Billedgalleri
Kærlig og meget tam Rosa Kakadue unge søger nyt, blivende hjem
Varebeskrivelse
Navn: Sidney
Alder: Ca 10 måneder
Køn: Ubestemt
Tæmmet: Meget tam
Tilstand: Ringmærket
Om Sidney:
Vi er kommet frem til den svære beslutning, at sælge vores Rosa Kakadue unge til nyt og blivende hjem. Hun er ca. 10 måneder gammel, håndopmadet super tam, kontaktsøgende, legesyg og kærlig. Hun er ikke kønsbestemt, men vi har givet hende navnet Sidney og tiltaler hende derfor som en hunfugl. Sidney elsker menneskelig kontakt, og er en meget nysgerrig og aktiv unge. Hun er enormt tam og kommer, når man kalder på hende. Hun henvender sig meget til os, og vil derfor trives bedst i et hjem, hvor der er tid og lyst til samvær, leg og stimulering, da hun stadig er en unge og derfor kræver meget stimuli. Hun er samtidig en utrolig kærlig fugl med meget personlighed.
I buret sidder hun ofte og pludre, mens der andre gange kommer en del høje vokale lyde fra hende. Hun elsker at flyve frit omkring og giver udtryk for det gennem høje lyde og kropssproget. Vi er netop startet på træningen omkring at få sele på hende, så hun på sigt kan komme med på tur udenfor. Igennem vores lege og træning med hende, har vi fundet ud af, at hun er enormt lærenem og hurtigt fanger pointen.
Med Sidney følger alt, hvad hun har brug for:
• Stort fuglebur
• Foder og kosttilskud
• Naturgrene til klatring og aktivering
• Legetøj
• Sele
• Mad- og vandskåle
• Ekstra lille transportbur mm.
Det vigtigste for os er, at hun får et trygt, blivende hjem med masser af kærlighed og opmærksomhed. Vi ser gerne, at hendes nye familie har erfaring med fugle, og det vil være et stort plus, hvis der allerede er andre fugle i hjemmet – gerne af samme art.
Vi forbeholder os retten til at sige nej, hvis vi ikke føler, kemien mellem Sidney og den potentielle nye ejer er der.
Vi vægter det rette hjem rigtig højt.
Kontakt os gerne ved seriøs interesse – og fortæl lidt om dig selv, din erfaring og det hjem, du kan tilbyde Sidney.
Pris med alt: 9.500 kr.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 22.4.2025 kl. 20:02 ・ Annonce-ID: 9317321