
Genbrugsfund og kreative idéer. Det er opskriften på Lise og Michaels retrobadeværelse. Her guider vi dig til tre genbrugsløsninger i badeværelset, som vi især er glade for og stolte af.
Vores badeværelse er virkelig ganske særligt og ikke som alle andres. Vi lavede det i 'Nybyggerne' med utroligt meget tidspres. Gulvvalget var faktisk en fejl, og genbrugsfundende var meget spontane. Men resultatet blev alligevel ganske unikt og anderledes.
1. Skabet
Da vi skulle indrette vores badeværelse, var vi længe i tvivl om, hvad der skulle hænge på væggen ved siden af vasken og over vaskemaskinen. Det eneste must, vi havde, var, at det skulle kunne klare den lidt gængse opbevaring af medicin, toiletpapir, parfumer og nipsting. Ja, også skulle det også passe ind i vores hjem.
Umiddelbart syntes vi ikke, et stort hvidt - upersonligt skab ville gøre noget godt på badeværelset. Så skulle det udelukkende være af praktiske årsager.
På vores jagt, faldt vi over fine vintagekasser, som uden tvivl ville passe så fint på væggen. Vi endte med at hænge fire kasser op; et fint gult medicinskab, en “sættekasse” og to store kasser. Jeg er især vild det gule medicinskab. Det er så fint og unikt.
Du kan finde fine unikke kasser på DBA på flere måde. Du kan eventuelt starte med at søge efter alle trækasser - dem er der lige nu 889 annoncer med på DBA, og flere koster kun 30 kroner eller derunder.
For at specificere det lidt, kan du forsøge med lidt mere konkrete søgeord. Eksempelvis ølkasse. Og ellers, så er det bare med at give dig god tid og kigge alle annoncerne igennnem. Så skal der nok dukke nogle unikke og fine kasser op.
På indersiden af det gule skab har jeg sat en magnet fast, så dér kan pincetter, negleklippere med mere nemt hænges op. Det fede og særlige ved at bruge gamle slidte kasser i indretningen, er, at man sjældent kan finde to kasser, der er ens. Det gør udtrykket ganske særligt! Du kan bruge kasserne i alle rum; på børneværelset, i stuen, i køkkenet eller på badeværelset.
Selve bordpladen, vi har valgt på vores badeværelse, er faktisk erhvervet på DBA. Ved at søge på bordplader - eller måske mere specifikt efter præcis den træsort, man ønsker - så dukker der rigtig mange forslag op.
Vi har valgt en dyr udgave, da det er massivt teak. Vi er helt vildt forelsket i det spil, der er i træet. Vi fandt en 4 meter lang, ny teak bordplade til 7.000 kroner. Jeg tror, det var et rimelig unikt fund, for jeg kan ikke umiddelbart finde flere teaktræsbordplader på DBA.
En billigere løsning ville være at vælge en anden træsort, eksempelvis [eg](http://www.dba.dk/have-og-byg/%20byggematerialer/koekkenelementer/produkt-bordplade/?soeg=egetræs&sort=listingdate- desc&vis=galleri "Bordplader i eg, DBA Guide") eller valnød.
Det fedeste, når man indretter, er at tænke på de små detaljer. På den måde kan du gøre dit eget badeværelse ekstra personligt. Vi har eksempelvis også fundet en gammel magasinholder på DBA, som vi har hængt op lige ved siden af toilettet. Det gør WC-besøget lidt sjovere med et Anders And-blad lige ved hånden.
Lige nu er der flere forskellige magasinholdere til salg på DBA, og du finder dem ved at klikke her.
Vi håber, I blev inspireret til at loppeshoppe en masse og tænke kreativt i indretningen! Hvis du vil læse, hvordan du får gjort dit gamle retrobadeværelse moderne med et lille budget og mange genbrugsideer, så kan ud læse guiden her.
// Lise og Michael