Armadillo (Dokumentar), Blu-ray, dokumentar
Instruktør Janus Metz.
Debatten omkring Danmarks tilstedeværelse i Afghanistan har fået et ekstra spark i røven siden Janus Metz'es "Armadillo" ramte biograferne verden over, men er filmen egentlig så god som dens rygte?
Svaret er JA! "Armadillo" er en uhyre stærk og tætsiddende dokumentar, der tager publikum med til en verden langt væk fra rullepølsemaderne og håndbajerne i kolonihavehuset, hvor vi alle sammen sidder trykt og godt i sikkerhed.
Filmen tager os med helt ind i fronten med taliban-krigere, der uden nåde og frygt skyder med skarpt efter de danske soldater, der ligeledes må slukke af for deres medmenneskelighed, når man er tvunget til at likvidere en hårdt såret fjende med koldt blod.
Dette er uden tvivl en filmoplevelse man ikke bør gå glip af, men ligeledes har jeg lige et lille problem med filmen.
Den er desværre klippet på sådan en måde, at den ligner lidt en krigsfilm fra USA, hvilket gør at følelsen af ren dokumentar ikke altid er tilstede, men "Armadillo" er på den anden side også forbandet godt filmet, og stor ros til de kameramænd, der har sat deres liv og læmmer på spil for at fange virkeligheden på film.
Fridthjof Film 2010 - BLURAY
Som ny!
- Titel
- Armadillo (Dokumentar)
- Medie
- Blu-ray
- Genre
- dokumentar