
Hvis du mangler et projekt i børnehøjde, så er dette lige sagen! Du skal kun bruge tre ting, meget lidt forberedelsestid og kun en enkelt eftermiddag. Og så er det et lille projekt, som børnene sagtens kan være med i.
Et børneværelse må gerne ose af kreativitet og sjove løsninger. Og kan du få børnene med i den proces, så er det jo ekstra fedt! Der er ikke noget bedre end at motivere sine børn (eller andres) til at være kreativ. Denne lampe kræver ikke særlig meget forberedelsestid, den er ikke særlig dyr, og projektet er nemt og overkommeligt for børn - så inddrag dem gerne.
1. En limpistol
2. Forskellige legetøjsfigurer. Her er det selvfølgelig ekstra sjovt at vælge noget legetøj, som barnet kan relatere til. Legetøjet kan nemt pilles af igen, hvis barnet fortyder og gerne vil lege med det i stedet.
Hvis ungerne ikke selv har legetøjsfigurer, så findes der et hav af slagsen på DBA. Faktisk over 1.000 som matcher på søgeordet 'figur'. Så brug lidt tid på at udvælge dem, dit barn gerne vil have. Du kan måske endda finde alle figurerne hos den samme sælger. Så slipper du for enten at skulle betale porto flere gange eller køre ud til flere sælgere.
3. En gammel lampe
Måske har du en liggende på loftet. Hvis ikke, så er der også her masser af lamper på DBA. Køb en billig én, det er vores bedste råd, for så sparer du mange penge, og der er ekstra stort udviklingspotentiale! Der er lige nu omkring 170 lamper til salg, som alle koster 50 kroner eller derunder.
- Lampen skal i første omgang tørres af med en våd klud. Så sidder limen bedre fast.
- Herefter skal du vurdere, om der noget, der skal modificeres. Vores lampe havde en lampeskærm, men vi ønskede blot at have en glødepære i, så vi pillede skærmen af.
- Når lampen er klar, så skal du igang med legetøjsfigurerne og limpistolen! Lim en figur efter én på, og gør processen til en leg. Der er ingen facitliste, så slå jer løs! NB: vær opmærksom på, at limpistolen bliver meget varm, så pas på ungernes fingre.
- Vupti! I med en pære, stikket i kontakten, og din lampe er nu klar til at shine på børneværelset!
Tak fordi du kiggede med!