke Bjergby for 50.000 kroner.
Har du en grusgrav i baghaven? Udforsk den med denne Patrol, der sælges af Bjørn fra Munke Bjergby for 50.000 kroner.

Du kan være bilkender med speciale i Nissan, og alligevel vil du næppe kunne se, at dette terrænmonster har startet sit liv som ganske almindelig firehjulstrækker.

Sælgeren, som i sin beskrivelse lyder af som lidt af en Nissan-kender, skriver, at bilen er bygget på en ‘klassisk 160’er’, der er modelbetegnelsen for tredje generation af Patrol. Motoren under hjelmen er den store dieselmotor, SD33T, der er notorisk kendt for at kunne tåle tørre tæsk.

Det er dét, som denne Nissan Patrol er startet som. Dernæst har ham så skrællet alle udvendige paneler for dels at give plads til de store offroad-sutter – og givetvis også for at slippe for at rette buler ud efter endnu en tur i grusgraven.

Og grusgraven er dér, den nok har opholdt sig mest i de seneste år af dens liv. Sælger beskriver den direkte som en grusgravsracer med et spil ude foran og svejst spær på bagakslen. Det er guf for offroad-folket, og svinet kan blive dit for bare 50.000 kroner.

En snydende økobil: Toyota Starlet

Skindet bedrager på denne Starlet! Den sælges af Kim fra Ishøj for 36.000 kroner.
Skindet bedrager på denne Starlet! Den sælges af Kim fra Ishøj for 36.000 kroner.

Hvis du kender en, der har ejet en Toyota Starlet, så har det sikkert været et aldrende familiemedlem eller en ven, der har købt den som sin første bil for en slik.

Toyota Starlet er en på alle måder snusfornuftig økobil. Den er kompakt og let at manøvrere rundt med, og så fås den med en bred vifte af små motorer, der kører langt på literen. Modellen er tilmed kendt for at være en pålidelig lille svend, der er billig at holde kørende – og derfor perfekt for bedstemor, der kører pænt, fætterguf, der skal bruge noget billigt.

Kedelige økobiler er dog dem, jeg gør en dyd ud af at undgå i denne serie af artikler om ‘månedens udvalgte’. Og denne Toyota Starlet er også lidt en snyder. Den er nemlig bygget om efter alle kunstens regler og er meget mere racer, end den er øko.

Listen af dele til ombygningen af denne Toyota Starlet er lang nok til, at jeg ikke gider recitere den. Der er mange dyre dele, der får den til at køre stærkt, og den pakker mellem to og tre gange så mange kræfter, som den gjorde fra fabrikken. Den kan blive din for kun 36.000 kroner, og du kan se den her, hvis ikke den er solgt.

Find mere almindelige Toyota Starlet til salg på DBA:

Toyota Starlet

XLi1999 ∙ 230.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
8.995 kr.
SilkeborgPrivat

Toyota Starlet

1,0 DX1984 ∙ 128.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
44.500 kr.
BrædstrupPrivat

Toyota Starlet

1,3 XLi1998 ∙ 50.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
36.000 kr.
ValbyPrivat

Toyota Starlet

1,3 XLi1997 ∙ 218.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
22.500 kr.
BjæverskovPrivat

Toyota Starlet

1,3 XLi1996 ∙ 143.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
17.800 kr.
Nykøbing FPrivat

Lastbil fra WW2: Dodge VS-31

Denne lastbil har oplevet mere end de fleste mennesker. Den kan blive din for 165.000 kroner og sælges af Søren fra Karlslunde.
Denne lastbil har oplevet mere end de fleste mennesker. Den kan blive din for 165.000 kroner og sælges af Søren fra Karlslunde.

Nyder du at gå på museum? Her har du muligheden for at købe en vaskeægte museumsgenstand i form af en Dodge VF-31, der blev født som hårdfør lastbil til det arbejdende amerikanske folk i 1941, men som er ombygget på specialbestilling af den amerikanske hær.

Under Anden Verdenskrig tog Dodge en serie af deres lastbiler og iførte dem med et firehjulstræksystem, der blev udviklet specifikt for bilernes deltagelse i krigen. Og denne eksakte lastbil har gjort tjeneste i krigen, hvis man skal tro sælgerens beskrivelse i salgsannoncen.

Faktisk har den ikke bare gjort tjeneste. Den har med nød og næppe klaret sig ud af krigszonen og undgået en sikker udslettelse med et mulehår. Denne militærlastbil har nemlig gjort sin tjeneste i Pearl Habour, som amerikanerne sønderbombede. Før dét, har de tilsyneladende taget en del af deres materiel med sig i form af mindst en militærlastbil.

Bilen har vi været ude og besøge i DBA Guides faste koncept 'Unikt på DBA', og videoen kan du se lige her, hvor du blandt andet kan få svar på, hvad det er for en lyd, ejeren Søren elsker ved bilen. En lyd, der ikke kommer fra motoren.

Hvad koster den slags historie så? 165.000 kroner! Se den historierige lastbil lige her, hvis ikke den er blevet solgt i mellemtiden.

Find brugte lastbiler til salg på DBA:

Citroen C3

VTi 68 Seduction2014 ∙ 183.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
35.900 kr.
HadsundPrivat

Hyundai Kona

EV Trend 64 kWh deluks med soltag2019 ∙ 190.000 km ∙ Automatisk ∙ El
119.500 kr.
GaltenPrivat ∙ Service

Saab 9-5

2,0 T Linear Estate2004 ∙ 309.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
19.000 kr.
København VPrivat ∙ Service

Opel Corsa

12V Enjoy. Motor defekt.2007 ∙ 194.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
8.000 kr.
Brøndby StrandPrivat

Skoda Octavia

2,0 TDi 150 Elegance DSG 5D2014 ∙ 220.000 km ∙ Automatisk ∙ Diesel
89.000 kr.
VejenForhandler

Atypisk præsidentslæde: Honda Legend

Du skal hoste op med 249.999 kroner til forhandleren Bergmann Biler, hvis denne japanske luksusøse skal blive din.
Du skal hoste op med 249.999 kroner til forhandleren Bergmann Biler, hvis denne japanske luksusøse skal blive din.

En sort Honda. Det lugter lidt af, at jeg går mod mine principper om kedelige og konforme hverdagsbiler. Det gør jeg selvfølgelig ikke. For den sorte Honda er ikke bare en Honda, men en Honda Legend, der er cremen af cremen, når det kommer til japansk luksus.

Legend er en flagskibsmodel fra Honda, der så lyset for første gang i 1985. Modellen var først tiltænkt som præsidentslæde eller direktørvogn for hjemmemarkedet Japan, mens Honda dog hurtigt øjnede et potentiale i det Nordamerikanske marked, hvor tyske direktørbiler havde fodfæste.

Denne Honda Legend er en fjerde generation, der imponerede såvel amerikanerne som japanerne derhjemme. Bose-lydanlæg, 10-vejs justerbare elsæder, eljusterbart rat, adaptive forlygter uovertruffet komfort, firehjulstræk og -styring, samt en velvoksen V6-motor gjorde Legend til en luksusbil på niveau med tyskerne.

I Europa var vi blot for mærkesnobbede og endnu ikke villige til at bruge den slags penge på ‘bare en Honda’. Derfor ses de næsten ikke på de danske landeveje. Der er dog denne Honda Legend til salg, som kan blive din for 249.999 kroner. Se den her, hvis ikke den er solgt i mellemtiden.

Vil du helst have tysk? Find din næste tyske slæde på DBA:

Mercedes 300 E

3,0 aut. 4D1992 ∙ 335.000 km ∙ Automatisk ∙ Benzin
119.900 kr.
ThemForhandler

Mercedes 280 S

Automatik - W116 - Nysynet1976 ∙ 353.000 km ∙ Automatisk ∙ Benzin
65.000 kr.
BolderslevPrivat

Audi A6

2,4 Ambition1997 ∙ 315.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
30.800 kr.
KværndrupPrivat

Audi A3

1,6 Ambition 3D1997 ∙ 86.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
28.900 kr.
Hvidovre ∙ Bilgården København ApS.Forhandler

BMW 520i

2,0 24V 4D1991 ∙ 293.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
60.000 kr.
Svendborg ∙ NK Biler ApsForhandler

Relaterede artikler