
Jeg er uddannet frisør og har fungeret som stylist i mange år. Derfor er stylings-apparater i alle afskygninger naturligvis liiiige noget for mig! Selvom man nu, efter man er blevet mor, ikke render så meget i byen - er det nu alligevel rart at have det rigtige værktøj.
At have det rigtige stylings-grej er vel for en kvinde - som det ér for en mand at have det mest gejlede værktøj?
Når vi snakker teknik, MÅ det være føntørreren, der indtager førstepladsen herhjemme!! Tænk gerne en let og kraftig bandit. Jeg har fx. lige skiftet min SKØNNE føntørrer, der desværre brændte sammen efter ca. 10års brug (fair nok). Jeg er vilde med de føntørrere, der udskiller ioner - denne teknologi skulle nemlig være særlig skånsom for håret (så meget KAN jeg da huske fra mine frisørdage!)
På mit retro toilet har jeg naturligvis også en retro føntørrer (mest til show-off, selvom den duer!)..
Denne hersens CURL SECRET fra Babybliss er virkelig smart! Jeg bruger den både i mit eget hår og i Mejses. Den er præcis ligeså smart som reklamerne siger; man tager en lok hår putter en ind i krøljernet (som man ville med et fladjern) - så suger den selv totten op. Efter få sekunder bibber den og ud kommer den fineste dukkekrølle! Venter man til håret er kølet af kan man køre fingrene igennem for et mere naturligt look! Køb-køb-køb siger jeg bare! Krøllerne er endnu finere når man lige har sovet på dem
Mit glattejern er ligeså gammelt som den føntørrer, der stod af den anden dag. Det fungerer dog stadig til UG - og her vil jeg anbefale jer at bruge lidt moneter på at købe ordentlig kvalitet (også når du køber brugt, her kan du endda få endnu mere for pengene!).. På den måde undgår du at fladjernet river i håret eller på anden måde sidder fast under brug. Mit er med tourmaline, der gerne skulle være meget skånsom under brug.
Man skal heller aldrig gå ned på et helt almindeligt krøllejern - den er perfekt til at lave almindelige krøller. Men man kan hurtig brænde sig, så derfor er jeg simpelhen også bare så glad for for mit nye krøllejern længere oppe
Den anden er super smart (jeg bruger den når jeg har mine page-længder). En airstyler - Det er kort fortalt en rundbørste og førtørrer i ét. Det er naturligvis noget nemmere at jonglere bare med denne ene ting - modsat de to andre. (selv for mig der har mange års erfaring)
Husk at du får hvad du betaler for når det gælder disse elektroniske vidundere - derfor kan det altid svare sig at søge efter fejlkøb osv på DBA, som du kan erhverve for en slik.
God fornøjelse med stylingen! Louise Trillingsgaard