Billedgalleri
Hachiko: En ven for livet (Richard Gere)
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Dansk DVD udgave med dansk omslag og danske undertekster.
Om filmen:
EN SAND HISTORIE OM TROSKAB, HENGIVENHED OG UDØDELIG KÆRLIGHED...!
Her er en film, som må kunne følge Lassie til dørs. Inspireret af en sand japansk historie har Lasse Hallström lavet denne stille og rolige film om en hunds trofasthed over for sin herre.
Professor Parker Wilson (Richard Gere) tager hver dag toget til arbejde. På vej hjem en dag finder han på banegården en sød, lille hvalp, der er brudt ud af en tabt transportkasse. Parker tager den med hjem indtil videre. Det falder dog ikke i for god jord hos hans kone Cate (Joan Allen). Hvalpen forvises til udhuset. Den voksne datter, Andy (Sarah Roemer), er dog hurtigt på faderens side og håber, de kan beholde hvalpen. Cate tør også op lidt efter lidt. Efterhånden følger Hachiko Parker til toget hver morgen og løber hen for at vente på ham igen hver eftermiddag.
Flere og flere kommer til at holde af Hachiko og giver den godbidder. En sjov detalje er, at nogle sekvenser vises fra Hachikos synsvinkel i næsten sort/hvid og på hovedet når han ruller rundt.
Hachiko bliver et højt elsket medlem af familien. Men en dag venter Hachiko forgæves. På trods af dette venter han troligt på sin ejer hver dag de næste 10 år. Hans skæbne berører mange af de mennesker, der har sin gang på stationen, og de hjælper hunden med mad og kærlige ord.
Filmen bæres af utroligt gode skuespilpræstationer, og et rigtigt godt lydspor er med til at gøre det til en god filmoplevelse. Der er mange muntre episoder, fx da hvalpen spiller på orgel, skal prøve at lære at fange en bold eller møder et stinkdyr.
I dag er der rejst en bronzestatue af Hachiko ved Shibuya-stationen i Tokyo.
Medvirkende: Richard Gere, Joan Allen, Sarah Roemer, Jason Alexander, Cary-Hiroyuki Tagawa, Erick Avari, Robert Capron m. fl.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 28.4.2025 kl. 11:08 ・ Annonce-ID: 9468053