Billedgalleri
Sidste pris: Unikt kunstfoto Vivian Maier, m gratis fragt,købt indrammet galleri
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Sidste pris for helt Unikt fotografi fra NY havn i smukkeste galleriindrammende træramme med rigtig glas:-)
Vivian Maier motiv så smukt og arkitektonisk :-)
Vivian Maier: Untitled and undated. New York, NY (Det har kun hængt isoleret og uden vindue i røgfrit hjem)
Fotografiet/kunstværket er købt i galleriet indrammet i størrelse 38*38 under denne nedenstående udstilling:
16.1 - 14.2.2015 Vivian Maier
Fra Lars Oxfeldt Mortensens samling
Den nyligt opdagede, men allerede berømte amerikanske fotograf Vivian Maier (1926-2009) kan nu opleves i Galleri Tom Christoffersen i en eksklusiv lille udstilling. Det er fotografier taget mellem 1950-1970 i og omkring Chicago og New York. I glimt vises hverdagslivet på gaderne i storbyen, i parkerne eller på stranden. De ting der fangede Vivian Maiers interesse var byen og densarkitektur samt byrum - hendes fotos er både med humoristiske detaljer, men også mere dramatiske begivenheder. Hun portrætterede både de velhavende men også de fattige dele af byen. Vi ser overklassens kvinder klædt i pels og elegante kjoler eller børn der leger i gyder eller byens parker. Vivian Maier var især interesseret i refleksioner og hendes mange ikoniske selvportrætter blev til gennem spejlinger i udstillingsvinduer, spejle i butikker eller cafeer, eller når hendes silhuet aftegnedes som en skygge på jorden – nærmest som en signatur i billederne der ofte havde et andet hovedmotiv.
Vivian Maier ernærede sig som barnepige hos skiftende velhavende familier i New York og Chicago fra midten af 1950'erne og fire årtier frem. Hun havde altid et Rolleiflex- eller Leica kamera om halsen og var konstant på farten for at fotografere sin samtid. Hun rejste jorden rundt og fotograferede så fjerne steder som Yemen og Shanghai. Privat var hun sky og omgav sig med mystik og hun blev aldrig gift. I 2007 opdagedes hendes fotografiske værker tilfældigt, da hendes ejendele blev solgt på auktion på grund af ubetalte Regninger for opmagasinering. Det var en enorm omfattende samling af mere end 120000 negativer, Super 8 og 16mm film - lydoptagelser, fotografier, og et stort antal endnu ikke fremkaldte filmruller. Udarbejdelsen, organiseringen og digitaliseringen af billederne er stadig i gang, men det er dog kun et mindre nøje udvalg der laves og for eftertiden står som hendes værk. Det materiale der allerede nu foreligger indikerer en dygtig og målbevidst fotografs skildringer af hverdagen og ”street life”, som kan sammenlignes med anerkendte fotografer Lee Friedlander, Lisette Model, Robert Frank.
Store udstillinger hylder Vivian Maier over hele verden disse år, dokumentarfilm skildrer hendes forunderlige liv og flere bøger om det fantastiske fotografiske værk er udgivet. Vi er stolte af at kunne præsentere denne udstilling, der er kommet i stand i samarbejde med den danske filminstruktør, Lars Oxfeldt Mortensen, som var med under udviklingen af den prisvindende dokumentarfilm Finding Vivian Maier. Det er Lars Oxfeldt Mortensens samling dette her kunstværk er købt fra:-)
Ved MobilePay sender værket med kvittering kvit og frit og super godt pakket ind:-)
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 22.5.2025 kl. 09:02 ・ Annonce-ID: 9899944