Månedens 5 udvalgte biler fra DBA – april
Motor

Månedens 5 udvalgte biler fra DBA – april

Simon Hallenslev
Simon Hallenslev

Har du en trang til at skille dig ud? Foruden farverigt tøj og sjove briller kan du anskaffe dig en bil, som folk kigger efter – og det er sådan nogle, vi finder til dig her! Se de sjoveste og mest atypiske biler fra måneden der gik på DBA.

Velkommen! Jeg hedder Simon, og jeg arbejder som motorjournalist her på DBA samt på søstersiden Bilbasen. En del af mit arbejde består i at finde de rigtige biler til det rigtige indhold – og jøsses, hvor er der mange sølvgrå kasser.

Når jeg trawler mig igennem de snusfornuftige biler, der fylder mest, falder jeg også over guldkornene. De er som nåle i en høstak, men de findes!

Hver gang jeg falder over en sjov og atypisk bil, gemmer jeg den til dig lige her hver måned. Fra april kan du glæde dig til både en svinebillig og en svinedyr elbil, en gadevenlig gokart, cirkusklovnens foretrukne og en kampdygtig Land Rover. Gik du glip af de udvalgte biler fra marts, kan du se dem her.

DBAs billigste elbil: Citroën C1 EV’ie

38.500 kroner. Så billigt kan du slippe, hvis du vil eje DBAs billigste elbil. Den sælges af Greve Autohus.
38.500 kroner. Så billigt kan du slippe, hvis du vil eje DBAs billigste elbil. Den sælges af Greve Autohus.

En lovlig bil med nummerplader til under 50.000 kroner er en billig bil. En lovlig elbil med nummerplader til under 50.000 kroner er svinebilligt og nærmest uhørt. Med et prisskilt på 38.500 kroner i forruden er DBAs billigste elbil et kup uanset hvordan du vender og drejer den.

Her er tale om en Citroën C1 EV’ie, og hvis du er bilkender, vil du vide, at den første generation C1 aldrig blev lanceret som elbil af Citroën selv. Den elektriske version af C1 blev i stedet bygget af et eksternt firma kaldet Electric Car Corporation.

Det britiske firma tog en helt almindelig Citroën C1 og fjernede motor, gearkasse og benzintank til fordel for batterier og en elmotor. Citroën C1 EV’ie er med andre ord præcist som den populære mikrobil blot med 40 elektriske heste og ingen CO2-udledning. Rækkevidden er opgivet til 96 kilometer, og hvis dét er nok til dig, kan du købe DBAs billigste elbil her, hvis ikke den er solgt i mellemtiden.

Find biler til under 50.000 kroner på DBA:

Chevrolet Lacetti

Classic2008 ∙ 290.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
3.000 kr.
RødovrePrivat

Fiat Panda

1,2 69 Classic+ 5D2012 ∙ 251.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
25.000 kr.
Græsted ∙ sans4autoForhandler
Sol og bjerge

Volvo V70

2,4 D5 185 R-Design aut. 5D2009 ∙ 572.000 km ∙ Automatisk ∙ Diesel
39.900 kr.
Kjellerup ∙ Silkeborg Autokommission ApSForhandler

Nissan Micra

1,2 Tekna 5D2015 ∙ 149.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
34.900 kr.
Køge ∙ Greve-Autohus ApSForhandler

Kia Picanto

LX2007 ∙ 145.000 km ∙ Manuelt ∙ Benzin
17.800 kr.
EspergærdePrivat ∙ Service

Du finder hele 7.611 biler til salg for mindre end 50.000 kroner på DBA.

DBAs dyreste elbil: Mercedes EQS450+

Hvis du er godt ved muffen og vil køre elektrisk, er denne Mercedes EQs til 1.450.000 kroner noget for dig! Sælges af Beka Auto.
Hvis du er godt ved muffen og vil køre elektrisk, er denne Mercedes EQs til 1.450.000 kroner noget for dig! Sælges af Beka Auto.

Jeg tænkte, at vi lige så godt kunne få det bedste fra to verdener. Derfor får du her DBAs dyreste elbil. Den er nok det mest luksuriøse, komfortable og teknologisk overlegne elektriske personkøretøj, du kan få fingrene i lige nu. Til gengæld koster den også 37 gange så meget som DBAs billigste elbil.

1.450.000 kroner. Det er hvad, du skal af med, hvis du vil købe DBAs dyreste elbil. Bilen, der er tale om, er en Mercedes EQS450+, og den er en stor elektrisk satsning fra Mercedes. Det betyder samtidigt, at den er proppet med vildt udstyr og teknologi.

Foruden luksusudstyr som Burmester Surround Sound-anlæg, panoramaglastag, varme og køling i sæder, luftundervogn og 360-graders kamera, kan det 120 kWh store batteri give helt op til 713 kilometer elektrisk rækkevidde. Det er forhandleren Beka Auto i Sønderborg, der sælger DBAs dyreste elbil, og du kan se den her, hvis ikke den er solgt i mellemtiden.

Find brugte Mercedes til salg på DBA:

Mercedes A200 d

2,0 AMG Line aut. 4D2020 ∙ 68.000 km ∙ Automatisk ∙ Diesel
289.900 kr.
Græsted ∙ Westbecgaard Biler ApSForhandler
Sol og bjerge

Mercedes GLE350 de

2,0 AMG Line Coupé aut. 4Matic 5D2022 ∙ 165.000 km ∙ Automatisk ∙ Hybrid diesel
699.900 kr.
Vejle ∙ Starmark EngrosForhandler

Mercedes A250 e

1,3 Progressive aut. 5D2021 ∙ 61.000 km ∙ Automatisk ∙ Hybrid benzin
249.800 kr.
Kastrup ∙ Henrik Wessel A/S, AmagerForhandler

Mercedes E220 d

2,0 Advantage AMG stc. aut. 5D2021 ∙ 153.000 km ∙ Automatisk ∙ Diesel
419.999 kr.
Fredericia ∙ Kraft Biler A/SForhandler
Sol og bjerge

Mercedes C250

1,8 Avantgarde aut. BE 4D2012 ∙ 176.000 km ∙ Automatisk ∙ Benzin
134.700 kr.
Glostrup ∙ GLOSTRUP BILER APSForhandler

Der er 1.326 Mercedes til salg på DBA og 207 af dem koster under 50.000 kroner.

Gadevenlig gokart: SMC Kreidler F-Kart

Det er ikke tit, man ser en gokart på nummerplader. Denne sælges af Mikael fra Skødstrup til 50.000 kroner.
Det er ikke tit, man ser en gokart på nummerplader. Denne sælges af Mikael fra Skødstrup til 50.000 kroner.

Har du nogensinde siddet bag rattet af en gokart til et firmaarrangement og ønsket, at du kunne køre direkte ud fra baneanlægget og hjem til dig selv? Hvis du kan svare ja til mit usandsynligt specifikke og opdigtede scenarie, har jeg den hellige gral til dig her.

Gokarts er som hovedregel tiltænkt til sjov og spas på lukkede racerbaner, der er anlagt til formålet. Som altid er der dog en undtagelse, der bekræfter reglen, og denne undtagelse hedder SMC Kreidler F-Kart. Det er en gokart der er synet i overensstemmelse med dansk lovgivning og derfor er blevet velsignet med et sæt danske nummerplader.

Med 10 hestekræfter og en pæn benzinøkonomi på 28,2 kilometer per liter kan du bruge landevejene som din egen gokartbane og ræse til supermarkedet, som det passer dig. Det er mere kritisk med opbevaringen af dagligvarene. Der er kun plads til dig og intet andet, og herligheden koster dig 50.000 kroner. Se den her, hvis ikke den er solgt i mellemtiden.

Find gokarts til salg på DBA:

Du finder 193 gokarts til salg på DBA, som du kan dominere baneanlægget i.

Cirkusklovnens foretrukne: Goggomobil TS250

Det er Stig fra Fredericia, der sælger denne Goggomobil for 57.800 kroner.
Det er Stig fra Fredericia, der sælger denne Goggomobil for 57.800 kroner.

Det er ikke svært at forestille sig denne Goggomobil TS250 komme kørende ind i en cirkusarena med Bobo bag rattet. Det er dog ikke Bobos aflagte automobil, du kan købe, men i stedet et totalrestaureret eksemplar, der sælges for 57.800 kroner.

Den er fra 1965, hvilket betyder, at den er bygget i den periode, hvor BMW ejede Goggomobil, hvilket man kan vælge at betragte som et kvalitetsstempel. Den er sjælden med kun omkring 200.000 eksemplarer på verdensplan. Og så kan den spare dig penge på Storebæltsbroen, da den måler 2.900 millimeter og derfor klassificeres som motorcykel og slipper med halv broafgift.

Det er da også kun fair med motorcykel-betaling, da motoren i den klovneagtige Goggomobil TS250 er en to-cylindret to-takts motor, som man primært finder knallerter. Du kan se den sjældne, knallertmotoriserede klovnebil her, hvis ikke den er blevet solgt i mellemtiden.

Find brugte BMW til salg på DBA:

Sol og bjerge

BMW X1

2,0 sDrive18d aut. 5D2018 ∙ 157.000 km ∙ Automatisk ∙ Diesel
169.900 kr.
Haderslev ∙ KP Nissen & Søn Aarøsund A/SForhandler
Sol og bjerge

BMW 520d

2,0 Touring Connected aut. 5D2018 ∙ 122.000 km ∙ Automatisk ∙ Diesel
259.900 kr.
Vodskov ∙ Kinnerup Auto Kommision A/SForhandler
Sol og bjerge

BMW iX3

Charged Plus M-Sport 5D2022 ∙ 45.000 km ∙ Automatisk ∙ El
400.000 kr.
Herning ∙ Arne Poulsen Automobiler A/SForhandler
Sol og bjerge

BMW i3s

BEV 5D2022 ∙ 12.000 km ∙ Automatisk ∙ El
180.000 kr.
Herning ∙ Arne Poulsen Automobiler A/SForhandler

BMW 116i

1,6 aut. 5D2015 ∙ 130.000 km ∙ Automatisk ∙ Benzin
89.900 kr.
Randers SV ∙ Kinnerup Auto KommissionForhandler

Du finder 1.082 brugte BMW til salg på DBA, og 173 af dem koster under 50.000 kroner.

Kampdygtig militærbil: Land Rover Serie III

Denne Land Rover har aftjent sin værnepligt og kan blive din for 50.000 kroner uden afgift. Sælges af Anders fra Sorø.
Denne Land Rover har aftjent sin værnepligt og kan blive din for 50.000 kroner uden afgift. Sælges af Anders fra Sorø.

Er du et friluftsmenneske med hang til camping á la extreme? Så er der næppe et mere oplagt køretøj end denne Land Rover Serie III, der er bygget specifikt til militært brug, men som nu kan blive din for 50.000 kroner uden afgift.

Den har aftjent sin værnepligt og er nu klar til terræn-tunge eventyr med dig bag rattet. Efter et liv som pakæsel for bredskuldrede soldater med tungt maskinel, bliver du, dit telt og dit campingblus en smal sag at fragte for en Land Rover som denne.

Skulle du finde dig selv strandet eller faret vild i en ødemark, er denne Land Rover Serie III udstyret med løfteøjer, så den kan samles op og fragtes væk af en helikopter. Det kræver selvfølgelig en ven med en helikopter, men det er da smart at have! Se den kampdygtige Land Rover Serie III lige her, hvis ikke den er blevet solgt i mellemtiden.

Find brugte Land Rover til salg på DBA:

Land Rover Range Rover Sport

3,0 TDV6 HSE aut. 5D2014 ∙ 314.000 km ∙ Automatisk ∙ Diesel
324.999 kr.
Roskilde ∙ Langt På Liter BilerForhandler

Der er 72 Land Rover på hvide plader og 27 Land Rover på gule plader til salg på DBA.

I over et år har jeg udvalgt fem sjove biler fra DBA til dig hver eneste måned. Det betyder, at der er rigeligt at kaste sig over, hvis du kan lide at se de skøre fund fra DBA. Se alle de tidligere udvalgte biler lige her.

Der er også meget andet bilstof på DBA Guide. I videoen herunder besøger vi eksempelvis Jørgen, der har en original Lotus Super Seven til salg. Hør historien samt hvor meget, han skal have for den, lige her.

Relaterede artikler