
Er det bodystockings eller konfirmationskjoler, der sælges mest af på DBA? Læser du videre, får du svaret, for denne artikel sætter tal på, hvilket børnetøj danskerne købte og solgte mest af på DBA i 2022.
Ungerne vokser som ukrudt, og lige så snart bestillingen med bukser er landet i postkassen, er det tid til at købe nye. Nogle gange føles det næsten som om, at man slet ikke når at flå papiret af og lægge indholdet på hylden, før det er tid til at sætte sig til tasterne igen for at søge efter nye gummistøvler, bodystockings eller t-shirts.
Det betyder også, at tøjet kun sjældent slides til laser, som kan konverteres til klude og bruges i den daglige rengøring. Meget af tøjet kan sagtens bruges igen, og er der ikke mindre søskende, som kan arve, er det oplagt at sætte tingene til salg på DBA og tjene en skilling eller to, der kan bruges på mere nyt tøj til junior.
Skal du sælge det brugte børnetøj? Du er landet det rette sted. I denne artikel stiller vi skarpt på, hvilke størrelser børnetøj, der er populære på DBA, og hvilke der er mindre rift om. Det giver dig de bedste forudsætninger for at prissætte sagerne. Hvis du er køber får du samtidig også et indblik i, hvilke kategorier der er mest børnetøj til salg i, så du kan lægge det helt rigtige bud hos sælger og få opdateret børnegarderoben med størst fortjeneste.
Vi lægger fra land med top 10 til fem, som herunder er listet op i en kort version, før vi fortsætter med de saftige statistikker:
10. Pigetøj 2-3 år, str. 92-98
25.132 blev oprettet i kategorien i 2022.
9. Drengetøj 4-6 år, str. 104-116
28.487 blev oprettet i kategorien i 2022.
8. Pigetøj 4-6 år, str. 104-116
37.347 blev oprettet i kategorien i 2022.
7. Drengetøj 0-1 år, str. 50-86
41.087 blev oprettet i kategorien i 2022.
6. Pigetøj 11-14 år, str. 146-164
42.969 blev oprettet i kategorien i 2022.
På fjerdepladsen over det børnetøj, der blev handlet mest på DBA, er pigetøj fra 0-1 år placeret. Kategorien blev i 2022 opdateret med 46.189 nye varer, og kigger du forbi kategorien nu, kan du se, at der stadig er godt gang i annoncerne. Intet mindre end 14.822 finder du i skrivende stund, og dagligt kommer flere til.
Studerer vi statistikken nærmere, springer det i øjnene, at kategorien er rykket fra en førsteplads til en fjerdeplads. Til gengæld er begejstringen for bodystockings uændret. De er stadig det mest populære, der bliver sat til salg i kategorien. Lige nu er der 1.586 til salg, men kjoler kommer lige efter med 1.445 muligheder. Til gengæld er der kun halvt så mange huer til salg.
De seje børnesko i størrelse 32 er fra Heelys, og kan blive dine for 75 kroner. Vil du prøve dem først, kan du gøre det hos sælgeren Anika, der bor i Fredericia.
Det blev en fælles sejr, hvor både piger og drenge endte sammen på førstepladsen. Børnesko- og støvler var nemlig den kategori, der blev oprettet flest nye annoncer i. Det blev til 69.577 i løbet af 2022. Det er 30 procent mere end drengetøj 11.14 år, der lå på andenpladsen, men – og hold nu fast – 180 procent mere end pigetøj 2-3 år, der ligger på en 10. plads.
Debatten om brugte børnesko brager imidlertid derudaf, og heftigt diskuterer man, om det overhovedet er forsvarligt at snøre brugte sneakers eller sandaler på juniors fødder. Konklusionen bliver dog altid, at der ingen fare er på færre, så længe du ser dig godt for, før du slår til. Vil du undgå fodfejl? I denne artikel kan du finde ud af, hvad du skal holde øje med, når du køber brugte sko både til dig selv og børnene.
Nu ved du, hvilket børnetøjskategorier der hitter mest i Danmark, men hvilke børneting trender mon mest? Svaret finder du i denne artikel, og det er spændende læsning. Noget tyder i hvert fald på, at du jævnligt skal klippe forbi DBA, hvis du vil fornøje junior med en dukke eller har brug for en klapvogn, som kan fragte familiens yngste frem og tilbage.
Kvadratmeterprisen på DBAs dyreste dukkehus er 3.500 kvadratmeter. Kan du gætte, hvad hele huset koster? Find ud af, om du har svaret rigtigt i denne artikel eller kig med i videoen herunder. Her får du en guidet tur rundt i huset, der har installeret elektrisk lys til ære for beboerne.