Livsstilblogger og skribent, Emily Salomon, deler sit genbrugsønske og tips til hvad hun ville give i second hand julegave, hvis hun skulle forkæle en af sine nærmeste.
Navn: Emily Salomon Alder: 31 Beskæftigelse: Livsstilsblogger og -skribent
Følg Emily Salomon på emilysalomon.dk og på instagram
1. Hvis du skulle købe en gave second hand til din bedste ven / veninde / kæreste, hvad skulle det så være – og hvorfor?
En taske eller et ur. Der findes sådan nogle smukke og tidløse eksemplarer indenfor de kategorier og man kan tilmed være heldig at finde kostbare ting, til ok priser, når det er brugt.
Er man rigtig ude på at flotte sig, så gå efter Chanel, Céline eller Hermes i taskegenren og eksempelvis Rolex eller Cartier når det kommer til ure. Det er alle sammen brands, der holder værdien og dermed også noget nær en god investering.
2. Hvad ville du selv sætte pris på at få second hand – og hvorfor?
Et smukt møbel. Jeg har et sofabord, der er købt brugt og det er formentlig et af de eneste af sin slags. Det er noget ganske særligt og alle spørger altid til det :o)