Velkommen til det nye DBA - topimage
Fiks færdig

Velkommen til det nye DBA!

Det nye DBA gør det endnu nemmere for både købere og sælgere at handle genbrug. Gå på opdagelse i de nye funktioner herunder, og få mest muligt ud af din oplevelse på DBA.

📦 DBAs nye betalings- og fragtservice – Fiks færdig 

Med Fiks færdig får du tryg betaling og fragt samlet i én løsning. Vi er glade for at præsentere vores nye produkt, som gør det lige så nemt at handle brugte varer som at shoppe online. Fiks færdig er for dig, der ønsker en nem og sikker genbrugshandel – helt uden småsnak. Læs mere om Fiks færdig her!

🤝 Lær din køber eller sælger at kende

Nu kan du se bedømmelser og vurderinger af dem, du handler med på DBA. Du kan nemt få adgang til sælgers eller købers profiler via salgsannoncer og beskeder. I profilen kan du blandt andet se, hvor længe personen har været bruger af DBA, om de er verificeret og hvordan andre har bedømt tidligere handler. Du kan også dele oplysninger om dig selv som DBA-bruger i din egen offentlige profil.

✏️ Forbedret annonceoprettelse

Det er blevet endnu nemmere at oprette annoncer! Nu kan du gemme kladder og offentliggøre dem, når det passer dig. Du kan også tilføje så mange billeder af en vare, som du ønsker – og endda give hvert billede en beskrivelse. Som prikken over i’et er det nu helt gratis at tilføje en annonceoverskrift.

🤸‍♂️ Fleksibel annoncehåndtering

Nu kan du midlertidigt skjule dine annoncer, hvis du vil undgå uønskede henvendelser. Du behøver ikke længere skrive "reserveret" eller "solgt" i overskriften – i stedet kan du nemt skjule annoncen midlertidigt eller markere produktet som solgt.

✨ Inspirerende produktanbefalinger

Gå på opdagelse i de anbefalinger, der er skræddersyet til dig! Baseret på dine søgninger kan du få anbefalet annoncer, der kunne interessere dig. Anbefalingerne bliver mere præcise, jo mere du bruger DBA. Du kan finde dine produktanbefalinger på forsiden af DBA.

🔐 Automatisk tjek af nye annoncer

Alle nye annoncer på DBA bliver automatisk gennemgået, inden de bliver offentliggjort. Det kan give en kort forsinkelse på typisk 15-20 sekunder, før annoncen bliver synlig. Dette sikrer færre dubletter, bedre kvalitet og minimerer risikoen for svindel. Resultatet er en mere sikker og overskuelig oplevelse for dig.

📊 Gå på opdagelse i statistikkerne, når du sælger på Markedpladsen

Når du sælger tøj, møbler, legetøj mm., kan du se mere detaljeret statistik om dine annoncer. Se, hvor mange DBA-brugere der har besøgt din annonce eller gemt den som favorit. Med mere detaljerede data om dine annoncer kan du bedre forstå, hvor meget interesse dine annoncer vækker.

Har du spørgsmål? Gå på opdagelse i ofte stillede spørgsmål og svar – her. Har du forslag til at gøre det nye DBA endnu bedre? Del dine ideer med os ved at udfylde formularen – her. Vi glæder os til at høre fra dig!

Relaterede artikler