Jeg har aldrig rigtig kunnet stå for den kære Bjørn Wiinblads tryllerier med porcelæn og smukke tegninger! Alligevel er det aldrig blevet til den store samling af hans ting. Jeg har aldrig fået købt hans mere ”almindelige” og tilgængelige designs som platter, lysestager, fade, vaser – jeg har altid sukket efter hans specialdesignede unika-ting. Altså de ting, der NEMT koster langt over 1000 kroner. Måske er dette også grunden til, at jeg aldrig har fået noget af hans design herhjem.
Så jeg var overlykkelig, da jeg for få dage siden fik fingre i noget, der nær havde givet mig hjertestop.. Nemlig denne virkelig søde urtepotteskjuler formet som en finurlig og så-grim-at-den-bliver-sød pottefugl med vinger, næb og hale.
Løft gerne bunden af sagerne – og kig efter de to ”isvafler”; et B og et W. Det viser, at det er den dygtige Bjørn Wiinblad, der har været i gang.
Er du også helt skudt i de helt gamle Wiinblad sager? Se DBAs store udvalg lige her, hvor du finder alt fra de mere almindelige designs til helt unikke og sjældne fund.
Er du mon på Instagram? Måske vil du gerne dele dine fine gamle Wiinblad kreationer med os? Smid hashtag #dbadk på dit billede – og tag gerne @frktrillingsgaard og @dbadk – så vi kan blive inspireret til nye måder at bruge hans skønne kunstværker.
Hilsen
Frk. Trillingsgaard