Du skal sætte de ting til salg, som der flest, der søger efter lige nu. Derfor løfter vi i denne artikel sløret for, hvad danskerne i stigende grad går og mangler lige nu, og hvilke ting de samtidig kunne finde på at købe brugt. For eksempel kan du læse dig frem til, at det er NU, du skal oprette en DBA annonce med din gamle cykel, hvis du altså gerne vil have den solgt!
Sommeren er højsæson for genbrugshandlen. Det kan mærkes på DBA, hvor der er langt højere aktivitet lige nu sammenlignet med resten af året. Flere end 1,7 millioner danskere er på jagt efter brugte ting på sitet – og netop om sommeren er der rift efter møbler, cykler og havetraktorer.
Flere end en halv million søgninger på bare 30 dage Står du og skal af med et gammelt sofabord, spisebord eller kommode, så har du god grund til at sætte det til salg.
Møbler er nemlig i høj kurs i disse uger – især blandt de unge. I en ny undersøgelse fra DBA svarer knap hver anden (45 procent) 18-34-årig, at de har planer om at købe møbler til hjemmet i løbet af sommeren. Og heriblandt vil hver syvende (14 procent) købe det brugt. Det svarer til flere end 175.000 potentielle købere til dine gamle møbler derhjemme.
Lige for tiden er der 264 teak træs-kommoder til salg på DBA, og der er i skrivende stund hele 1.712 kommoder til salg på DBA, som koster 500 kroner eller mindre.
Sommeren er højsæson for nyudklækkede studenter. Det er også typisk i denne periode, at mange flytter hjemmefra for første gang og er derfor på udkig efter møbler til deres nye ungdoms- eller studiebolig
- Ved at købe tingene brugt får de unge ikke kun mulighed for at købe flere ting for et forholdsvis beskedent budget, men de får også mulighed for at købe ting, som er anderledes og personlige. Og det hænger godt sammen med tendensen til, at forbrugere i dag gerne vil skille sig ud fra mængden.
LÆS OGSÅ: Studielejlighed med cool genbrugsfund på SU-budget
Kigger man på DBA, så bliver der i disse uger tastet på livet løs efter brugte møbler – både til boligen og haven.
Inden for den seneste måned er sofaen, som typisk ligger øverst på listen over de mest søgte varer på DBA, blevet overgået af havemøbler. Danskerne har søgt efter brugte havemøbler 287.000 gange i den forgangne måned, mens sofaen følger skarpt efter med 270.000 søgninger.
Lige nu er der hele 4.920 sofaer til salg på DBA, og der er flest sofaer i læder.
700.000 danskere på jagt efter en cykel. Ud over møbler, er der også stor efterspørgsel på cykler. Ifølge undersøgelsen har knap hver femte (18 procent) – svarende til 700.000 danskere – planer om at investere i en cykel i løbet af foråret og sommeren. Og lige så mange er på udkig efter sportsudstyr som tennisketchere og fodboldstøvler.
LÆS OGSÅ: Video: Her er 6 gode råd til dig, der er på jagt efter en brugt mountainbike
Man kan roligt sætte sin cykel til salg, hvis man ikke længere har brug for den. Vores egne data viser, at der alene inden for den seneste måned blev søgt flere end 140.000 gange på ’cykel’ på DBA, så der er store chancer for at finde en ny ejer til sin cykel
Overvejer du at købe en brugt cykel? Her kan du få DBA Guides 5 gode råd til, hvordan du sikrer dig, at du får købt en ordentlig cykel, som virker helt, som den skal.
Lige nu er der 1.917 herrecykler til salg på DBA, 2.590 damecykler og 1.272 racercykler.
Havetraktor topper lige nu listen Ifølge undersøgelsen planlægger knap hver tyvende danske haveejer at købe en brugt havemaskine som for eksempel en havetraktor eller plæneklipper i løbet af foråret og sommeren. Det svarer til flere end 100.000 danskere.
Og efterspørgslen på havetraktorer kan også mærkes på DBA, hvor den noget usædvanlige genbrugsvare er kravlet til tops og er den tredje mest søgte varer på DBA lige nu. Så hvis du skal af med din gamle havetraktor, er det nu, du skal sætte den til salg.
LÆS OGSÅ: Her er en håndfuld gode råd til dig, der er på jagt efter en brugt havetraktor
Lige nu er der 581 havetraktorer til salg på DBA, og her kan du se de mange, der er til salg for under 2.000 kroner.
Hvis du vil vide endnu mere om vores DBA-vaner, så kan du læse DBAs Genbrugsindeks, hvor vi har taget temperaturen på, hvor meget folk genbruger, hvad de søger på, hvad de sætter til salg og meget, meget mere.
Du kan også her læse, hvilke ting danskerne var mest trætte af i 2017 – altså hvilke ting, som oftest blev sat til salg på DBA hele sidste år.