Billedgalleri
Per Stig Møller: Magt og Afmagt
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Beskrivelse
Politikeren og forfatterens betragtninger over magtens væsen og vanskeligheder med udgangspunkt i klassiske magtteorier, der bruges til at kaste lys over det magtspil der foregår i samfundet, især i det moderne politiske liv, hvor også mediernes påvirkning analyseres.
Bibliotekernes vurdering af Søren Brunbech
Beskrivelse
Per Stig Møller er dr.phil. og forfatter bl.a. til en række filosofisk/politiske bøger. Han er også tidligere minister og detroniseret formand for Det Konservative Folkeparti og har altså både de teoretiske og praktiske forudsætninger for at skrive om magtens væsen og uvæsen i politik. Han tager udgangspunkt i Machiavelli, hvor "Fyrsten" beskriver hvordan man skånselsløst tilkæmper sig og fastholder magten, og den mere oversete "Bemærkninger til de ti første bøger af Titus Livius" fortæller om hvordan magt udøves forstandigt og langsigtet. Der er langt fra Machiavellis fyrstendømmer i 1500-tallets Italien og til vore dages repræsentative demokrati, men beskrivelsen af hvad man skal holde øje med i ethvert magtsystem er universelle. Per Stig Møller svinger på en underholdende måde fra Machiavelli og de andre magtteoretikere til det moderne politiske liv. De nutidige eksempler på den rå machiavellanske magtudøvelse hentes mest hos de politiske modstandere, og Nyrup må adskillige gange stå for skud for brodermordet på Auken og for de falske efterlønsgarantier. Det er en velskrevet og tankevækkende bog der henvender sig til den politisk interesserede læser og sætter dagens politiske magtudøvelse i et historisk perspektiv
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 17.5.2025 kl. 13:48 ・ Annonce-ID: 9980987