Billedgalleri
LP, Suzi Quatro - Suzi Quatro
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Runaways, Joan Jett, Girlschool og Chrissie Hynde kom til, men det var her det hele startede med skønne Suzi Quatro. "Dronningen af Glamrock" med det stramme læder-outfit og en kæmpe lavthængende basguitar. Hun havde den fede rock-attitude med sin kraftfulde stemme, der ofte slog over i skrig, men som samtidig også havde noget skrøbelighed over sig. Debutalbummet er udgivet tilbage i 1973 med Suzis første store hits ”48 Crash” og ”Can The Can”. Det var godt nok sangskriver parret Nicky Chinn og Mike Chapman, der skrev de store hits. Men albummets kerne er alligevel den række af gode numre, som Suzi selv har skrevet sammen med sin dengang kommende mand, guitaristen Len Tuckey. I det hele taget et stærkt band med Dave Neal på et sæt buldrende glamrock trommer og Alastair McKenzie på piano. Suzi viser sig også som en glimrende fortolker på albummets 3 covernumre. ”I Wanna Be Your Man” af Beatles og de to Elvis numre ”All Shook Up” og ”Shakin’ All Over”. Suzi er i øvrigt selv en passioneret vinylsamler og i et interview fortæller hun om hendes opvækst i Detroit og om hendes storesøster der danner kvindebandet Pleasure Seekers, hvor Suzi kommer med som bassist og sanger. Hun bliver så spurgt, om hun selv har den allerførste og ekstremt sjældne single fra 1966 med Pleasure Seekers udgivet på "Hideout Records" og selvfølgelig har hun det og er beæret over, at den handles til flere tusinde kroner, når den en sjælden gang kommer til salg.
Kun under skarpt lys ses der få lette overfladestreger og enkelte småmærker. Den spiller med få lave kliklyde et enkelt sted, ellers fin stand hvor der kun høres ganske lidt lav knitren nogle stille passager og selv lyden er ren og klar hele vejen igennem. Coveret har et mindre riv ved åbningen og også en del slid ved åbningen, ellers er kanter og hjørner pæne.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 13.5.2025 kl. 19:36 ・ Annonce-ID: 9887695