Frederiksberg, Andelslejlighed byttes, 1917, 4 vær., 85 kvm., boligydelse kr. 3180, andelsvurdering kr. 1865921, Sveasvej
OBS: Kun bytte. Der er intern- og indstillingsliste, så vi kan kun bytte - ikke sælge.
Smuk, nyistandsat 85-kvm herskabslejlighed badet i sol og lys - en spytklat fra Skt. Jørgens Sø, som man kan titte til fra kanarpen. Boligafgift 3.180 kroner. Høj førstesal på bred og stille sidegade til søen.
Lejligheden består af en fordelingsgang, nyt badeværelse, nyt køkken, børneværelse (med vaskesøjle i indbygget skab), to stuer ensuite med franske døre imellem - og et soveværelse mod gården. Sydvendt altan opsættes mod Sveasvej i løbet af 2022 - er godkendt af kommunen.
3.1 meter til loftet, stuk, nylakerede gulve, karnap og indbygget reol om de franske døre. Nyt IKEA-køkken fra 2019 og nyt badeværelse med separat bruseniche, ligeledes fra 2019. I køkken og børneværelse er der lagt nyt fyrretræsgulv, der matcher de gamle gulve i de resterende rum. Al el+relæ blev udskiftet i 2019, ligesom lofter og vægge blev fuldspartlede, filtet og malet. Der kan tilsluttes brændeovn i stuen, hvis man ønsker det. Væggene mellem køkken, børneværelse og soveværelse er ikke bærende og kan rives ned, hvis man drømmer om stort køkken eller stort køkken-/alrum. Til lejligheden hører loftrum og to kælderrum. Der er for et år siden udskiftet stigestrenge og faldstammer, og bestyrelsen overvejer pt nye vinduer og døre i foreningen.
Sund forening. Tilladelse til at holde hund og kat.
Andelskrone: 1.865.921 kroner
Boligafgift: 3180 kroner
Forbedringer: 399.400 kroner
ØNSKES
Vi ønsker primært en større andelslejlighed på Frederiksberg med stor altan. Meget gerne i samme område.
Derudover kunne vi være interesserede i ejerbolig (hus, villalejlighed, rækkehus). Vi foretrækker klart at blive i området (Frederiksberg), men ejerbolig/hus/villalejlighed/rækkehus kan være alt i en radius af 15 min fra Kbh. Allerhelst Brønshøj, Vanløse, Valby, Emdrup eller lignende. Minimum 100 kvadratmeter/fire værelser og køkken-/alrum.
Bynavn | Frederiksberg | Antal værelser | 4 | |
Boligtype | Andelslejlighed | Boligkvm. | 85 | |
Postnr. | 1917 | Boligydelse | 3180 | |
Adresse | Sveasvej | Andelsvurdering | 1865921 |