Der er både penge og CO2-udledning at spare, når du køber brugt tøj. Her har vi samlet en række smukke kjoler til sommerens fester, som venter på at få en ny ejer.
Hvorfor købe spritnyt tøj, når du både kan spare penge og passe på klimaet på en og samme tid ved at købe tøj, der allerede har levet et liv?
Det spørgsmål er der tilsyneladende flere og flere danskere, der stiller sig selv. Undersøgelser viser nemlig, at flere køber brugt tøj end tidligere, og at der også er flere, der fikser eller upcycler det tøj, de allerede har.
På trods af det produceres der stadig 62 millioner ton tøj på verdensplan hvert eneste år. Tøjindustrien regnes også for at være den mest forurenende i verden, og den står for mere end 10 procent af den samlede CO2-udledning på verdensplan.
Men ligesom vi kan minimere madspild, kan vi også minimere tøjspild. Blandt andet ved at reparere vores tøj fremfor at kyle det i skraldespanden, sætte det til salg, så det får et nyt liv, og købe tøj, der allerede har levet et liv fremfor spritnyt tøj.
Ikke nok med at du hjælper klimaet, kan du også spare en masse penge. Her har vi samlet et udpluk af de mange smukke sommerkjoler, der er til salg på DBA lige nu, og som passer perfekt til sommerens mange fester.
LÆS OGSÅ: Sille syer skjorter af gamle duge
Mangler du en kjole til et bryllup, en studenterfest, en konfirmation eller en helt fjerde fest? Så er der nok af slagsen at vælge imellem her på DBA. Lige nu er der over 58.000 kjoler til salg på DBA.
Blandt de mange kjoler er der 349 annoncer af det danske familieejet og meget populære mærke, Ganni. Modevirksomheden blev grundlagt i år 2000 og har taget mange modeglade kvinder med storm. Tøjvirksomheden er blandt andet kendt for at designe kjoler i farverige, blomstrede mønstre. Deres ternede mønstre og deres organzakjoler er særligt populære.
Bestemte kjoler går indimellem som varmt brød, og der skal du være hurtig for at få fingrene i en af slagsen. Hvis du ikke er hurtig nok, er der stor sandsynlighed for, at du kort tid efter kan finde den Ganni-kjole, du drømmer om her på DBA.
En Ganni-kjole kan fra ny koste alt fra 1.100 kroner til 6.500 kroner. Her på DBA koster de i skrivende stund fra 45 kroner til 1.699,-. Der er altså en god slat penge at spare.
Lige nu er der 1.016 annoncer med tøj fra Ganni her på DBA. 349 af annoncerne indeholder kjoler. Se dem her. Her finder du de billigste Ganni-kjoler.
Pastelfarver, print og former. Der er knald på farverne i Stine Goyas univers, og du kan næsten ikke undgå at blive glad i låget, når du ser hendes kreationer.
I modsætning til den minimalistiske stil, som de skandinaviske lande er kendte for, er hun ikke bange for at bruge forskellige farvesammensætninger og spørgefulde mønstre. Siden 2006 har Stine Goya stået i spidsen for mærket af samme navn, og hun har i den grad slået sig fast på den danske modescene.
En Stine Goya-kjole kan koste alt fra 900 kroner og helt op til 29.000 kroner. Her på DBA kan du lige nu finde Stine Goya-kjoler til alt fra 50 kroner til 2.200 kroner.
På DBA er der knap 300 Stine Goya-annoncer. 117 af dem er kjoler.
Striber, striber og atter striber i alverdens farver. Du er slet ikke i tvivl, når du ser en af de ikoniske Nørgaard på Strøget bluser, som hører under det danske brand Mads Nørgaard.
Det danske modehus er dog langt mere end stribede bluser. De designer blandt andet også et hav af smukke kjoler – både med og uden striber – som er perfekte til sommerens fester.
Kjolerne koster typisk mellem 395 kroner til 1.800 kroner, hvis du køber dem fra ny. Hvis du derimod køber en kjole, som gemmer på en historie, så kan du finde hele 142 af slagsen her på DBA lige nu. Dem kan du få i bytte for alt fra 25 kroner til 850 kroner.
Lige nu er der 1.243 annoncer, som indeholder søgeordet ’Mads Nørgaard’. 142 af slagsen er kjoler.
Vi bliver ved de danske mærker, og er nu kommet til Gestuz, som blev grundlagt af Sanne Sehested Nielsen i 2007.
Deres kollektioner indeholder ofte alt fra afdæmpede og elegante til iøjnefaldende styles.
Kjolerne koster ofte mellem 799 kroner til 3.999 kroner. Her på DBA kan du finde kjolerne fra 45 kroner til 800 kroner. Igen er der altså rigtig mange penge at spare ved at købe kjolerne brugt.
Der er lige nu 433 annoncer med Gestuz. 132 af annoncerne er kjoler.
Det lyder umiddelbart tysk. Baum und Pferdgarten. Men det er altså et dansk modehus fra 1999. Navnet stammer fra grundlæggerne Rikke Baumgarten og Helle Hestehave, som blev uddannet fra Danmarks Designskole i 1998 og kun et år efter startede de sammen Baum und Pferdgarten.
I 2019 gik mærket konkurs, men de blev reddet af mærket Bruuns Bazaar.
Deres kjoler koster typisk mellem 699 kroner og 2.999 kroner. Her på DBA kan du finde de fine kjoler helt ned til 40 kroner.
Lige nu er der 323 annoncer med Baum und Pferdgarten. Her finder du de billigste.
Mærket er kendt for sine skandinaviske, inspirerede designkollektioner til både mænd og kvinder, som indeholder alt fra tøj til accessories og sko.
Danske Samsøe Samsøe blev stiftet i 1993 af Preben Samsøe og Kurt Samsøe og forhandles i dag i 30 lande.
Deres kjoler koster typisk fra 800 kroner til 1.500 kroner. På DBA kan du få fingre i deres fine kjoler for helt ned til 50 kroner.
I skrivende stund er der over 1.300 annoncer, som indeholder søgeordet ’Samsøe Samsøe’. 187 af annoncerne indeholder kjoler.
Hvis der ikke er nogle af de ovenstående kjoler eller mærker, der har fanget din opmærksomhed, så bare rolig. Der er massevis af andre flotte kjoler til salg her på DBA, og mon ikke du snildt kan finde en fin og bæredygtig en af slagsen, som passer perfekt til den fest, du skal til.
Der er eksempelvis i skrivende stund hele 3.979 annoncer med Bestsellermærket Vero Moda, knap 8.000 annoncer med mærket Only, over 2.400 annoncer af mærket Day Birger et Mikkelsen og 45 annoncer fra det nyere, danske mærke Resumé.
Én af fordelene ved at købe brugt tøj er også, at du kan få fingrene i tøj, der ikke længere er til salg hos forskellige forhandlere, fordi det er udsolgt. Det oplevede Mathilde Hjort, som havde udset sig en helt bestemt kjole fra Designers Remix til sin konfirmation. Den var udsolgt alle steder, og hun søgte derfor med lys og lygte efter kjolen her på DBA. Læs mere om jagten på konfirmationskjolen her.
Ditte fra København er også altid på jagt efter kjoler, der allerede har levet et liv – nemlig vintagekjoler. Kom med ned ad fortidens runways, når Ditte viser klædeskabet frem i videoen herunder.