Få notifikationer når der er nye annoncer, der matcher din søgning.
Opret AnnonceAgent-
Alle annoncer (1533)
- Private (428)
- Forhandlere (1105)
- Relevans
- Km
- Modelår
- Dato
- Pris
Værd at vide inden køb af brugt Ford
Den blå oval fra Fords logo er det fjerde mest udbredte mærke på de danske veje. Som brugt er Ford lidt atypisk, da den mest populære model er en stor familiebil – nemlig Ford Mondeo. Normalt er det mærkernes mindre modeller, der sælger bedst både som nye og brugt. Alligevel er det ikke så mærkeligt, da Mondeo har noget, de fleste sukker efter i en familiebil, nemlig masser af plads. Uanset årgang kan du nærmest skødesløst kaste en sammenklappet barnevogn ind i bagagerummet på en Mondeo Stationcar. Mondeo er typisk også en smule billigere end konkurrenterne. Samtidig kører Ford Mondeo både præcist og sporsikkert, men kaster også lidt underholdningsværdi til en mere sportsligt orienteret chauffør – den styrer nemlig godt.
Ford har Gode køreegenskaber
De lidt mere sportslige køreegenskaber er et af Fords varemærker. Ingeniørerne arbejder nemlig under et motto, der hedder: “The driving experience should flatter the novice and reward the expert.” Løst oversat: Køreoplevelsen skal gøre den uerfarne bedre og belønne den erfarne chauffør. Ford står også bag Årets Brugtbil 2017 med Ford C-Max, der er en velkørende mini-MPV. Der er ikke så meget plads som i Mondeo, men du får en praktisk bil, der på trods af sit høje karosseri kører helt formidabelt. Den fås både som fem- og syvpersoners. Det er ikke første gang, Ford har vundet Årets Brugtbil – både Ford Focus og Ford Mondeo har haft æren. Alle gange har nøgleordene været meget bil for pengene, gode køreegenskaber og lave serviceudgifter. Vil du have endnu mere plads, leverer Ford også dette i skikkelse af Ford S-Max og Ford Galaxy. Ja, og naturligvis Ford Transit som bus. I den helt anden ende af skalaen finder du Ford KA, der som ny har været Danmarks billigste bil flere gange. Ford Fiesta kører også aldeles formidabelt og langt mere sportsligt end konkurrenten VW Polo.
Masser af turbomotorer hos Ford
Ford var blandt de første, der rigtig indså, at køberne ville have turbo på deres benzinmotorer. Mest kendt er den lille 1,0 Ecoboost, som er blevet rost til skyerne af motorjournalister over hele verden. Den lille motor er da også imponerende stærk, og nøjsom så længe du ikke kører meget motorvej. Ford er typisk lidt billigere end VW og Toyota som brugt, men du får heller ikke helt så meget for dem, når de sælges igen. Så forvent ikke, at træerne vokser ind i himlen. Andre Ford-modeller som bør nævnes er den legendariske Ford Mustang, som vi har skrevet en spændende guide til her: Ford Mustang den originale Pony car.
OBS: Her på DBA finder du en bred vifte af alle Ford bilmodeller til salg. Vi har ét af Danmarks største udvalg af brugte Ford biler og er blandt danskernes foretrukne platform til køb og salg af brugte biler.
Ford har ligget i top 5 over de mest solgte biler i flere år i Danmark. Det mere end 110 år gamle bilmærke har populære modeller i både miniklassen med Ford Fiesta, i mellemklassen med Ford Focus og Ford Mondeo i den store mellemklasse. Derudover finder man de rummelige og populære familiebiler i MAX-modellerne, mens mikrobilssegmentet rammes med den billige Ford Ka.
Ford, der også producerer biler under navnet Lincoln, er den næststørste bilproducent i USA. Det overgås kun af General Motors.