Billedgalleri
Soundboks / Bluetooth højttaler på batteri
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Hej jeg sælger min hjemmelavet "soundboks" da jeg ikke får den brugt mere.
Den blev bygget for et par år siden og har ikke været brugt det sidste lange stykke tid, så nu vil jeg prøve at se om der er nogen der kan få glæde af den.
Den er perfekt til festival sæsonen, ture med vennerne eller blot der hjemme, i garagen måske.
Den er bygget op med et diskant horn som har et bredt frekvensområde og spreder lyden godt, samt to 10" enheder. Den ene fungerer som mellemtone mens den nederste har monteret et delefilter så den kun spiller bas. Enhederne er meget nemme at drive med deres høje følsomhed på 95 dB og RMS effekt på 140W pr. stk.
Forstærkeren er en Bluetooth klasse D forstærker på 50W+50W+100W - L/R/Bas. Forstærkeren kan forsynes med 12-24V DC. Der er også mulighed for mini jack indgang i stedet for bluetooth.
Højttaleren spiller fint og okay højt. Der er helt klart forskel på den og en soundboks, både lyd kvalitet og lydniveau. Til gengæld er der også en pris forskel :)
Det er svært at sige så meget om lyden, den skal høres i virkeligheden og så må man vurdere hvad man synes.
Der er et 12V batteri i den så den kan bruges alle steder uden at have strøm med. Jeg ved dog ikke hvor længe batteriet holder strøm da jeg aldrig rigtig har brugt den så meget, batteriet er efterhånden også ret gammelt. Vil måske skyde på en 2-4 timer alt efter lydniveau selvfølgelig.
Derudover er der også mulighed for at køre direkte 12V forsyning med en lader så man køre uden om batteriet hvis man er et sted hvor det er muligt. Batteriet kan oplades med en ganske almindelig 12V DC lader. Man skal bare have et cigaret stik til sin lader (det kan købes på nettet) som så sættes i stikket på billede 6. Der er også et voltmeter hvor man kan se batterispændingen. Jeg vil lade batteriet op når den kommer ned på omkring 11,8V.
Jeg har brugt laderen på sidste billede, den kan nemlig også køre 13,6V supply mode.
Den vejer 20,3 kg og måler H x B x D - 64 x 41 x 27,5 cm
Den har lidt brugsspor her og der, det er primært på listerne rundt i kanterne, en gang maling ville tage det meste ellers kan de skiftes.
Hvis der er flere spørgsmål så skriv endelig. Jeg tager også gerne imod bud.
Tags:
soundboks , højtaler , højttaler , boombox , festival , musik , thornton , portable , speaker
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 26.4.2025 kl. 19:27 ・ Annonce-ID: 9420972