Månedens 5 udvalgte biler fra DBA – august
Motor

Månedens 5 udvalgte biler fra DBA – august

Simon Hallenslev
Simon Hallenslev

Er du træt af at se på horden af sorte og sølvgrå biler på de danske landeveje? Så kan du gøre din del ved at købe én af disse 5 udvalgte biler. De skiller sig alle ud fra mængden og giver dig opmærksomhedsgaranti, uanset hvor du kommer trillende. Se dem her.

Velkommen! Jeg hedder Simon Hallenslev, og som motorjournalist her på DBA samt på søstersiden Bilbasen har jeg fornøjelsen af at udvælge de skæveste og fedeste biler til dig hver måned.

Jeg bruger betydeligt mere tid end gennemsnittet på at trawle brugtbilsannoncer igennem som led i mit job, og jeg kan sige med sikkerhed i stemmen, at der er ufatteligt meget af det samme: Sølvgrå stationcars til familien Danmark og budgetvenlige mikrobiler til den travle bypendler.

Heldigvis sker det dog jævnligt, at jeg må stoppe op med en undren eller fascination over det, jeg har fundet. Når det sker, gemmer jeg annoncerne og udvælger de bedste til dig i månedens udvalgte biler.

I månedens udvalgte biler fra juli fandt jeg en filmbil, en kongelig bil, en ølbil, en superbil og en olding. I denne måned har jeg fundet en baby-brandbil, en sekshjulet, en bille, en seriøs racer og en danskerbil.

Er der én af dem, der er noget for dig?

Baby brandbil: Morris Mascot

Det er Thomas fra Køge, der sælger denne miniput-brandbil for 73.000 kroner på DBA.
Det er Thomas fra Køge, der sælger denne miniput-brandbil for 73.000 kroner på DBA.

Er du brandmajor i en miniatureby? Så har vi fundet den helt rette bil til dig her. Selvom det er svært at forstå, når man kigger på de lastbiler, der bruges af brandvæsnet i dag, så har denne Morris Mascot kørt hos det danske beredskab.

Sandheden er dog, at beredskabet ikke brugte den lille Mascot til at slukke brande, men i stedet brugte den som en form for maskot, ironisk nok. I 1988 lavede beredskabet i København et showteam, hvor en Morris Mascot blev ombygget, fordi børn blev bange for de store, larmende brandbiler og bedre kunne forholde sig til den lille Mascot i børnestørrelse.

Showteamet blev kaldt Snublerød Redningsvæsen, som også er skrevet på siden af bilen. Bilen og teamet kunne man bestille til at afholde shows for børn med både parodier og oplysning om brandvæsnets arbejde.

Det er længe siden, at denne Morris Mascot fra Snublerød Redningsvæsen trådte ud af showbiz. Heldigvis er den dog blevet velholdt til punkt og prikke siden, hvorfor den står snorlige. For de 73.000 kroner den koster, kan du sprede store smil eller gøre god reklame for din forretning. Se den her, hvis ikke den er solgt.

Find veteranbiler til salg på DBA:

Citroen C1

Clim2010 ∙ 218.530 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
22.995 kr.
AlbertslundPrivat

Ford Ka

1,2 Trend 3D2015 ∙ 192.350 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
19.900 kr.
Haslev ∙ Engros SNForhandler

Subaru Forester

S-Turbo AWD2000 ∙ 360.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
20.000 kr.
Nykøbing SjPrivat

Mercedes C350

CDi Avantgarde stc. aut. 4Matic BE2010 ∙ 550.000 km ∙ Automatisk ∙ Diesel
49.999 kr.
Nykøbing SjPrivat

Citroen C4 Picasso

BlueHDi 120 Seduction EAT62015 ∙ 217.000 km ∙ Automatisk ∙ Diesel
48.000 kr.
HørsholmPrivat

Der er 496 biler, som er gamle nok til at kunne kaldes veteranbiler på DBA lige nu. Se udvalget af veteranbiler.

Sekshjulet: Volvo C303 6x6

For 295.000 kroner kan du forberede dig på dommedag med denne sekshjulede Volvo. Sælges af Smil fra Aarhus.
For 295.000 kroner kan du forberede dig på dommedag med denne sekshjulede Volvo. Sælges af Smil fra Aarhus.

Tro det eller lad være. Denne sekshjulede Volvo, der er hentet direkte fra det svenske militær, kræver ikke stort kørekort. Jeg gentager: Den kræver ikke stort kørekort. Selvom du har lært at køre bil i en bette VW Polo som køreskolevogn, kan du hoppe direkte op i denne militærbil og køre lovligt afsted, når kørekortet er i hus.

Har du nogle specifikke behov, der kræver, at du skal køre hyppigt i terræn, der er ufremkommeligt for almindelige firehjulstrækkere, kan det være, at seks hjul kan klare ærterne for dig. Ydermere er der plads til ni personer, med to pladser foran og syv bagved, så hele familien kan hives på terræntur.

Den terrændygtige svensker er bygget i et aluminiums- og zinkkarosseri, der fremstår helt uden rust. Bremser, motor, gearkasse og aksler er nyligt serviceret, ligesom der er fyldt friske olier på. Den er med andre ord klar til eventyr med dig bag rattet.

Den kan blive din for 295.000 kroner og kan køre ud i det blå (og mudrede) med det samme. Men selvfølgelig er det kun fantasien, der sætter grænser. Overvej lige en fed autocamper, man ville kunne gøre ud af denne sag? Se den lige her, hvis ikke nogen er kommet dig i forkøbet.

Find brugte firehjulstrækkere til salg på DBA:

Subaru Forester

S-Turbo AWD2000 ∙ 360.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
20.000 kr.
Nykøbing SjPrivat

Mercedes C350

CDi Avantgarde stc. aut. 4Matic BE2010 ∙ 550.000 km ∙ Automatisk ∙ Diesel
49.999 kr.
Nykøbing SjPrivat

VW Golf V

2007 ∙ 297.390 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
25.000 kr.
JyderupPrivat ∙ Service

Hyundai Santa Fe

PHEV aut. 4WD 7prs2021 ∙ 120.000 km ∙ Automatisk ∙ Plug-in Benzin
280.000 kr.
Nykøbing FPrivat ∙ 47 mnd garanti ∙ Service

Kia Picanto

Eco dynamics2013 ∙ 74.500 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
39.999 kr.
TilstPrivat ∙ Service

Der er 1.339 biler sat til salg med firehjulstræk på DBA lige nu.

Billen: Reliant Bond Bug

Fra seks hjul til tre hjul. Denne skrigorange og sjældne bandit sælges af forhandleren Nextcar i Christiansfeld for 79.800 kroner.
Fra seks hjul til tre hjul. Denne skrigorange og sjældne bandit sælges af forhandleren Nextcar i Christiansfeld for 79.800 kroner.

Selvom navnet Bond Bug måske antyder, at denne bil burde kunne køre under vandet og skyde med missiler, har den ikke meget at gøre med den britiske filmagent James Bond.

Bond Cars Ltd. var nemlig blot en mindre lokal bilproducent fra byen Preston i Storbritannien, der blev opkøbt af Reliant, der er kendte for deres trehjulede biler. Det er Reliant, der har bygget Mr. Beans trehjulede nemesis, som han altid forsøger at vælte eller på anden vis gøre ondt, hvis du husker den TV-succes.

Reliant Bond Bug blev bygget i forsøget på at appellere til det unge publikum. Den lave vægt og 750 ccm motor sikrede, at den orange bille kunne gå fra 0 til 100 kilometer i timen på 19,7 sekunder og havde en topfart på 121 kilometer i timen. Det var ikke voldsomt, men på niveau med konkurrencen i 1972.

Hvis Bond Bug var blevet populær, havde du sikkert kendt til den. Den floppede med andre ord fælt og blev aldrig den ungdommelige salgssucces, Reliant havde håbet på. Det betyder omvendt, at den er ganske sjælden med kun 200 styk solgt på verdensplan.

Den kan blive din for 79.800 kroner og spare dig penge på Storebæltsbroen, fordi den er indregistreret som motorcykel. Se den her.

Find brugte motorcykler til salg på DBA:

Ducati 1098 S

2007 ∙ 39.800 km ∙ Benzin
115.000 kr.
KolindPrivat

Honda vt700

1986 ∙ Benzin
17.999 kr.
Gjerlev JPrivat ∙ Service

Suzuki GSF Bandit

2003 ∙ 36.524 km ∙ Benzin
26.000 kr.
MiddelfartPrivat ∙ Service

BMW K1300S HP

2011 ∙ 76.500 km ∙ Benzin
109.000 kr.
RoskildePrivat

Der er 3.407 brugte motorcykler at vælge mellem på DBA. 204 af dem koster under 20.000 kroner.

Raceren: Nissan GT-R

Denne Nissan GT-R ser bare ond ud. Og det er den også. Prisen for lidt ondskab er 550.000 kroner uden afgift. Sælges af Andreas fra Næstved.
Denne Nissan GT-R ser bare ond ud. Og det er den også. Prisen for lidt ondskab er 550.000 kroner uden afgift. Sælges af Andreas fra Næstved.

Da Nissan GT-R skulle lanceres tilbage i 2007, var det med tårnhøje forventninger fra den etablerede bilverden. Modellen skulle nemlig tage over for den legendariske Nissan Skyline, som dengang såvel som i dag er lidt en enhjørning blandt bilkendere.

Heldigvis skuffede Nissan ikke. GT-R blev lanceret med 486 hestekræfter fra en V6-motor på 3,8-liter og havde, ligesom Nissan Skyline, firehjulstræk, hvilket holdt accelerationen fra 0 til 100 kilometer i timen på bare 3,5 sekunder. GT-R blev en værdig arvtager, og bilentusiaster samlede den op, hvor de slap med Skyline.

Derfor blev Nissan GT-R kort efter lanceringen taget under kyndig behandling af tuningsfirmaer fra hele verden for at gøre den superbilshurtig, ligesom man kunne med Skyline. Og det er præcist det, der er sket med den sorte og guldstribede Nissan GT-R på billederne.

Den har været et smut forbi tuningsfirmaet MRT Automotive i Holland, der har givet den en 500.000 kroner overhaling. En overhaling, der er for lang til at gå i detaljer med her, men som selvfølgelig inkluderer større turboer, intercooler, ny motorstyring, ny gearkasse, fuld titanium udstødning og meget, meget mere.

For 550.000 kroner uden afgift kan den blive din – og så der er garanti for, at du kan køre fra milliondyre superbiler. Se den her.

Find dyre drømmebiler til salg på DBA:

Land Rover Range Rover

3,0 P440e HSE aut. 5D2023 ∙ 29.000 km ∙ Automatisk ∙ Hybrid benzin
1.999.500 kr.
Køge ∙ Bilfirmaet ApSForhandler

Mercedes AMG GT C

4,0 Roadster aut. 2D2019 ∙ 21.700 km ∙ Automatisk ∙ Benzin
2.600.000 kr.
Kongens Lyngby ∙ Breinholt & Ree LeasingForhandler

Bentley Flying Spur

6,0 W12 aut. 4D2015 ∙ 33.000 km ∙ Automatisk ∙ Benzin
1.699.000 kr.
Esbjerg Ø ∙ Vestjysk Bilhus A/SForhandler

Porsche 911 GT3 RS

4,0 Coupé PDK 2D2018 ∙ 13.300 km ∙ Automatisk ∙ Benzin
1.500.000 kr.
Vejle ∙ Carmark ApSForhandler

Vundet den store i lotto? Så er der 52 biler på DBA, der koster mere end 1.000.000 kroner.

Danskerbilen: DKW 1000 S

Tænk sig, at en DANSK bil kan være så charmerende! Den sælges af Svend fra Aarhus for 88.000 kroner.
Tænk sig, at en DANSK bil kan være så charmerende! Den sælges af Svend fra Aarhus for 88.000 kroner.

Listen over danske bilmærker er kort. De fleste tænker nok straks på Ellerten eller på de milliondyre superbiler fra Zenvo i Præstø. Men faktisk findes der et meget mere udbredt og kendt bilmærke, der ikke ville eksistere i dag, hvis ikke det var for en dansk, intelligent hjerne. Det er Audi! Og dét kræver lidt historie.

I 1912 stifter Jørgen Skafte Rasmussen fra Nakskov en maskinfabrik i Tyskland, hvorfra han forsøger at bygge sin egen dampbil, som han giver navnet DKW, der oversat står for Dampdrevet Vogn, men som aldrig rigtig slår igennem. I stedet giver han sig i kast med motorcykler, og allerede i slutningen af 1920’erne er DKW verdens største motorcykelproducent.

I 1928 opkøber Skafte Rasmussen af bilproducenten Audi, men får i processen også stiftet sig en god portion gæld. Året efter rammer den store økonomiske krise, og i 1932 bliver han tvunget til at lade både DKW og det nyindkøbte Audi fusionere med to andre tyske bilproducenter, Horch og Wanderer, under navnet Auto Union. De fire bilmærker Audi, Horch, DKW og Wanderer er i dag stadig symboliseret gennem de fire ringe i Audis logo, som denne DKW også har på fronten.

Glæden bliver kort og allerede to år efter sammenslutningen af de fire bilmærker, må danske Jørgen Skafte Rasmussen træde ud af bestyrelsen på grund af uenigheder. Det ændrer dog ikke på det faktum, at DKW og Audis eksistens som helhed er bundet op på den driftige dansker.

Du kan købe danskerbilen på billedet for 88.000 kroner, hvis ikke den er solgt.

Find brugte Audi til salg på DBA:

Audi A3

TDi Attraction Sportback2006 ∙ 408.000 km ∙ Manuelt ∙ Diesel
25.000 kr.
HerningPrivat

Audi A4

TFSi 160 Avant2008 ∙ 303.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
45.000 kr.
HaderslevPrivat ∙ Service

Audi A4

model 8EC0C4 Limousine2005 ∙ 226.338 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
59.000 kr.
VærløsePrivat ∙ Service

Audi A6

2,0 TFSi 252 S-line Avant S-tr. 5D2016 ∙ 143.000 km ∙ Automatisk ∙ Benzin
239.900 kr.
Holbæk ∙ MDK Biler HolbækForhandler
Sol og bjerge

Audi e-tron

55 quattro 5D2020 ∙ 122.000 km ∙ Automatisk ∙ El
219.900 kr.
Næstved ∙ Leif Nielsen Jensen A/SForhandler

Der er 1.539 biler til salg af mærket Audi på DBA lige nu.

Vil du se flere af de skæve og skøre biler, vi har udvalgt fra DBA? Se de udvalgte biler fra februar, marts, april, maj, juni og juli. Det er 30 biler, som giver dig masser af opmærksomhed!

Du kan også smække benene op og få din trang til mere bilunderholdning stillet i videoen herunder. Her besøger vi 35-årige Rolf, der sælger en Chevrolet Camaro RS SS fra 1969.

Relaterede artikler