
Billedgalleri
Søger kærlig familie / menneske til deleordning engelsk bulldog
Til salg
Varebeskrivelse
Alder: 4 år og ældre
Aarhus og omegn
Vi søger et menneske eller en lille familie, som har lyst til at indgå i en fast deleordning og tage vores dejlige engelske bulldog Berta til sig som en del af familien/“egen hund” 😊🐶
Ordningen er ulige uger med skift fra søndag til søndag.
Du/I henter Berta hos os søndag i lige uge, og vi henter hende igen søndagen efter. Som udgangspunkt er ordningen uden for skoleferier, men vi taler naturligvis sammen om behov og muligheder – særligt sommerferien, som jo er lang.
Berta er 7 år og en rolig, kærlig og social hund – præcis som racen er kendt for. Hun er sund af sin race at være og trives godt. Hun nyder at være ude, gå ture (ikke for lange), komme i hundeskov og bade om sommeren. Hun fungerer fint med andre hunde og er meget god og kærlig med børn (min egen datter er 10 år). Hun er ikke vant til at være meget alene, men kan godt være det i perioder.
Jeg står for alle større udgifter som dyrlæge og forsikring.
Du/I står for foder, kurv, godbidder mv. i den periode, hun er hos jer.
Der er forståelse for, at der kan opstå situationer, hvor noget kommer i vejen – det finder vi løsninger på i fællesskab. Det er dog vigtigt, at du/I kan se jer selv i ordningen fast og i længere tid, da Berta knytter sig til de mennesker, hun er omkring.
Vi foretrækker en person, der bor alene, eller en familie med ét barn eller større børn, for at matche den hverdag og dynamik, Berta kender i forvejen (hun bor hos mig og min datter på 10 år).
Vi bor selv i Malling og ønsker et match i nærheden/omegnen.
Have er ikke et krav, men hvis I har have, skal den være indhegnet, eller I skal bo så frit, at Berta trygt kan være ude.
Tryghed samt god og ærlig kommunikation vægtes højt – det samme tilbyder vi 😇
Kun seriøse henvendelser.
Du/I er meget velkomne til at skrive, hvis I har lyst til at høre mere.
Glæder mig til at høre fra dig/jer 😊
Bh.
Christina
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.1.2026 kl. 15:04 ・ Annonce-ID: 9731482