Billedgalleri
Fotobog: Per Bak Jensen. Det usete billede
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - med synlige brugsspor
Mikkel Bogh har med denne bog villet tegne et portræt, ikke af Per Bak Jensen, men af hans billeder. Teksten kredser hele tiden om fotografierne, og med udgangspunkt i personligheder som Edgar Poe, Walter Benjamin, R. Barthes, Hammershøi, Hopper, C. Købke og O'Keeffe gennemgås de minutiøst uden på noget tidspunkt at blive kedelige eller trivielle. Jensen, der bl.a. fik Eckersberg Medaljen i 2005, og som er repræsenteret på talrige kunstinstitutioner, er en alsidig fotograf, der dog med en imponerende konsekvens hele tiden udbygger sit værk. Man følger hans første værker fra slutningen af 1970'erne til 2006, og det er virkelig en behagelig rejse, man sendes ud på. Det første stykke følges man på vej ledsaget af Boghs tekst, men halvvejs igennem bogen overlades man til sig selv - og alligevel er man ikke på noget tidspunkt i fare for at forvilde sig.
Maleriets og fotografiets historie og udvikling får også lov til at spille en bærende rolle i forståelsen af Jensens fotografier, og det bidrager i høj grad til at man kommer tættere på værket, og udmærket forstår Boghs argumentation og pointer. Det er fotografiet, der er i centrum, og dette fastholdes konsekvent igennem hele bogen. Det gådefulde og mærkværdige er tilgængeligt for alle, skriver Bogh med henvisning til kompositionen i Jensen fotografier, og han viser hvordan det kan gøres. Det er ikke noget problem at være uenig med Bogh, for det er kunstnerens værker, der er i centrum. Flot, flot bog.
Sidetal: 351
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 29.4.2025 kl. 08:43 ・ Annonce-ID: 9474308