Sådan forstår du Royal Copenhagens hemmelige koder
Bolig

Sådan forstår du Royal Copenhagens hemmelige koder

DBA Guide
DBA Guide

Hvid riflet, mega mussel, tekopper eller tallerkener? På DBA havde vi i 2016 1.130.000 søgninger på Royal Copenhagen, så det må siges at det smukke danske porcelæn virkelig hitter i blandt danskernes genbrugsønsker. Vi har samlet vores bedste tips til køb og salg af det eftertragtede porcelæn, og deler de vigtigste fakta omkring det eftertragtede danske design!

I 1775 blev Royal Copenhagens første stel kreeret og det blev dermed også starten på et lille stykke danmarkshistorie. Hele trenden omkring malet porcelæn stammede dengang tilbage fra kineserne, og den store efterspørgsel medførte hurtigt at hele Europa - især Tyskland, hoppede med på bølgen.

Det klassiske musselmalede stel med rifler fik navnet ”nr. 1”, og den dag i dag, har hvert Musselmalet steldel stadig et 1-tal malet på undersiden som henviser hertil.

Royal Copenhagen Måge-stel:

På nuværende tidspunkt findes der i alt cirka 7000 Royal Copenhagen annoncer på DBA, hvor du kan finde et bredt udvalg af det smukke danske porcelæn.

Musselmalet – hvad betyder det?

Det har tit været diskuteret, hvorfor det hedder ”musselmalet”. Nogle mener, det stammer fra den riflede form, som minder om en muslingeskal. Andre hævder, at navnet er knyttet til den blå farve. Faktum er, at hele verden i dag forbinder den blå farve på det musselmalede med Danmark!

LÆS OGSÅ: Video: Sådan forvandler du gammelt porcelæn til et svævende foderbræt

Billede fra www.royalcopenhagen.com/dk/da/inspiration/moments
Billede fra www.royalcopenhagen.com/dk/da/inspiration/moments

Det ikoniske motiv – hvad forestiller det egentlig?

Det klassiske musselmalede motiv er centreret omkring blomsterne krysantemum, potentil og nøddeblomst. Derudover består det smukke mønster af små ranker, blade og græstotter, som alle tilsammen danner det smukke ikoniske mønster, som Royal Copenhagen er verdenskendt for.Hvad enten vi taler det musselmalede stel eller de fortolkninger, der er kommet til siden, bliver ALLE dekorationer malet i hånden – WOW!

Hvilke stel findes på DBA?

Hos Royal Copenhagen finder du i dag i alt 19 forskellige aktuelle stel, hvor især Hvid Riflet, Musselmalet Riflet og Mega Mussel er blandt de bedst sælgende stel.

På DBA kan du stort set finde et udvalg af alle aktuelle Royal Copenhagen stel, men derudover kan du selvfølgelig også søge på udgåede stel såsom

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for din søgning!

Royal Copenhagen på DBA:

Klik her og find alt det Royal Copenhagen-porcelæn, der lige nu er til salg på DBA. Faktisk er der næsten 1.000 Royal Copenhagen-ting, som lige nu koster 100 kroner eller derunder på DBA.

KØB & SALG - vigtig viden…

Stempel? Helt fra begyndelsen den 1. maj 1775 er hver stykke porcelæn blevet mærket med tre bølger der symboliserer Danmarks smukke stræder: Øresund, Storebælt og lillebælt. For næsten 100 år siden blev disse bølger malet i hånden, men i 1870 blev et fast stempel lavet, som også bruges den dag i dag!

De tre bølger sikrer dig, at du har fat i et ægte stykke Royal Copenhagen porcelæn. Skal du derfor købe porcelæn, er det vigtigt at tjekke dette symbol, og skal du sælge det, anbefaler vi at du tager et billede af stemplet og vedlægger det din annonce. Har du med et sjældent stykke porcelæn at gøre, så kan stemplet hjælpe dig med dateringen af stellet – det kan du læse mere om på www.kglstel.dk.

1. og 2. sortering? Kører du neglen hen over de tre bølger, vil du kunne mærke en eller to riller hvis det er en sorteringsvare med småfejl på. Det er et godt tip at have i baghovedet når du shopper brugt stel! Er der ingen riller, så er det altså en prima vare du står med i hænderne!

LÆS OGSÅ: Har du formuer gemt i skabene?

Mega Mussel på DBA:

Klik her og find Mega Mussel på DBA.

Dekorationsnummer? Hvert stel har et dekorationsnummer, som viser hvilket stel det stykke porcelæn du står med, er en del af. Dekorationsnummer findes ved siden af stemplet, og angives som det øverste nummer – dekorationsnummer kan hedde fx 1., 4. , 23. Eller 688. – der findes en del stel, så tallene kan være ret høje.

Under dit dekorationsnummer finder du nummeret på den tallerken, kop eller kagefad, som er lavet indenfor stellet. Altså er hver eneste tallerken, kop eller kagefad nummeret med et tal – det er styr på sagerne!

Brudgaranti? Brudgarantien gælder for ALLE Royal Copenhagen Stel, med undtagelse af Flora Danica. Garantien løber i 24 måneder fra købsdatoen og omfatter alene 1.-sortering, og hvornår grænsen går fra uheld til produktionsfejl, kan være lidt svær at gennemskue. Dog har Royal Copenhagen en glimrende kundeservice, så er du i tvivl om du brudgaranti, kan det godt betale sig at gøre brug af den.

Brudgarantien gælder desværre kun for privatpersoners køb og kan kun anvendes af privatpersoner, så er du en virksomhed, der har lavet storindkøb og uheldet er ude, så er du desværre ikke dækket af denne service.

Her er fire Royal Copenhagen-ting, du lige nu kan købe på DBA. Den ”gule” ting kan købes af Claus fra KBH V for 200 kroner. For 100 kroner kan koppen med underkoppen blive din. Den har Katrine fra Silkeborg nemlig til salg på DBA. Den halvblonde, musselmalet, firkantet salatskål har Claus fra Ringsted til salg, mens Anne-Marie fra Brøndby har vasen til salg på DBA, som hun håber at få 395 kroner for
Her er fire Royal Copenhagen-ting, du lige nu kan købe på DBA. Den ”gule” ting kan købes af Claus fra KBH V for 200 kroner. For 100 kroner kan koppen med underkoppen blive din. Den har Katrine fra Silkeborg nemlig til salg på DBA. Den halvblonde, musselmalet, firkantet salatskål har Claus fra Ringsted til salg, mens Anne-Marie fra Brøndby har vasen til salg på DBA, som hun håber at få 395 kroner for

Andet porcelæn på DBA:

33.290 annoncer med porcelæn finder du lige nu på DBA.

Er du ikke kun vild med Royal Copenhagen, men også andre stel, så kan du for eksempel klikke dig ind på denne video, hvor vi er taget et smut hjem til Søs, der har en af landets største samlinger af Mågestellet. I videoen tegner og fortæller hun. Blandt andet afslører hun hvilken del fra hendes samling, der er hendes favorit, samt hvilke Mågesteldele, hun har tjent gode penge på**.**

Sådan kan fuglene få glæde af dit gamle porcelæn

I videoen herunder kan du se, hvordan skåret porcelæn kan pynte i haven og gøre gavn for fuglene. Meget dekoraktivt og unikt:

Vi håber at du nu, er bedre rustet hvad enten det gælder køb og salg af Royal Copenhagen, eller en omgang besserwisser med hardcore spørgsmål omkring porcelænets oprindelse!

Mange hilsner Redaktionen på DBAGuide

Relaterede artikler