Erik Clausen: Aldrig mere i morgen, DVD, drama
Instruktør Erik Clausen.
En ikke helt ung kunstner rammes af et hjerteanfald og bliver nødt til at forholde sig til såvel eks-kone som sur søn inden det er for sent.
Erik Clausen er tilbage ved sit udgangspunkt fra midten af 80'erne, nemlig den noget betontunge socialrealisme og navlepillende betragtninger om det forholdsvis banale, men filmen markerer et yderligere lavpunkt i hans produktion, idet den virker utroligt ufordøjet. Der er enkelte lyspunkter af humor i enkelte scener (det hjælper altid for en film hvor "Nulle er med!), men filmen virker påfaldende forloren og uinvolverende.
Det virker som om, at Clausen i sin alderdom stadigt ikke rigtigt har fundet ud af hvordan kagen skal skæres og det er også fint nok. Havde han så bare kunnet fortælle om dette, så var der måske kommet en fin film ud af det. Men det virker lidt som om han bare sidder og slår i den samme vandpyt med en ske uden at vide hvorfor og hvornår han skal holde op. Måske dette bør være hans sidste film.
Clausen Film 2017 - DVD
Som ny!
- Titel
- Erik Clausen: Aldrig mere i morgen
- Medie
- DVD
- Genre
- drama